Dette er indledningen til kapitel 2 i vores bog; PR-manual for mindre virksomheder. Du kan se uddrag af kapitel 1 her. I løbet af de kommende dage lægger vi indledningen til alle kapitlerne på.
Grundstoffet i alle gode presseindsatser er historien. Derfor handler det første rigtige kapitel om netop det – hvordan finder og udvikler du gode historier om din virksomhed, som medierne vil være interesseret i? Vi skal tale om de fem nyhedskriterier, som journalister og redaktører bruger, når de afgør, hvilke historier der skal i avisen. Du kan bruge kriterierne til at chekke, om din historie er interessant nok. Men du kan også bruge dem til at udvikle din historie, så den bliver endnu bedre. Men hvor ligger historierne i din virksomhed? I løbet af dette kapitel får du en hel række spørgsmål, du kan stille dig selv eller andre i virksomheden for at finde frem til den bedst mulige historie i netop din virksomhed.
Nyhedskriterier
Hvad interesserer du dig allermest for, når du laver dit pressearbejde? Hvis du er som os, er det den historie, der kommer i avisen, i radioen eller på tv – naturligvis. Så lad os først se på, hvad det er for nogle historier, der kommer i medierne.
Journalister arbejder med fem klassiske nyhedskriterier:
• Aktualitet
• Væsentlighed
• Konflikt
• Identifikation
• Sensationen
Når du præsenterer en journalist for din historie, sidder han derfor og tænker på, om den lever op til de fem kriterier. Så lad os dykke lidt mere ned i hvert af dem…

[...] – også nogle af de nyhedskriterier, virksomheder ikke så ofte er dygtige til at bruge (du kan læse om nyhedskriterierne her). Det drejer sig især om konflikt og [...]