Hvis man ikke har tid, skal man ikke lade sig interviewe

Hvis man ikke har tid til et interview med Kontant, så skal man lade være med at sige ja til det. Det, tror jeg, Dells direktør må sande efter gårsdagens udgave af programmet. Midt i interviewet ringer hans telefon, og han gør tegn til, at så må interviewet jo slutte. På det tidspunkt er han i gang med at forklare, hvorfor Dells kundeservice i virkeligheden er meget bedre, end Kontant fremstiller det, og at Dell ikke systematisk bryder købeloven. Det var en meget, meget dum strategi.

Lad os bare konstatere, at direktøren kommer til at fremstå helt utroligt dårligt. Det kan der næppe være to meninger om.

Der er selvfølgelig den mulighed, at han rent faktisk havde travlt og blev ringet op. Det fremgår dog af udsendelsen, at han har en pressechef, og hun har formentlig fortalt ham, at han skal huske at slukke sin telefon. Jeg kan næsten ikke tro, at der har været tale om dårlig planlægning fra Dells side – men det kan selvfølgelig være tilfældet.

Derfor må man nok behandle det, Dell foretog sig, som en form for kommunikationsstrategi. Ideen må i så fald have været, at direktøren skulle aflevere sin one-liner, og så skynde sig ud af interviewet, før han fik stillet modspørgsmål. Hvis andre skulle overveje den strategi på et tidspunkt, ved vi nu, at den ikke virker, fordi:

• Man kommer til at fremstå arrogant, når man kun har 15 minutter til at tage sig af kundernes klager.
• Kontant kan vælge at vise hele forløbet og dermed få én til at fremtå ekstremt dårligt. Og det gjorde de.
• Hele interviewet bliver vildt forvirrende, og man kommer ikke igennem med sit egentlige budskab.

I virkeligheden havde Dell vel ikke en voldsomt dårligere sag end så mange andre virksomheder. Kundeservice er jo for de fleste en afvejning af at lave god service, og så at få det til at hænge sammen økonomisk. Det kunne Dell formentlig forholdsvis let have angrebet ved at forholde sig til substansen, undskylde konkret og tage initiativ til at forbedre tingene. Det ville i hvert fald være den traditionelle måde at håndtere den slags på. Det kan man forsikre sig om ved at se en række af konfrontationsinterviewene i Kontant. Det slipper 9 ud af 10 ofre i programmet faktisk godt fra.

I stedet afspores muligheden for et godt substantielt forsvar totalt af en næsten komisk mærkelig strategi. Det er egentlig lidt ærgerligt.

Ekstrabladet omgår navneforbud – igen

Så er en ny erhvervskendis på anklagebænken. Denne gang er det ikke narko, men frihedsberøvelse af en escortpige. Ekstrabladet har døbt ham fondsfyrsten, og det er vel egentlig her, at bruddet på navneforbuddet starter i Ekstrabladets omtale af sagen.

Læs selv artiklen, der har så mange informationer, at de fleste vil være i stand til efterfølgende at finde frem til vedkommendes identitet i løbet af 10 minutter. Det gjorde jeg i hvert fald.

Ekstrabladet tager selvfølgelig en potentiel retssag med ophøjet ro. Det er de vant til. Men spørgsmålet er, om mediebranchen som sådan har en langsigtet interesse i, at nogle medier ikke mener, at loven gælder for dem?

Her hjælper krisestyring ikke

I hvert fald ikke særlig meget. Jeg tænker på den nyeste turbulens i ledelsen af Brøndby, hvor Frank Buch Andersen (officielt) har valgt at opsige sin direktørstilling efter blot syv måneder. I december røg sportsdirektør Bjerregård (afløser er endnu ikke på plads), og i sommers røg Andersens forgænger, Herman Haraldsson, der selvfølgelig benytter de nye direktørproblemer til at sende en hilsen:

Nej, det undrer mig ikke. Med den corporate governance-struktur, der er i Brøndby, så kan en administrerende direktør ikke lede virksomheden. Før der er klarhed over alle de ting, kan den opgave ikke løses

Og det samme kan man sige om krisekommunikationen. Her er den første tilgang almindeligvis, om man kan vende en problematisk situation til noget positivt. Hvis det vurderes til at være umuligt, kigger man på, om man kan neautralisere situationen. Sidste trin er at lave god gammeldags damage control, hvor man forsøger at minimere skaderne mest muligt.

I Brøndbys tilfælde er vi ude over grænsen for damage control. Man må bare tage de bank i medierne, som kommer. Krisekommunikation forudsætter nemlig, at der er en nogenlunde troværdig platform at tage afsæt fra, og det er der ikke længere i Brøndby. Det skyldes i høj grad, at man i de tidligere krisesituationer har håndteret kommunikationen rigtig skidt (siden farcen omkring Michael Laudrups forlængelse), men i lige så høj grad de ledelsesproblemer, der er tydelige for enhver.

Spin for SMV’ere

Som altid har vi på PR for mindre virksomheder fokus på, hvordan SMV’ere kan gøre brug af PR. Denne uges indlæg giver en introduktion til de fire trin, du skal igennem for at komme i gang med dit eget spin. Du kan læse den her

Statsministeren skal have ny spindoktor

Når man gentagne gange jokker i spinaten inden for kort tid og i øvrigt ved at begå temmelig ens fejl, så er det ikke længere nok med kvajebajere. Der er blevet indført konsekvens i statsministeret, hvor man nu siger farvel til Løkkes spindoktor, som var blevet en belastning for statsministeren. Det skriver Politiken med reference til TV2.

I stedet skal spindoktoren indgå i Venstres folketingsgruppes pressetjeneste. Herfra kan hun måske gøre comeback som spindoktor på et senere tidspunkt, men det vil efter min mening kræve, at hun sletter sin facebook-profil og lærer at skelne imellem offentlig og privat adfærd.

Jeg glæder mig til at se, hvem der bliver ny spindoktor. Det kunne være ret skægt, hvis det blev den tidligere forsvarsministers…

Læs også:

Spindoktor: Politik er en leg

Spindoktor taber sutten på facebook

Pressenævnet: Web-medierne skal skrive nye nyheder om rettelser

Det er ikke nok, at web-medierne retter deres oprindelige artikler, når de skriver noget forkert. Ifølge en ny afgørelse fra Pressenævnet, skal de også skrive en ny artikel. Afgørelsen kan du læse her. Det er en tanke fra avis-dagene, og det kommer næppe til at virke efter hensigten.

Sagen drejer sig om den her artikel i Politiken: V-kandidat: Anbragte børn er for dyre. Politiken og V-kandidaten var enige om, at en udtalelse i artiklen skulle rettes, og det gjorde Politiken faktisk også temmelig godt. De rettede selve artiklen og i bunden af den skrev de, at de i en tidligere udgave af artiklen havde skrevet noget forkert.

Dermed sikrede Politiken sig – i modsætning til andre medier – at nye læsere af artiklen ikke fik forkerte oplysninger.

Men: Det Pressenævnet nu siger er, at man ikke kan forvente, at de, som allerede har læst artiklen, også får rettelsen. Når det er tilfældet, skal mediet skrive en ny artikel.

Det er lidt en tanke fra de gamle abonnementsaviser, Pressenævnet her indfører.  Ræsonementet må være, at internetbrugere ikke læser artikler igen – men læser en ny artikel. Altså ligesom når man i gamle dage fik sin avis ind ad døren. Så kunne man læse hele avisen inklussive rettelser fra dagen før.

Sådan fungerer nettet nok ikke helt, men det er klart, at det fanger nogle op. Politiken må bare ikke droppe deres ellers gode rettelses-form.

Fremover må god skik for rettelser på nettet være:

• At man redigerer den oprindelige artikel, så fejlen ikke længere optræder. Se mere om den journalistiske disciplin hos dseneste.
• At man i bunden af artiklen markerer, at man tidligere har begået en fejl, så gamle læsere er helt med
• At man udgiver en ny artikel, hvor man retter fejlen.

Så kom regeringsrokaden

Så har Løkke sat sit nye hold, der skal give medvind til regeringen og vinde næste valg.  Du kan se rokaden her

Rokadens omfang

Det mest påfaldende er rokadens omfang. For mig er det det samme som at sige, at man ikke har været god nok til løbende at skille sig af med svage ministre. Og med antallet af forholdsvis ukendte og uprøvede ministre tager Løkke og Espersen en stor chance. På den anden side har de pt. ikke meget at tabe.

Birthe, Kristian og evige Bertel

Birthe Rønn Hornbech har forvandlet sig fra at være komisk i pressen til at være musestille administrator det seneste år. Det har hun overlevet på. Hvorfor Venstres næstformand Kristian Jensen mister sin ministerpost er mig lidt af en gåde. Jeg glæder sgu til at høre den forhåbentlig rigtig gode forklaring. Når der er problemer, så ringer borgerlige statsministre til Bertel Haarder. Sådan har det været i 30 år. Nu skal han få kommuner og sundhedsvæsnet igennem lavkonjunkturen. Kompliment for, at han stadig gider – held og lykke.

Politiet lækker oplysninger hver dag

I sit interview i TV-avisen søndag rejser Rigmor Zobel en interessant sag. I løbet af interviewet beskylder hun Politiet for at have lækket oplysninger om, at hun skulle fremstilles i grundlovsforhør til medierne. Det gør de hver eneste dag. Ikke for at skade nogen, men fordi Politiet arbejder tæt sammen med medierne.

I løbet af interviewet går Rigmor Zobel så langt, at hun antyder, at Politiet har fået penge for oplysningerne om hende. Det tror jeg ikke rigtigt på. Altså at en eller flere politifolk skulle have fået penge for oplysningerne. At de har lækket oplysningerne er næsten helt sikkert rigtigt. Altså at en eller flere politifolk har fortalt journalister fra Ekstra Bladet og andre medier, at Rigmor Zobel skulle fremstilles i grundslovsforhør.

Det afviste formanden for Politiforbundet i København, Claus Oxfeldt dog her til aften i TV-avisen. Eller i hvert fald næsten. Han sagde, at ingen politibetjent havde noget personligt motiv til at lække oplysningen. Det er formentlig også rigtigt.

Det hele udspringer af samspillet mellem Pollitiet og medierne. I det spil er Rigmor Zobel sådan set blot en lille brik. Sagen er den, at Politiet er en meget professionel journalistisk kilde. De ved godt, at hvis en journalist får historien om Rigmor Zobel, så har de noget til gode til en anden gang. Sådan er spillet. Det har ganske rigtigt intet med personlige hævnmotiver at gøre. Det har heller ikke noget med penge at gøre. Det er bare sådan, det er. Politiet giver medierne noget, og medierne giver Politiet noget.

Det udarbejdede Center for Journalistik og Efteruddannelse for nogle år siden en rapport om: Politiet som kilde. Hvis du har lyst til at dykke lidt ned bag hele den her sag, så er rapporten god at blive klog af.

Brug tal – som boligbranchen

Dagens blog på PR for mindre virksomheder handler denne gang om brugen af tal. Pointen: Et tal er ofte en rigtig god baggrund for en god historie – og mæglerne, realkreditinstitutterne og andre spillere på boligmarkedet er dygtige til det. Det kan du lære af her.

Spindoktor: Politik er en leg

Der må være ret skægt i statsministeriet for tiden – på trods af dårlige meningsmålinger, et stort hul i statskassen, uro mellem V og K, etc.

Alligevel er Løkkes spindoktor igen på banen på sin facebook-profil med en udtalelse om, at chefen gør det godt, men at alle andre bare ikke fatter det:

Skattelettelsernes natur: Først vil vi ikke have dem, når vi så får dem er de aldrig store nok, men hvis nogen truer med at tage dem fra os, så flejner vi på tværs! Danmark er et dejligt land at lege med politik i

Det skriver 180 grader.

En lignende fadæse blev lavet i forbindelse med COP 15: Spindoktor taber sutten på facebook. Dengang måtte hun komme med en undskyldning, og mon ikke det samme bliver tilfældet denne gang. For statsministeren kan vel ikke leve med, at hans spindoktor sviner vælgerne/danskerne til (godt nok efterfulgt af en smiley)?

Det kan jo også bare være mig, som ikke har forstået den geniale kommunikationsstrategi…