Må man lyve i en pressemeddelelse? Nej, selvfølgelig må man ikke det, og det er de fleste også godt klar over. Når jeg alligevel vælger at tage emnet op, skyldes det, at jeg igen-igen er stødt på noget pressemateriale, der er vinklet så skarpt, at jeg vil betegne det som, hvis ikke en løgn så i hvert fald en grov karikatur af virkeligheden.
Nu ville det jo være oplagt at komme med den case, som fagligt har fået mig op i det røde felt. Men jeg orker ærlig talt ikke at skulle bokse med disse amatører efterfølgende.
Den fejl, som er begået, kan jeg til gengæld godt beskrive, for det er en fejl, som alle kommunikationsfolk skal være opmærksomme på. Det handler om forskellen på en skarp vinkel og en lodret løgn.
Når man sidder med en historie, der skal formidles, kan den jo fortælles på mange forskellige måder, altså med mange forskellige vinkler. Journalister er vilde med konfliktstof, så det kigger især mange proffer efter i historien. Er der tydelige modsætningsforhold, kan man måske endda etablere en David-Goliat ramme? Så langt så godt.
Jagten på en konfliktfyldt vinkling blandet med de særinteresser, man repræsenterer, kan dog gå for vidt. Og når den gør det, bliver budskaberne i bedste fald løgn, og i værste fald kommer man på kant med injurielovgivningen eller andre ubehagelige ting. Under alle omstændigheder er det ikke godt for ens troværdighed – og uden troværdighed ingen gennemslagskraft i medierne.
Hvordan undgår man så at begå denne fejl? Det bedste er at præsentere pressemeddelelsen eller argumentationen for en udenforstående. Det er min medicin, når jeg selv kommer i tvivl. Herved undgår du dit eget eller din virksomheds ensporede tunnelsyn på tingene. I al fortrolighed, naturligvis.
