Respons på PR-manualen

Kasper Tidemann fra Meeho var den første, der købte PR-manualen. Han sendte denne respons og sagde, at vi godt måtte lægge det på. Tak for det, Kasper.

“Der skal lyde stor positiv respons herfra for bogen, som jeg har fået
læst færdig nu. Det er godt med et pragmatisk værktøj til at angribe
PR, og i den forbindelse en god idé med arbejdspapirerne og de
konkrete eksempler – det gør det hele meget jordnært. Jeg synes det er
en rigtig god skrivelse, og jeg håber at der kommer mere godt fra jer
to i fremtiden.”

Åbenhed under forhandlinger

Der er nye regler på vej for børsnoterede aktieselskaber. Business.dk skriver i dag, at virksomheder fremover kan blive tvunget til at fortælle offentligheden om (ellers) fortrolige forhandlinger om eksempelvis køb og salg af datterselskaber.

Kravet om åbenhed træder i kraft, hvis pressen har fået nys om forhandlingerne og er begyndt at skrive om det. Formålet er at sikre gennemsigtighed i aktiemarkedet.

Når disse regler bliver gældende, kan det give anledning til en del grå hår rundt omkring i direktionerne. Lækager til pressen kan blive særdeles magtfulde i en forhandlingssituation – mere end sådanne lækager allerede er det i dag. Med et enkelt opkald til en journalist kan “for lukkede døre” bortfalde i en forhandling, hvilket alle parter i forhandlingen principielt kan bruge som et værktøj afhængig af forhandlingens udvikling.

For PR-folket er der dømt kriseberedskab. Dog vil de fleste virksomheder allerede have inddraget deres PR-folk som gardering for lækager i en forhandlingssituation, men nødvendigheden af et kriseberedskab bliver med ovennævnte regler lige en tak mere presserende.

Redaktionerne på de store erhvervsmedier må til gengæld sidde og gnide sig i hænderne, for nu kan de se frem til nogle virkelig dramatiske historier, hvor de selv kommer til at spille en central rolle.

PR-manualen: Find historien (fra kap. 2)

Dette er indledningen til kapitel 2 i vores bog; PR-manual for mindre virksomheder. Du kan se uddrag af kapitel 1 her. I løbet af de kommende dage lægger vi indledningen til alle kapitlerne på.

Grundstoffet i alle gode presseindsatser er historien. Derfor handler det første rigtige kapitel om netop det – hvordan finder og udvikler du gode historier om din virksomhed, som medierne vil være interesseret i? Vi skal tale om de fem nyhedskriterier, som journalister og redaktører bruger, når de afgør, hvilke historier der skal i avisen. Du kan bruge kriterierne til at chekke, om din historie er interessant nok. Men du kan også bruge dem til at udvikle din historie, så den bliver endnu bedre. Men hvor ligger historierne i din virksomhed? I løbet af dette kapitel får du en hel række spørgsmål, du kan stille dig selv eller andre i virksomheden for at finde frem til den bedst mulige historie i netop din virksomhed.

Nyhedskriterier
Hvad interesserer du dig allermest for, når du laver dit pressearbejde? Hvis du er som os, er det den historie, der kommer i avisen, i radioen eller på tv – naturligvis. Så lad os først se på, hvad det er for nogle historier, der kommer i medierne.

Journalister arbejder med fem klassiske nyhedskriterier:

• Aktualitet
• Væsentlighed
• Konflikt
• Identifikation
• Sensationen

Når du præsenterer en journalist for din historie, sidder han derfor og tænker på, om den lever op til de fem kriterier. Så lad os dykke lidt mere ned i hvert af dem…

Kritik af Bagger-bog skal fastholdes

I kølvandet på IT Factorys kollaps kommer en serie af bøger om svindelnummeret. En af dem er “Stein Bagger & Inderkredsen”, som blandt andet er skrevet af en fra denne inderkreds, nemlig Erik Ove. Han var kommunikationsrådgiver for Asger Jensby og Stein Bagger. Nu er han så medforfatter til en bog, der handler om sine tidligere klienter.

Dette medforfatterskab er stærkt problematisk, fordi Ove bryder sin tavshedspligt. Selv siger Ove følgende i en JP-artikel:

“Jeg skal ikke have nogens samtykke til at skrive noget som helst. Jeg skal sikre mig, at jeg overholder retningslinjer og lovgivningen, så jeg ikke videregiver fortrolige oplysninger.” Og: “Bogen bygger på interview med de implicerede, og de oplysninger vi har fået ud af interviewene.”

Som kommunikationsrådgiver opnår man en stor indsigt i sine kunders forretningsforhold. Ellers kan man simpelthen ikke rådgive dem optimalt. I redigeringen af denne bog kan Ove ikke undgå implicit at inddrage alle de erfaringer, han har gjort sig i forhold til JMI Invest og IT Factory. Det kan ikke være anderledes.

Til JP udtaler Ove endvidere: “Det er en fantastisk case. Sådan noget opstår med 25-30 års mellemrum. Jeg deler interessen for sagen ligesom en stribevis af journalister gør.”

Jeg er helt enig i, at det er en fantastisk case. Men hvordan Ove på få måneder er gået fra at være en af de absolut nærmeste rådgivere til at være den nysgerrige journalist, er mig uforståeligt. Selvom han nu er iført pressekort, er det kommunikationsrådgiverens nye klæder.

Læs også: PR og tavshedspligt

PR-manualen: Hvorfor PR? (fra kap. 1)

De kommende dage bringer vi starten af de 7 kapitler i vores bog PR-manual for mindre virksomheder, så du kan danne dig et indtryk af den.

Kom nu i gang!

”Nej, vi skal lige have vores mission, vision og værdier på plads, før vi melder noget ud.”

Nej. Kom nu i gang!

”Måske skulle vi lige arbejde lidt mere med vores strategi-proces, før vi går i medierne.”

Nix. Kom i gang!

”Jamen…”

Du vil gerne i medierne, og hvis du er, som folk er flest, har du mange undskyldninger for ikke at gøre noget ved det. Måske fordi du har hørt om virksomheder, der er blevet slagtet i DR’s Kontant eller TV2’s Basta. Eller fordi du tænker, at din virksomhed ikke er stor nok. Eller du ved måske ikke nok om emnet.

Vores råd er: Kom i gang. Lad være med at vente to år på, at din virksomhed får gennemført en strategiproces eller får formuleret sit værdigrundlag helt ned i mindste detalje. I virkeligheden ved du jo godt, hvad I vil i virksomheden. Du har i hvert fald en ide om, hvordan du gerne vil have, at omverdenen tænker om dig og din virksomhed. Og det er det, der skal i medierne.

Vores forslag er derfor, at du læser denne bog og bruger den som manual til at lave din første pressemeddelelse. Bogen er nemlig bygget op på en sådan måde, at læser du den fra en ende af og gør, som vi siger, så kommer der en pressemeddelelse – og formentlig noget omtale – ud i den anden ende.

Lidt banalt sagt drejer pressearbejde sig om:

· At finde og udvikle virksomhedens gode historier

· At sætte sig mål for, hvad pressearbejdet skal hjælpe din virksomhed med

· At finde de medier, som når dine målgrupper

· At formulere historien, så den er interessant for journalister og

· At kontakte journalisten

Det sidste er nok i virkeligheden det vigtigste, men hvis du læser denne bog fra ende til anden, kommer du igennem det hele.

For tynd til fitness

Alle virksomheder kan komme i krise. Sådan lyder grundreglen i al krisekommunikation. Selv når man gør noget åbenlyst fornuftigt, kan det vinkles negativt. Det er der et eksempel på i EkstraBladet i dag under overskriften; For tynd til fitness.

Fitness.dk har den fornuftige politik, at undervægtige ikke må træne i centeret, med mindre deres læge siger god for det. Det sker formentlig for at undgå, at folk med anoreksi og andre spiseforstyrrelser skal træne sig endnu længere ned i vægt – noget Ekstra Bladet også har skrevet om tidligere.

Susan Petersen, som ved gud er tynd, træner i Fitness.dk hver eneste dag. Efter billederne ville jeg også være bange for, at hun knækkede i en af maskinerne, hvis jeg havde et fitness-center. Derfor smider Fitness-dk hende ud. Og de ville formentlig få på puklen af, hvis de ikke gjorde, og hun tog skade af overtræning og underernæring.

Men nu skal de så i stedet have tæsk for at smide hende ud. Damned if you do, damned if you don’t.

Og det er sådan set hele pointen her. Prøv at kigge på din virksomhed med de super-kritiske briller og se, om ikke også I kan komme ud i en mediestorm. Det kan de fleste.

Alt går efter planen

Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i weekenden. Jeg skal nemlig læse Alt Går Efter Planen, som udkommer i morgen. Det er bogen om Nyhedsavisen, avisprojektet som var både vanvittigt, interessant, grinagtigt og spændende. Efter sigende skulle det have været en helt fantastisk arbejdsplads. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse bogen.

Forfatterne er allerede så småt begyndt at sælge bogen, og derfor kan man i dag læse; at Nyhedsavisens chefer bekrigede hinanden.

Personangreb er ikke god PR (update)

Noget af det sjoveste ved politisk retorik er politikernes vedholdende lyst til at udøve personangreb imod hinanden. Årsagen til dette er kort fortalt, at politik drejer sig om holdninger og meninger om dit og dat, og dem kan man enten være enige eller uenige i. Derfor er det – finder mange politikere – meget bedre at gå efter manden i stedet for bolden. Hvis du kan underminere din modstanders integritet, smitter det nemlig af på vælgernes syn på vedkommendes holdninger og meninger.

Lige så brugbart personangrebet er inden for politik, lige så problematisk er det inden for virksomhedskommunikation. Ikke fordi medierne ikke vil beskæftige sig med personangreb - det vil de rigtig gerne, for det er god underholdning – men fordi personangrebet i erhvervslivet bliver opfattet som en upassende og underlødig måde at kommunikere på. Man repræsenterer jo en virksomhed, når man udtaler sig, og dens interesse er absolut ikke at fremstå hverken højrøstet eller svinsk.

Dette er ikke ensbetydende med, at virksomheder ikke er mindst lige så lede over for hinanden, som politikerne er det, men det foregår bare på en anden måde, som jeg ikke vil komme ind på her.

Alligevel er det ikke altid, at virksomheders talspersoner holder sig fra personangreb. Jyske Banks direktør for indland langer således meget kraftigt ud efter direktøren for Mybanker i to artikler på borsen.dk:

Jyske Bank i frontalangreb på Mybanker og Mybanker: Jyske Banks renter er problemet

Det er sjovt, men ikke særlig elegant eller brugbart. Som læser bliver man nemlig aldrig klar over, om Jyske Banks kritik er berettiget, eller om det bare er en virkelig dårlig dag på kontoret.

Update: Jeg kunne ikke selv have skræddersyet scenariet bedre. I dag beskylder Mybanker Jyske Bank for “beskidt personangreb”

Endelig en flyvende bil

Man behøver ikke at have set ret mange scifi-film for at vide, at det er ret praktisk at have en bil, der kan flyve. Men i virkelighedens verden har det haltet noget efter. Indtil nu.

I motorsektionerne flyder det over med produkt-PR. Bilindustrien er den branche, som får kvantitativt suverænt mest produktomtale i nyhedsmedierne. Dedikerede, bilfanatiske journalister fylder uge efter uge spalterne i motorsektionerne med anmeldelser af nye modeller, sammenligninger og nostalgiske tilbageblik. Og det får de lov til, fordi vi aldrig bliver trætte af at læse om og se på biler.

Normalt tilhører jeg ikke dette publikum, men når en bil lige pludselig kan flyve, så overgiver jeg mig til min nysgerrighed. Amerikanske Terrafugia har gennemført de første testflyvninger af den flyvende bil Transition, som kommer i serieproduktion i 2011.

Læs Berlingskes anmeldelse af Transition. Personligt synes jeg, at en kombination af helikopter og bil havde været noget smartere.

Medieovervågning af danske blogs

Infomedia – der for kort tid siden opkøbte Cision – har lavet et samarbejde med Overskrift.dk, så de nu kan tilbyde deres kunder overvågning af omtale på danske blogs. Dem skulle der angiveligt være 130.000 af, hvor halvdelen publicerer nyt stof jævnligt. Uden at kende definitionen af “jævnligt”, tror jeg, at det er lige i overkanten med 65.000 aktive danske blogs. Ellers havde de vel også defineret det mere præcist.

Forretningsideen bag det nye samarbejde er oplagt og kan blive et godt værktøj for virksomhederne i overvågningen af deres omtale i offentligheden. Dog er jeg glad for, at jeg ikke skal være den, der sorterer i “blog-klippene” for de store virksomheder: Arla, Danske Bank, Carlsberg, LEGO, etc.

Vedkommende kan jo passende starte med at sortere dette indlæg fra.