Navneforbud uden virkning

I dag blev en kendt dansk jetset-kvinde ifølge medierne anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika. I den slags sager, kan retten – for at beskytte den sigtede – nedlægge navneforbud. Bestemmelsen i Retsplejeloven lyder således:

Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud),

1) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller

2) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.

Det var jo alt sammen meget anvendeligt, dengang aviser udkom dagen efter retsmødet. I dag er det bare helt ligegyldigt, fordi medierne arbejder væsentligt hurtigere end retssystemet. Men der er flere ting, der gør, at sådan et navneforbud ikke har meget virkning i det mediebillede, vi har idag.

• Således skrev både Ekstra Bladet og TV2 historien og nævnte den kendte jetset-kvinde. De artikler kan man stadig finde med en simpel søgning på nettet. Det skete, før navneforbuddet var nedlagt. Begge medier ændrede hurtigt deres overskrifter og artikler – men man kan altså stadig finde de oprindelige.
• I princippet er vi jo alle sammen (også denne blog) omfattet af navneforbuddet. Alligevel bliver personens navn gengivet i forskellige sociale medier – eksempelvis her.

Folk bruger mere tid på aviser end online…

Hvis nyhedsorganisationer sælger opmærksomhed, så er avisen bedre end online-udgaven. Det konkluderer Ryan Chittum i denne interessante artikel fra Columbia Journalism Review.

Han har regnet sig frem til, at læserne af New York Times onlineudgave hver måned bruger 4,2 mio. timer på siden. I det samme tidsrum bruger læserne 16,5 mio. timer på avisen. Jeg tror ikke, tallene i Danmark ser væsentligt anderledes ud.

Der er med andre ord, ifølge Ryan Chittum, god grund til, at nyhedsorganisationerne holder fast i avisen som medie.

Det har han formentlig en pointe i – hvis man ser isoleret på aviserne. Når de går fra print til online, bliver konkurrencen om opmærksomhed væsentligt hårdere. Lige pludselig læser deres kunder også blogs, bruger tid på Facebook og alt muligt andet. Det problem har de ikke, når læseren sidder med avisen søndag morgen.

Om det så er en holdbar forretningsmodel i længden, er jeg mere i tvivl om. Hvad mener du?

Perspektivering af arbejdsløshedstal

Forleden blev der i en kommentar her på bloggen slået på tromme for, at medier altid forsøger at lave sensationelle overskrifter. Og det er rigtigt – i hvert fald på den måde, at det gør de ofte.

Her til morgen stødte jeg på følgende overskrift: Choktal: arbejdsløshed over 100.000

Det er langt fra den første – og nok heller ikke den sidste – dramatiske overskrift, som er blevet lavet om emnet, siden ledigheden begyndte at stige i midten af 2008, da den var nede på et historisk lavt niveau omkring 45.000.

Arbejdsløshed er noget skidt for den enkelte. Det kan der ikke være to meninger om. Men hvor dramatisk er det egentlig lige, at den nuværende udvikling er såvel arbejdsmarkedsmæssigt som historisk?

Historisk: Hvis man slår et smut forbi Arbejdermuseet i København, kan man der se, at arbejdsløsheden i 1930′erne til tider var langt over 25 procent. I nutidens tal svarer det nogenlunde til, at arbejdsløsheden skulle være over 700.000. I nyere tid er det seneste toppunkt for arbejdsløshed 1993 med 348.000 ledige/12,4 procent.

Arbejdsmarked: Blandt økonomer er den generelle opfattelse, at der på et balanceret arbejdsmarked er en arbejdsløshed på 4 procent. Det svarer i Danmark til cirka 120.000 ledige. Med balanceret arbejdsmarked menes der her, at når virksomheder ønsker at ansætte flere folk, så er der rent faktisk nogle at ansætte. Det har som bekendt været et stort problem de seneste to år, og det bliver det nok igen, hvis man ser på den demografiske udvikling i Danmark.

Derfor kunne den sensationelle overskrift måske i stedet lyde: ”Det danske arbejdsmarked er i bedring”

Sælg mere med PR

Jeg har skrevet en ny blog til PR for mindre virksomheder hos Erhvervsbladet; sælg mere med PR.

Jeg vil bare gerne købe noget musik…

Jeg føler det lidt som om, jeg er endt i en internetbutik uden købeknap. Ellers en strøgforretning uden kasseapparat. Og jeg vil bare gerne købe noget musik…

Hele miseren skyldes, at jeg er gået i gang med et nyt lille projekt, hvor jeg skal booke nogle musikere. Helst originale musikere (altså sådan nogen, som laver deres egen musik).

De har så alle sammen Myspace-konti, Facebook-sider, og deres musik ligger på Bandbase. Enkelte, men det er åbenbart blevet meget umoderne, har faktisk deres helt egen hjemmeside.

Men, hold da kæft hvor er det svært at finde ud af, hvor man skal ringe eller skrive hen for at booke dem. Hvis vi ellers kan blive enige om, at kunstnere er små virksomheder, så må der ligge et gigantisk marked i at hjælpe dem med at optimere deres salgsproces.

Hvis man nu går ind på Saxo.com, hvilket jeg ofte gør, når jeg skal købe bøger, så er der hele tiden en “læg i kurven”-knap. Den knap mangler de fleste unge kunstnere altså at få på deres forskellige online-profiler – helst dem alle sammen.

Når de nu gør så meget ud af at skabe en online profil via ders egne medier – så ville det være god kommuniation at fortælle mig, hvor jeg kan købe produktet.

I må godt være uenige

Journalister kan være rigtig lede, og talspersoner kan være rigtig klodsede – eller måske bare have en dårlig dag.

En sådan havde en af Nordeas talspersoner i går, da han blev konfronteret med, at han og en Nordea-kollega var kommet med to modstridende anbefalinger af danske aktier.

Talspersonen benægtede, at der var tale om uenighed. Det er måske korrekt rent akademisk, men udtalelsen blev til en omgang sludder, der kan opsummeres med dette udpluk:

Så i er ikke uenige?

“Det er vi ikke. Bestemt ikke. Men når det er sagt, så er han porteføljeforvalter og har ret til at være uenig, forstået på den måde, at han godt kunne have haft en anden strategi.”

Og de er jo uenige, og det er der ikke noget galt i. Hvis talspersonen havde medgivet det, ville journalisten ikke have haft ret meget at skrive om. Et svar kunne formuleres på følgende måde:

‘Vi er ganske rigtigt uenige i vores anbefaling af danske aktier, og det skyldes, at vi ser på markedet ud fra forskellige perspektiver. Jeg fokuserer på den lange bane, og han fokuserer på den korte bane. Det giver en naturlig uenighed i tilgangen til aktiemarkedet.’

At komme med modstridende udmeldinger fra samme organisation er altså ikke nødvendigvis et problem. Det kommer helt an på håndteringen af og klarheden omkring uenigheden. Eksempelvis synes jeg, at det virker meget troværdigt, når partier åbent fortæller, at de internt har en debat om et givent politisk område. Men så skal de selvfølgelig også nå frem til et fælles standpunkt – ellers ved vælgerne ikke, hvor de har dem.

73 gode råd om at skrive bedre

Man bliver kun dygtigere til at skrive, hvis man skriver. Ligesom man ikke bliver en dygtig fodboldsspiller af at træne. Alligevel kan det være godt med nogle gode råd – her er 73  af dem fra Copyblogger.

Ryanair spiller på alle PR-tangenter

Ryanair er helt fantastisk dygtige til at skrue historier sammen til medierne, som understreger deres rolle som lavprisselskab. Den strategi virker, men engang imellem går det galt.

Egentlig er Ryanair vist blevet Europas største flyselskab. Alligevel opfører selskabet sig PR-mæssigt som om, de stadig var små. PR-folkene hos det irske selskab er simpelt hen hamrende dygtige til at vinkle nogle skarpe historier, og give dem alt hvad de kan trække af nyhedskriterier – også nogle af de nyhedskriterier, virksomheder ikke så ofte er dygtige til at bruge (du kan læse om nyhedskriterierne her). Det drejer sig især om konflikt og sensation.

Senest bruger de konflikt-kriteriet meget effektivt til at smæde SAS (som business.dk skriver). I deres regnskab skriver Ryanair således:

”Dette (de nye ruter i Norge, red.) vil tilbyde norske forbrugere en øget konkurrence, flere valgmuligheder og billigere rejser sammenlignet med SASs høje priser og uberettiget brændstofstillæg.”

Et afsnit i regnskabet, som Ryanair med sædvanlig fornemmelse for omtale, har fortalt medierne om. SAS er oven i købet gået med på legen og begyndt at kommentere angrebene fra Ryanair. Det er en helt klassisk konflikthistorie, når to selskaber står på hver sin side af en diskussion.

Det er godt for Ryanair, fordi opgøret med det dyre SAS igen er med til at understrege, at Ryanair går langt for at skaffe os billige billetter.

Det har Ryanair også flere gange benyttet sensations-kriteriet til at fortælle os. Det er den type historier, som lige får et tvist. Der, hvor vi spærrer øjnene op og tænker; “det var lige godt fandens.” Det sker eksempelvis i artiklen: Stå op og flyv gratis med Ryanair og Ryanair fjerner toiletter fra fly for flere sæder. På trods af, at man slet ikke må stå op i flyvemaskiner, fik Ryanair en fantastisk masse omtale og understregede … at de er villige til at gå langt for at sikre os alle sammen billige billetter.

Engang imellem går det dog galt for Ryanair. Det er efter min mening, når historierne ikke understreger lavprisselskabet. Det skete eksempelvis med historien om, at Ryanairs stewardesser viste sig i bikini i en kalender, eller da de fik solgt historien om, at en af deres stewardesser er pornomodel i fritiden.

Det er provokation uden strategi. Men normalt tager jeg hatten af for irerne.

Krisestyring: Stilhed forøger rygtestormen (4)

Efter en formiddag uden nye spekulationer omkring forholdene i Brøndby, troede jeg, at de anonyme kilder var tørret ud, eller at journalisterne havde fundet mere væsentlige begivenheder at kaste sig over.

Men nej. Brøndby har nu offentliggjort, at deres finansdirektør har opsagt sin stilling efter blot otte måneder på posten.

Denne gang har de undgået, at nyheden blev lækket, hvilket Fondsbørsens vagthunde nok bifalder. Til gengæld har de igen udeladt at komme med en begrundelse for, at samarbejdet ophører.

En plausibel konklusion ligger dog lige for: Finansdirektøren var en del af Haraldssons slæng, og han ønsker ikke at fortsætte under de nye rammer. Derudover bærer opsigelsen også brænde til det rygtebål, der har omtalt en splittelse mellem direktion og bestyrelse i Brøndby.

Den sidste artikel er næppe skrevet om denne sag, og den sidste konspirationsteori er ej heller udtænkt.

Farvel til fagblade og ugeblade

Børsen bringer i dag et dobbeltopslag om udviklingen inden for annonceomsætning. Tallene for første halvår 2009 er blevet offentliggjort, og de er værre end frygtet.

Her kommer udvalgte nøgletal: (kilde: DRRB)

• Annoncemarkedet som helhed faldt med 18,4 procent til 2,1 mia.
• Internet steg med 6,7 procent til 325 mio.
• TV faldt med 19,4 procent til 938 mio.
• Dagblade faldt med 21,3 procent til 348 mio.
• Magasiner og ugeblade faldt med 30,2 procent til 117 mio.
• Fagblade faldt med 44,1 procent til 26 mio.

Det er nogle hæftige fald i annnonceomsætning for de traditionelle medier. Det kan de ikke allesammen holde til, og derfor må en naturlig konsekvens blive, at en del af dem lukker ned – eller bliver til online medier.