Hvordan distribuerer man en pressemeddelelse? (update)

Ja, det kan vel godt lyde som et lidt spøjst spørgsmål. Du har brugt en masse tid og kræfter på at skrive en super-historie, som du gerne vil have i medierne. Men hvordan kommer du i kontakt med dem. Her er en liste af muligheder:

E-mail
Lad os starte kedeligt, men effektivt. Langt de fleste pressemeddelelser bliver sendt på e-mail. Og det er da også den aller sikreste metode af den simple grund, at det er sådan, medierne får de fleste informationer. Derfor kan man være sikker på, at inbox’ene bliver chekket.

Men, der er naturligvis voldsom konkurrence. Medierne får mange pressemeddelelser hver dag, så det er vigtigt, at man sørger for at målrette sit indhold og gøre et godt stykke arbejde.

RSS-feeds
I den lidt mere savvy ende ligger muligheden for at distribuere sine pressemeddelelser som RSS-feeds – noget som Søren Storm Hansen fra bloggen dseneste har gjort sig til talsmand for. Derfor bør du også læse hans: Derfor skal pressemeddelelser ud med RSS. I det hele taget er der meget ofte nogle ganske interessante artikler på dsenste, så her er en opfordring til at læse med derovre – eventuelt via RSS.

Jeg mener også, at man bør give journalister mulighed for at få ens pressemeddelelser via RSS – uden tvivl. Den generelle regel må være den, at man skal give journalisten så mange muligheder for at få information som muligt.

Men RSS kan helt åbenlyst ikke stå alene. De færeste journalister bruger nemlig RSS-feeds.

Twitter og andre sociale medier
På det seneste er man begyndt at diskutere meget i kommunikationsbranchen, om man kan benytte Twitter, Facebook og andre sociale medier til at lancere historier. Det har Micropersuasion skrevet en artikel om. Den hedder Could Twitter one day replace replace E-mail pitches?.

Update: Ragan’s PR Daily har også forfattet en meget konkret og how-to artikel om at pitche via Twitter. The long and (very) short of pitching stories on Twitter.

Igen: Jeg tror det ikke. Der er ingen tvivl om, at de sociale medier får en eller anden rolle i journalisternes research-arbejde, og at du bør være der i et eller andet omfang og socialisere med journalister og andre meningsdannere.

Der er heller ingen tvivl om, at vi har set – og kommer til at se – masser af historier, som starter i de sociale medier.

Men som distributionsform, hvis du har en helt konkret historie, du gerne vil ud med, er den formentlig langt fra at være interessant.

Fax
Og så tilbage til fortiden. Da jeg startede i PR-branchen brugte vi fax. Til dem, der ikke lige kan huske, hvad det er, så er det en slags papir-telefon I hvert fald havde vi en hel masse forskellige grupper af fax-numre kodet ind, så vi kunne sende pressemeddelelserne til; lokalbladene, de landsdækkende aviser, TV-stationerne, eller hvad vi nu lige skulle bruge.

Jeg ved egentlig ikke rigtigt, om der stadig findes fax-maskiner på redaktionerne, men jeg tror ikke, der er mange, der vil vælge den distributionsform længere.

Posten
Direktøren på mit gamle bureau kokketerede engang imellem med, at vi skulle sende pressemeddelelserne med posten – eller endnu bedre få dem leveret med bud. Det har jeg faktisk aldrig været med til, andet end når vi sendte post til alle de uhyre mange gratisaviser, som vi alle sammen får en gang om ugen: Gladsaxe Posten, Amager Avis – den slags.

Lidt i samme boldgade havde vi engang – på en kampagne – tilknyttet et reklamebureau. De foreslog, at vi sendte pressemeddelelsen i en pizzabakke. Det er der, efter min mening, absolut ingen grund til at spilde krudt på. Det kan godt være, at journalisterne på redaktionen bliver en smule mere opmærksomme på sådan en pizzabakke, men det er indholdet i pressemeddelelsen, der får den i avisen. Så lad være med at lave den slags sjov.

Konklusion
Min konklusion er, at du som hovedregel skal bruge e-mail. Det kan ikke undværes. Men derudover skal du give mulighed for andre former – RSS, sociale medier og lægge nyheden på din hjemmeside. Når du har en god historie, handler det jo for dig om at komme så bredt ud som muligt.

Perspektiver
Og heri ligger måske i virkeligheden et vigtigt perspektiv. For: I dag har pressemeddelelser fået andre funktioner end blot at overtale journalister til at bringe en artikel i avisen eller et indslag i nyhederne. I dag har den også den funktion, at den ligger i forskellige formater forskellige steder på nettet. Det betyder, at den bliver fundet af andre end journalister – nemlig af kunder, meningsdannere og mange, mange andre.

Det har fået nogle til at mene, at man ligefrem skal ændre formatet på en pressemeddelelse og i stedet lave det, de kalder en social media press release (PDF).

Efter min mening er der tale om et super-godt format. Men jeg tror ikke nødvendigvis, man skal sende det til medierne i den e-mail, som jeg lige omtalte. Til gengæld vil det være et godt materiale at linke til i sin e-mail.

I det hele taget skal man tilpasse sin historie til mediet. Så man sender en “gammeldags” pressemeddelelse til journalisterne (fordi de kender formatet og hurtigt kan overskue det), laver en social media release til sin hjemmeside (fordi det giver gode resultater i search marketing) og laver en super-kort version til Twitter (140 karakterer) og viser den i billeder på Fickr – you get the point.

Jeg vil meget gerne hører kommentarer og erfaringer fra jer, der arbejder med medier til daglig.