Af Jacob Høedt Larsen
Hver 10. pressemeddelese på Presswire var i perioden 14. oktober til 6. november vinklet på finanskrisen. Det skriver Journalisten i en interessant artikel. De fleste har nok også kunnet konstatere, at der skrives og tales forholdsvis meget i medierne om netop finanskrisen.
Og så bliver det en trend, og sådan én kan sælge næsten hvad som helst, som vi tidligere har beskrevet det: “Er medierne ansvarlige for boligboblen?”
I det hele taget kan du som virksomhed ofte udnytte ting, som er oppe i tiden til at gøre dig selv interessant for medierne.
Som når McCain Food udnytter præsidentvalget i USA, eller Region Syddanmark udnytter netop finanskrisen, eller en amerikansk våbenproducent udnytter en opblomstring af hjemmerøverier.
Lige nu kan man udnytte julen. Så:
Om ikke så længe kommer historien om, at der vil ligge mange Canon kameraer / Nokia mobiltelefoner eller lignende under juletræet. Ja, faktisk er det årets helt store julegave.
Om ikke så længere kommer der en historie om, at en eller anden bookmaker giver odds 2 på en hvid jul.
Om ikke så længe kommer der en historien om, at virksomhederne i stedet for julegaver forærer pengene til kræftforskning / negerhytter / geder eller andre godgørende formål.
Og så får Canon, Nokia, bookmakeren og de godgørende organisationer pudset profilen af – og måske solgt noget. Og så bliver det alligevel jul i år. Trods finanskrisen.

december 7, 2008 kl. 8:29 pm |
Jepper, se nu bare en af dagens historier
Glatbanekursus hitter som julegave
7. december 2008 07:53
Der kommer ikke kun til at ligge hjemmestrikkede sokker, badekåber og bøger under juletræerne i år. Det kommer også til at ligge glatbanekurser.
Køretekniske anlæg overalt i landet oplever stor efterspørgsel på gavekort, så modtageren kan lære at håndtere bilen, når vejene er glatte. Det skriver JydskeVestkysten.
FDM, der ejer landets to største køretekniske anlæg – Sjællandsringen og Jyllandsringen – sælger flere hundrede gavekort hver uge.
Fokus på færdselssikkerhed
- Jeg tror, det hænger sammen med, at der er kommet større fokus på færdselssikkerhed, og så er det vel også sjovere at give oplevelser i julegaver i stedet for strikkede strømper, siger Henning Pedersen, divisionschef for FDM Køreteknik.
Der er i det hele taget efterspørgsel på gatbanekurser.
Da GF-Forsikring i sidste måned holdt sin årlige sikkerhedsdag tog ikke færre end 2300 bilister imod tilbuddet om at prøve deres evner af på et køreteknisk anlæg for kun 100 kroner.
Mange havde aldrig tidligere været på glatbanekursus, for det blev først obligatorisk i forbindelse med kørekortundervisningen i 1990.
april 15, 2009 kl. 7:40 am |
[...] Det er ikke første gang, erhvervsfolk har kritiseret pressen for at være for negativ og dermed have en del af skylden for den nuværende økonomiske krise. Jeg er da heller ikke et øjeblik i tvivl om, at medierne har svælget i negative historier. Vi har selv her på bloggen skrevet om, at alt lige nu kan sælges til medierne med finanskrise som stempel. [...]