Pigebander og vold i medierne

Du er her muligvis ikke for at læse den mediekritik, som det her indlæg er udtryk for. I så fald, synes jeg, du skal prøve at finde oplysninger hos Det Kriminalpræventive Råd.

Kriminologerne kalder det public scare, når medierne lige pludselig meget intensivt behandler et eller andet kriminalitetsområde i en kort periode. For nogle år siden var det happy slapping, det har været bandekriminalitet, massevoldtægter og hjemmerøverier. Blot inden for de seneste år. Lige nu er det – ligesom det var tilfældet for et par år siden – piger der begår vold. “Stadig flere piger begår vold,” stod der i min avis her til morgen.

Kriminalitet – og speciel personfarlig kriminalitet – er et fantastisk emne for medierne. Det lever op til uhyggeligt mange nyhedskriterier. Identifikation, fordi vi føler med ofrene, specielt når de sidder i levende live i Go’Morgen Danmark eller Aftenshowet. Relevans: Ja, gu’ fa’en har det da relevans, om vi bliver slået ned på åben gade. Konflikt, giver jo næsten sig selv, når det ligefrem fører til tørre tæsk.

Der er bare alligevel nogle problemer med at fokusere voldsomt på en speciel form for kriminalitet i en bestemt periode:

• Det er ikke altid lige væsentligt. Nu er ét voldstilfælde jo ét tilfælde for meget. I 2007 modtog 167 piger mellem 15 og 17 en eller anden form for strafferetlig afgørelse (de blev altså ikke nødvendigvis dømt) for vold. Det samlede antal af afgørelser for gruppen mellem 15 og 17 år faldt imidlertid fra 2007 til 2008. Hvorfor? Fordi det faktisk primært er drenge, der begår vold – de begår så bare mindre af den. Se tallene fra Justitsministeriet her.
• Perception is everything. Her er vi ved det andet problem. Vi bliver pisse-bange, når vi tror, at alle piger slår. Realiteten er jo bare, at vi nok skal være mere bange for at køre på cykel i trafikken end for at blive slået ned af en pige mellem 15 og17. På mange måder; heldigvis.
• Og så er der jo lige risikoen for inspiration. Nu tror jeg ikke, at piger bliver voldelige, fordi de læser at andre er det. Men hvis du kan huske sagerne om happy slapping fra for nogle år tilbage. Altså de her situationer, hvor overfald blev filmet på mobil. Ja, så er der vist ingen tvivl om, at mediedækningen var med til at starte en bølge af mere eller mindre grove overfald, som blev filmet.

Jeg argumenterer ikke for, at medierne skal tænke sig om og være deres ansvar bevidst. Det kan medierne ikke. Primært fordi de ikke er en person, og fordi de skal tjene penge, ikke tjene samfundet. Men det er bare endnu et argument for uddannelse, så vi alle sammen lærer at læse og bruge medier mere kritisk.