Nogen gange må man æde sine egne ord i sig. For at komme i avisen skal en historie være en nyhed, og det kan oftest bedst illustreres ved at fortælle, hvad en nyhed ikke er. Derfor har jeg ganske ofte fortalt folk, at det ikke er en nyhed, at toget går til tiden, fru Jensen kommer sikkert over gaden – og at fly lander sikkert. Men som Melissa Arnoff fortæller det på bloggen Bulletproof, så er historien om, at flyene lander sikkert faktisk blevet en rigtig god historie i USA. Men der har altså heller ikke været nogen ulykker, hvor passagerer er døde i to år. Historien fik den helt store tur i de amerikanske medier.
Og dermed viser historien også en anden pointe om pressearbejde, nemlig værdien af en status eller en undersøgelse. Enkelttilfælde bliver nemlig interessante, når der er mange af dem – og så kan de bruges til noget.
Update: Som alle jo nok ved, faldt et fly ned i Hudson River. Og det skete faktisk få timer efter, jeg skrev den her post. Den slags muligheder skal man jo ikke lade gå sin næse forbi, hvis man har brug for omtale. Hvilket denne historie fra the Bad Pitch Blog beskriver. Her kan du læse en af de mere klamme medie-henvendelser, jeg har set. The New York Observer har også historien inklussiv kommentarer fra PR-manden.

januar 16, 2009 kl. 6:13 am |
Ja Jacob, med tanke på gårsdagens landing på Hudson River må du vist skynde dig at æde de ord i dig.
Hmm… måske en lidt bred fortolkning af “sikker landing”.
Under alle omstændigheder: godt gået af piloten, som sørgede for ikke at ødelægge den gode statistik.
januar 16, 2009 kl. 6:38 am |
Jeg skynder mig at æde dem og skylle efter med en kop mokka, Anders. Ja, den historie var nok kommet tilbage for at bide de gode flymyndigheder i røven, hvis der var nogen, der var døde i det flystyrt.
Et godt råd til flyselskaber, som vil nødlande uden for pressens søgelys, er nok, at man ikke vælger Hudson River, hvor Reuters journalister nærmest fik kaffen galt i halsen.