Jeg blev helt glad for min Twitter-konto; @Jacobhl da jeg læste den her artikel: Get into Twitter or get out of PR. Det var da på rigtigt mange måder godt, at jeg nåede at komme med på den vogn, før jeg røg helt af sporet.
Pointen er, at man som PR-person skal være på Twitter af tre grunde:
- Personlig branding: Der er åbenbart rigtigt mange “savvy” PR bureauer og -afdelinger, der hyrer folk via Twitter. Det har jeg nu godt nok aldrig hørt om, men det er da sikkert rigtigt. Hvilket også er grunden til, at du bør drikke hjernen ud sammen med dine studiekammerater og gnubbe albuer med folk i loger og netværk – der er nemlig rigtigt mange, der bliver ansat via deres netværk
- Viden: Twitter kan give dig en masse viden, hvis du bruger det rigtigt. Der er man nok mere ved en kerne,tror jeg. Jeg får i hvert fald utroligt mange oplysninger og interessante artikler (bla. den her) via mit Twitter-netværk. Twitter er også glimrende til aktivt at opsøge viden – ved at stille spørgsmål.
- Netværk: Twitter er et glimrende netværks-værktøj. I hvert fald virker Twitter mere åbent som netværk end eksempelvis Facebook og Linkedin. I hvert fald kan man langt lettere deltage i de samtaler som foregår – og dermed opbygge en eller anden form for synlighed og måske endda troværdighed blandt mennesker, man gerne vil kende.
Så – for mig at se, er der ingen tvivl om, at Twitter er et rigtigt godt og fornuftigt værktøj. Men om man ligefrem skal forlade PR-branchen, hvis man ikke er på Twitter, det er jeg mere i tvivl om, må jeg sige.
Artiklen indeholder i øvrigt lister over en del PR-folk, som er ganske interessante at følge. God til inspiration, hvis du er på Twitter eller gerne vil prøve det af.
maj 14, 2009 kl. 7:43 am |
Ja netværk er altid godt for PR folk, men man skal også lige huske på, at det er tidskrævende at være på Twitter – og hvis man ikke har tid til at skrive noget gennemtænkt og relevant, så tror jeg det er bedre at lade være
maj 24, 2009 kl. 8:57 am |
Handlingen at sende en twitter besked er at tweete. Twit er et podcast netværk. http://www.twit.tv
Twitter er et godt pr værktøj fordi dem som er vokale på nettet er på twitter. Hvis de får en god personlig oplevelse af firmaet, vil den blive viderebragt.
Om det er et godt værktøj i Danmark er så en anden sag. Twitter har jo ikke mere end 5-600 brugere i Danmark. Mange gange tror folk, at de bliver nød til at snakke om en service der får meget opmærksomhed i USA. Bare fordi det er stort der kommer det ikke til at blive det herhjemme.
maj 24, 2009 kl. 2:52 pm |
Ja, det gør det, Anton. Men Twit lød bedre i overskriften.
I øvrigt tror jeg ikke ret meget på Twitter som et super-stærkt PR-værktøj i Danmark – i hvert fald ikke lige nu. Men som kommunikationsfolk mener jeg nu alligevel, at man har en eller anden pligt til at interessere sig lidt for nye måder at kommunikere på.
Det er bare vigtigt, at man ikke forestiller sig, at man kan kaste de gamle metoder væk.
maj 25, 2009 kl. 5:01 pm |
De nye metoder er faktisk meget lignende en meget gammel metode. Mund til mund markedsføring. Viral markedsføring er noget af det mange virksomheder begiver sig ind i for tiden. Der er ingen der rigtigt lytter efter reklamerne mere. Det er meget mere værdifuldt at få besked gennem en man stoler på.
Man kan også se at i nye medier, som podcasts etc. bliver der reklameret, meget som i gamle dage. Værten taler simpelthen om produktet. Den personlige anbefaling påvirker en meget stærkere.
Twitter i sig selv er ikke interessant i Danmark, men de metoder servicen har bragt tilbage til virksomhederne er interessante.
maj 26, 2009 kl. 9:17 pm |
Jeg er meget splittet omkring Twitter. For det første har jeg endnu ikke mestret de værktøjer, der (måske) kunne hjælpe mig organisere og kategorise tweets, jeg følger – det kommer bare i en kaotisk strøm, som jeg næsten ikke orker at læse igennem.
Og for det andet er der det med, at de potentielle læsere er så uendeligt få (på dansk) i den store målestok, at det nærmest ikke er indsatsen værd.
Men på den anden side har jeg også den her nagende fornemmelse af, at fordi det er den store dille i USA, så er man lidt nødt til at følge med i udviklingen…