I kølvandet på IT Factorys kollaps kommer en serie af bøger om svindelnummeret. En af dem er “Stein Bagger & Inderkredsen”, som blandt andet er skrevet af en fra denne inderkreds, nemlig Erik Ove. Han var kommunikationsrådgiver for Asger Jensby og Stein Bagger. Nu er han så medforfatter til en bog, der handler om sine tidligere klienter.
Dette medforfatterskab er stærkt problematisk, fordi Ove bryder sin tavshedspligt. Selv siger Ove følgende i en JP-artikel:
“Jeg skal ikke have nogens samtykke til at skrive noget som helst. Jeg skal sikre mig, at jeg overholder retningslinjer og lovgivningen, så jeg ikke videregiver fortrolige oplysninger.” Og: “Bogen bygger på interview med de implicerede, og de oplysninger vi har fået ud af interviewene.”
Som kommunikationsrådgiver opnår man en stor indsigt i sine kunders forretningsforhold. Ellers kan man simpelthen ikke rådgive dem optimalt. I redigeringen af denne bog kan Ove ikke undgå implicit at inddrage alle de erfaringer, han har gjort sig i forhold til JMI Invest og IT Factory. Det kan ikke være anderledes.
Til JP udtaler Ove endvidere: “Det er en fantastisk case. Sådan noget opstår med 25-30 års mellemrum. Jeg deler interessen for sagen ligesom en stribevis af journalister gør.”
Jeg er helt enig i, at det er en fantastisk case. Men hvordan Ove på få måneder er gået fra at være en af de absolut nærmeste rådgivere til at være den nysgerrige journalist, er mig uforståeligt. Selvom han nu er iført pressekort, er det kommunikationsrådgiverens nye klæder.
Læs også: PR og tavshedspligt
