Af Jacob Høedt Larsen
Selvom ledigheden lige nu stiger, er der ingen tvivl om, at virksomhederne i fremtiden kommer til at slås hårdt for de gode medarbejdere. Virksomhederne bliver nødt til at gøre sig lækre for de dygtige kandidater: Employer branding, kalder man det.
Men hvornår er du sidst blevet tvunget på overarbejde?
En overskrift i Børsen; “Advokater tvunget på overarbejde,” er næppe god employer branding. Advokatfirmaet Moalem Weitermeyer Bendtsen har i en mail beordret deres advokater på arbejde hver søndag i december. En slags advents-arbejde. Advokaternes fagforening og konkurrenten udtaler sig negativt, og journalisten gør tykt grin med et afsnit i mailen, hvor ejeren, Dan Moalem, beskriver den medfølgende børnepasningsordning. Advokaten skriver: “Såfremt et barn skriger vedvarende, vil barnet blive afleveret på det relevante kontor, og det vil således være den relevante mor eller far, der skal sørge for at få barnet til at falde til ro.” Ret morsomt, synes jeg. Advokat-Dan sætter trumf på ved at sige; “vi forventer, at juristerne arbejder omkring 50 timer om ugen.”
Personligt tror jeg, det er verdens dårligste måde at brande sin virksomhed på over for potentielle medarbejdere. Ikke fordi advokaterne forventes at arbejde meget. Det gør vi jo i og for sig alle sammen – og vi gør det med glæde og stor entusiasme. Men at blive tvunget på overarbejde. Er det ikke noget, man gør med samlebåndsarbejdere? Sidst jeg blev tvunget på overarbejde, havde jeg sommerferie-job på MD Foods pakkeri i Vejle. Det er da ikke noget, man gør ved advokater, som har gået 5 år på universitetet.
Hvis nu advokatfirmaet havde været smart, så havde de i stedet vinklet deres virksomhed på børnepasningsordningen. Når far og mor nu engang imellem er tvunget til at knokle på kontoret en søndag, så kan de få børnene passet – oven i købet i nærheden. Det er god medarbejderpleje.
Men tvunget overarbejde!
februar 2, 2009 kl. 2:01 pm |
Det er da utroligt. Jeg spurgte mig selv: Hvorfor skal jeg overhovedet på arbejde? Kan jeg ikke arbejde derhjemme, når det alligevel er mig selv, der skal passe mit barn? Eller skal Danni boy kontrollere sine medarbejdere. I såfald burde han arbejde et andet sted, hvor det er normalt, at man kontrollerer sine medarbejdere.