Af Klaus Risom
Venstre har sat sig tungt på dags datos dagsorden. Det er sket ved at slippe Karen Jespersen, Birthe Rønn og Inger Støjberg løs på hinanden i, hvad der ligner et koordineret skænderi om udlændingepolitik. Under alle omstændigheder er det et godt eksempel på, hvordan konflikt kan bruges konstruktivt til at belyse holdninger og værdier – især inden for politik.
Skænderiet lanceres i forbindelse med Integrationsministeriets 40 forslag til at bekæmpe ekstremisme i Danmark. Nogle af forslagene handler om dialog, og det kan ikke være tilfældigt, at man forsøger at sætte lighedstegn mellem Birthe Rønn og dialog, da hun har taget skraldet for misinformationerne fra Udlændigeservice og har mistet den integritet, som hun havde før ministerposten. Den skal genetableres.
På den anden side kan regeringen ikke tåle at blive al for blødsødne. Det synes vælgerne ikke om, og det er desuden rent guf for Dansk Folkeparti. Derfor bringes Karen Jespersen i spil. Hun er indbegrebet af hardcore højerefløjsfeminisme, og hun skal berolige vælgerne og holde Pia Kjærsgaard fra fadet.
Pia er nu ikke lige sådan at tøjle, og hun kommer da også hurtigt på banen og kalder intentionen om dialog for grotesk.
Men Venstre er ikke færdige med at skændes med hinanden endnu. Brithe er nemlig forbløffet over Karens kritik, idet Karens embedsmænd også har været involveret i udarbejdelsen af de 40 forslag.
Over frokost kommer Inger Støjberg så på banen med Venstres officielle holdning til problematikken. Birthes blødsødne dialog bliver underkendt, og nul-tolerance linjen over for ekstremister bliver slået fast.
Det er der ikke noget nyt i, for det har hele tiden været Venstres politik. Men Birthe har fået lejlighed til at tale om dialog hele dagen, Karen har markeret sig, og (kronprinsessen) Inger har fået taletid.
