Skræmmende indslag om danske medier

I går havde P1′s Orientering et interessant indslag om danske mediers behandling af en PET-konference. Indslaget viser meget præcist, hvordan medier desværre nogle gange fungerer, når det hele går lidt stærkt. Hvordan de ikke dobbeltchekker oplysninger, og hvordan de stoler blindt på hinanden og spreder historier.

Det er historien om, hvordan en fjer blev til fem høns.

No nonsense PR-guide

Her har du en no-nonsense PR-guide på engelsk. Basalt set; tænk som en journalist.

ATP: Godt PR-håndværk

Det er ligeså forudsigeligt som et godt schweizisk urværk. Når en stor kunstner kommer til Danmark, sætter man billetterne til salg online – og 2 minutter senere går hjemmesiden ned. På landets redaktioner kan journalisterne skrive i deres kalendere: “Skriv historie om billet-skandale.”

Lidt af det samme kommer til at ske, når vi alle sammen skal hæve vores SP-midler og bruge dem på en ferierejse til Mallorca. Men i modsætning til online-billet-kræmmerne har ATP valgt at gå offensivt ud. Nu kan man så læse, at: Vi må vente tre uger på SP-pengene.

Det er helt banalt, men super-godt, PR-håndværk. Hvis ATP ikke havde gjort noget, ville der ske følgende i starten af juni i år. Folk ville opdage, at de ikke har fået deres penge, så ville de ringe til ATP, ATP’s telefoner ville bryde sammen, og så ville medierne begynde at skrive om sagen, og sluttelig ville et par medarbejdere fra ATP skulle afsættes til at svare på mediernes spørgsmål i flere dage.

I stedet vil ATP garanteret massivt kommunikere, at de får problemer frem mod den 1. juni. I stedet for at bruge en masse penge på telefondamer og skadet image, vil de bruge lidt kræfter på up front at løse problemet. Så vi alle sammen bare sætter os stille og roligt og venter på vores penge.

Sådan sparer man penge med kommunikation samtidig med, at man beskytter sit image.

Prøv at følge med frem mod 1. juni – de dygtige folk hos ATP vil med garanti vise dig, hvordan sådan en kommunikations-ged skal barberes.

Hårfin grænse mellem vinkling og løgn

Må man lyve i en pressemeddelelse? Nej, selvfølgelig må man ikke det, og det er de fleste også godt klar over. Når jeg alligevel vælger at tage emnet op, skyldes det, at jeg igen-igen er stødt på noget pressemateriale, der er vinklet så skarpt, at jeg vil betegne det som, hvis ikke en løgn så i hvert fald en grov karikatur af virkeligheden.

Nu ville det jo være oplagt at komme med den case, som fagligt har fået mig op i det røde felt. Men jeg orker ærlig talt ikke at skulle bokse med disse amatører efterfølgende.

Den fejl, som er begået, kan jeg til gengæld godt beskrive, for det er en fejl, som alle kommunikationsfolk skal være opmærksomme på. Det handler om forskellen på en skarp vinkel og en lodret løgn.

Når man sidder med en historie, der skal formidles, kan den jo fortælles på mange forskellige måder, altså med mange forskellige vinkler. Journalister er vilde med konfliktstof, så det kigger især mange proffer efter i historien. Er der tydelige modsætningsforhold, kan man måske endda etablere en David-Goliat ramme? Så langt så godt.

Jagten på en konfliktfyldt vinkling blandet med de særinteresser, man repræsenterer, kan dog gå for vidt. Og når den gør det, bliver budskaberne i bedste fald løgn, og i værste fald kommer man på kant med injurielovgivningen eller andre ubehagelige ting. Under alle omstændigheder er det ikke godt for ens troværdighed – og uden troværdighed ingen gennemslagskraft i medierne.

Hvordan undgår man så at begå denne fejl? Det bedste er at præsentere pressemeddelelsen eller argumentationen for en udenforstående. Det er min medicin, når jeg selv kommer i tvivl. Herved undgår du dit eget eller din virksomheds ensporede tunnelsyn på tingene. I al fortrolighed, naturligvis.

TV-træning 101

Man skulle tro, at Tony Danza ved, hvordan man håndterer en tv-situation. Men her lærer han en af de grundlæggende regler: Når kameraet kører, er det en dårlig ide at svine programmet til – også selvom man tror, man ikke er på

Vinkler på svineinfluenza

Her på bloggen taler vi ofte om vinkling. Det fænomen, at en journalist kan vælge at skrive om det samme emne fra mange forskellige synsvinkler. Lige nu og her kører der et helt fantastisk live eksempel: Svineinfluenza. Den sag er en opvisning i, hvordan journalister kan tænke kreativt:
Svineinfluenza kan også smitte din computer: Hvordan finder man en influenza-vinkel, når man sidder på et computerblad? Jo det kan så altså godt lade sig gøre.
Svineinfluenza lammer fodbolden: Beviser, at sportsmedierne også kan være med.
Obligationer: Svineinfluenza gav kursstigninger: Man kan jo også finde en vinkel, når man i virkeligheden skal skrive om de finansielle markeder og ikke sygdom.
Erhvervslivet frygter svineinfluenza: Ja, erhvervsorganisationerne får også lige deres omtale, for en influenzaepidemi er det sidste økonomien har brug for, lyder det nu fra en række organisationer. Det sidste økonomien har brug for lige nu er vist færre bankfolk, der ikke kan finde ud af at regne med risiko, men det er jo mere min mening og har ikke rigtigt noget med influenza at gøre.
Smittet med svineinfluenza på bryllupsrejsen: BT kører den menneskelige vinkel (det handler om identifikation).
Svineinfluenza: 9 danskere indlagt: Bekræfter at 9 danskere, som måske har influenza er mere interessant end 100 døde Mexicanere (det hedder nærhedsprincippet).
Undgå svineinfluenza – vask hænder: Og så lige Avisen.dk med en såkaldt how-to-artikel, som er så populære i netmedierne.

Og hvad kan du så lære af det. Jo, at én sag kan ses fra rigtigt mange forskellige vinkler. Det skal du også tænke på, når du laver dit pressearbejde.

Nå ja, og så vil jeg opfordre dig til at knalde en pressemeddelelse afsted lige nu, hvis du har en ny vinkel på svineinfluenza

Update:Det er ganske interessant med de her epidemier, som næsten rammer medierne hårdere end virkeligheden. Information bringer i dag en artikel, som er værd at læse: Der er langt fra svineinfluenza til spansk syge. Hvis nu det er rigtigt, at svineinfluenzaen rent faktisk ikke er værre end en helt normal vinterinfluenza, så overvejer jeg lidt, om det rent faktisk er det grimme navn: svineinfluenza, der får os til at gå i panik. Det lyder altså væsentligt grimmere at få svineinfluenza end en vinterforkølelse. Any thoughts?

Dagblade skal blive til niche-dagblade

De landsdækkende dagblade skal redefinere deres forretningsgrundlag og blive til niche-dagblade i stedet. Sådan lyder udmeldingen fra en hollandsk professor, der mener, at både det hollandske og det danske marked har for mange landsdækkende dagblade i dag.

Hvis man ser på udviklingen i 2008 var de eneste landsdækkende dagblade med (meget svag) fremgang Børsen og Information, mens resten tabte terræn – især Berlingske Tidende, som tabte 18.000 i oplag. I december 2008 sendte Berlingske således 103.000 aviser på gaden og må formodes at ryge under 100.000 i 2009 (hvis det ikke allerede er sket). Danmarks største dagblad, Jyllands-Posten, tabte i øvrigt 11.000 i 2008.

Jeg tror, at professoren har ret i, at ‘niche’ er vejen frem for dagbladene. Specielt set i lyset af, at web, tv og radio er langt mere egnet til at formidle nyhedsstof end dagbladene. Men om man i praksis kan redefinere gamle, stolte dagblade, er jeg ikke så sikker på.

Kan man det?

Kommunikation og hjerte

“Det som er innholdsløst er også meningsløst,” siger den kendte norske kommunikationsekspert Hans Geelmuyden til E24. Jeg blev opmærksom på det via @Skipet.

Udtalelsen kommer i forbindelse med den norske del af den diskussion, som synes at være hottest i kommunikationskredsen i øjeblikket: Nemlig brugen af Twitter. Pointen er, at politikere, som bruger Twitter, skal have noget på hjertet. Det, man ønsker at sige, skal have offentlighedens interesse. Læs hele artiklen her.

Det samme diskuteres herhjemme, hvor statsministeren Twitter. Også han bliver beskyldt for ikke rigtigt at sige noget – bla. her. Om det er rigtigt, kan du jo selv se på @larsloekke. Det er i hvert fald ikke store åbenbaringer, der flyder i hans Twitter-strøm. Men det er han nu langt fra ene om.

Der er for mig at se ingen tvivl om, at rådet fra Geelmuyden er godt at lægge sig på sinde, hvis man bruger Twitter. Er der nogen, der overhovedet er interesseret i det her? Bør man måske tænke, inden man poster noget (og nej, jeg lever ikke selv altid op til reglen).

Men jeg synes faktisk, at rådet om at det indholdsløse er meningsløst bør gælde bredere. Der er en tendens til at kommunikere, fordi det skal man. Men måske skal man nogle gange vælge ikke at kommunikere i den brede offentlighed – i hvert fald hvis man ikke har noget på hjerte.

Svensk parti udelukket fra at bruge tv-reklamer

Svenske TV4 åbnede for et par måneder siden op for, at de politiske partier kunne købe reklametid til brug i valgkampen op til Europaparlamentsvalget d. 7. juni. Først gad partierne ikke rigtig, men efter lidt tid sprang Kristdemokraterna til som de første. Siden har flere andre fulgt trop.

Nu vil Sverigedemokraterna også gerne lave reklamespots, men TV4 vil ikke vise deres reklamer. Begrundelsen for dette er rigtig, rigtig tynd: “Vad vi bestämde var att sätta en gräns vid riksdagspartierna,” udtaler TV4′s kommunikationsdirektør.

Hvis man ikke er repræsenteret i Riksdagen, kan man altså ikke få lov til at vise politiske reklamer på TV4. Sverigedemokraterna er ud fra min vurdering (ret mig endelig, hvis jeg tager fejl) et populistisk og nationalistisk parti, der på mange måder ligner Dansk Folkeparti i deres værdisæt – de bryder sig i hvert fald ikke om indvandring eller EU og er desuden temmelig pjattede med deres egen kultur.

Det ligner unægteligt lidt af et selvmål af TV4, at Sverigedemokraterna ikke kan få lov til at vise deres reklamer. Begreber som ‘censur’ og ‘udemokratisk’ presser sig på, og hvad der for et par måneder siden lignede ekstra reklamekroner i kassen, er nu først og fremmest blevet til en PR-mæssig katastrofe og en pinlig sag for ledelsen i TV4.

Overskrifter; en kunst (linksamling)

Jeg elsker overskrifter. Selv er jeg ikke særligt dygtig til at skrive dem, men jeg har arbejdet sammen med nogle mennesker som virkelig kunne det håndværk. Det er simpelt hen fantastisk, når man med ganske få ord på en gang kan fange artiklen og pirre til videre læsning. Når det lykkes, er det virkelig kunst.

Og så kan det være helt ustyrligt morsomt, når det af en eller anden grund går galt. I går fandt jeg de 20 sjoveste avis-overskrifter nogensinde. Især artiklen om advokaten, der ved en fejl har sagsøgt sig selv, ville jeg helt sikkert læse. I øvrigt er videnskab.dk en sand guldgrubbe af fantastiske overskrifter.

Når man skriver til sine egne medier eller sender en pressemeddelelse er overskriften vigtig. Det er ofte den, der afgør, om den potentielle læser rent faktisk læser artiklen. Jeg har set nogle analyser, som viser, at 8 ud af 10 læsere sorterer artiklen fra, allerede når de har læst overskriften. Om det lige er tallet, ved jeg ikke; men jeg sorterer selv virkelig hårdt i artikler og indlæg ud fra overskriften.

Så ingen tvivl: Det er uhyggeligt vigtigt at kunne skrive en god overskrift.

Som sagt er jeg ikke særligt dygtig til at skrive overskrifter, så jeg har fundet nogle links med gode råd

På print:
Guide to Writing Headlines (Poynter)
Writing effective headlines (Kansas University)
Hvorfor må overskrifter ikke indeholde spørgsmål? (Journalisten)

På web:
How to Write Headlines That Work (Copyblogger)
The Art of Writing Great Twitter Headlines