“Dagbog fra midten” har skabt meget polemik – ikke mindst fordi den giver et (redigeret) indblik i, hvilken rolle kommunikationsrådgivere spiller i forholdet mellem journalister og politikere.
I en artikel på Business får det Per Knudsen, som leder journalistuddannelsen på Syddansk, til at løfte pegefingeren og advare medierne imod at lade sig påvirke af, indgå aftaler med, forhandle med kommunikationsrådgivere i deres daglige jagt på den gode historie. “De skal behandles som enhver anden sælger, der forsøger at sælge cornflakes. Ikke som venner af branchen,” citeres Knudsen blandt andet for.
Jeg elsker, når folk løfter deres pegefinger. Især når det er på baggrund af en film, som viser det stik modsatte. “Dagbog fra midten” er efter min mening et studie i, hvor lidt man kan holde pressen tilbage, når den først har fået færden af en god historie. Det tror jeg, at Khader vil give mig ret i.
Min erfaring er, at hvis jeg kommer med en historie til en journalist, som han finder god, så kigger han på den og skriver måske også en artikel på baggrund af den. Hvis han på den anden side ikke synes, at den er god, så ryger den direkte i skraldespanden. Da Østergaard og Khader eksempelvis kontaktede BT med historien om den saftige fejde med Se & Hør, levede den i høj grad op til, hvad der for en tabloid-avis er en god historie.
Den frie presse har det sgu meget godt.
