Fra landsnyhed til lokalnyhed

Her er et godt PR-tip: Følg med i de landsdækkende aviser og find din lokale vinkel på historierne og “sælg” dem til din lokalavis (eller radio / tv).

Det har vi faktisk skrevet om tidligere, så du kan finde eksempler her.

Når jeg lige synes, du skal høre det igen, er det fordi jeg blev opmærksom på et helt fantastisk eksempel: Barack Obama ‘låner’ Fredericia HK topscorer.

Sagen er den, at Barack Obama, som er præsident i USA, kommer til København på fredag (hvis du ikke har hørt om det, læser du formentlig den her blog på din iPod i en rumraket i omløb om Pluto). De gode folk på Fredericia Avisen synes selvfølgelig også, at de skal skrive om “noget med Obama”.

Men Fredericia Avisen er en lokalavis, og derfor denne glimrende vinkel. Den er god, fordi den opfylder de lokale nyhedskriterier: Der er identifikation, fordi vi alle sammen (i Fredericia) kender Paw, den er væsentlig fordi Fredericia jo nok nu taber kampen og det er aktuelt – fordi det sker lige nu og her.

Jeg giver historien ti stjerner for kreativ vinkling på en landshistorie…

Undersøgelse: Journalisterne har mindre tid til deres historier

Journalisterne arbejder mere, de skal producere mere indhold, og de har mindre tid til research. Det viser en ny undersøgelse fra Oriella PR Network. Det giver dig nogle muligheder i PR-arbejdet.

Undersøgelsen dækker 350 journalister i Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Sverige, Holland og Storbritanien. Der er altså ingen danske journalister med. Men billedet er nok meget dækkende.

40 % af journalisterne skal producere mere indhold, end de skulle sidste år, næsten 30 % har mindre tid til research, og et lignende antal arbejder flere timer. Det er hårdt at være journalist, og det sidste år har åbenbart gjort det hele værre.

Men hvad betyder det for dig, der gerne vil have medierne til at fortælle din historie.

To ting:

1. Medierne er sultne efter stof

I de seneste år er der sket en voldsom forskydning i udbud af og efterspørgsel på nyheder. I “gamle dage” var der et vist antal sider i aviserne og et vist antal minutter i radio og TV. Men internettet betyder, at journalisterne har al plads i verden. Og de arbejder hele tiden hårdt på at fulde den. Medieudbuddet er simpelt hen større, det betyder at efterspørgslen efter historier også er større. Barren for, hvornår noget er en historie i medierne sidder simpelt hen lavere. Du har lettere ved at komme ud.

2. Gennemarbejdet PR hjælper journalisten

Med mindre tid til research skal du gøre det nemt for journalisten at formidle din historie – simpelt hen ved at gøre hans eller hendes arbejde, i hvert fald det meste af det. En velgennemarbejdet pressemeddelelse med en god vinkel er udgangspunktet. Men endnu bedre bliver det, hvis du har bearbejdet en undersøgelse. Eller fundet en case eller anden kilde, som journalisten kan ringe til. Og vedhæfter et billede. Med andre ord; de ting, man tidligere havde god tid til på redaktionen.

Læs eventuelt om, hvordan du gør i vores bog PR-manual for mindre virksomheder (den kan købes hos boghandlerne eller lånes på bibliotekerne.)

Så kører vi igen

Den dygtige politiker taler til sin vælgerskare - potentielle og nuværende. Det er mest effektivt, hvis han går til angreb på flertallet og inden for noget, der har bred offentlig interesse. Herved opfylder han to stærke nyhedskriterier: Væsentlighed og konflikt. Her kommer et aktuelt, men meget klassisk eksempel.

Jeg kastede mig på sofaen i går aftes med en pakke smøger og en pose matadormix for at se første afsnit af den nye DR-serie Forbrydelsen II. Jeg så ikke meget af dens forgænger og kommer heller ikke til at se meget af denne her.

Ligeså klassisk Forbrydelsen II er, ligeså klassisk er DF’eren Søren Espersens udmelding i dag om, at det er “røde lejesvende”, som styrer DR-Drama. Espersen er sur over den politiske fremstilling, som efter hans mening er venstreorienteret. Det er langt fra første gang, at Espersen kommer med denne påstand. Han har tidligere blandt andet fremført samme svada i forhold til den legendariske Matador.

Men er det ikke for meget af det gode? Næ, det er det ikke. DF’s vælgerskare er omkring 15 procent, og derfor kan han sagtens gå i konflikt med de resterende 85. Hvis man skal tro BT’s quick poll efter 5000 stemmer (hvilket man nok ikke helt skal), har Espersen dog fat i langt flere, nemlig 41 procent, der deler hans holdning. Derfor kommer vi til at se, at Espersen også i fremtiden vil angribe de røde lejesvende i DR.

PR og blåbær

Jeg håber virkelig, du læste politiken i går. Ellers må du se at få fat i avisen, som havde en fantastisk artikel om, hvor potent PR kan være. Det handlede om blåbær.

Hvis man laver en google-søgning på blåbær, får man artikler om, at blåbær er godt for hjernen, at det er en superfrugt - ja, blåbær har faktisk sin egen fanside på Facebook.

Fakta nr. 1: Blåbær-salget er steget 200 procent i år, og 300 procent sidste år i Coops butikker.

Fakta nr. 2: 99,9 % af det gode i blåbær ryger i tønden, når du tisser.

Blåbær er – ifølge artiklen i Politiken – simpelt hen en del af en PR-strategi, hvor man laver frugt om til “Superfruit“. Julian Mellentin har skrevet bogen “Successful Superfruit Strategy – How to build a Successful Fruit Business,” og han siger til Politiken:

“En superfrugt er en frugt, der opfattes som en superfrugt. Så simpelt er det.”

Der skal fem ting til:

• Frugten skal se godt ud
• Være en nyhed
• Være nem at gå til (nem at spise eller drikke)
• Have videnskabelige undersøgelser i ryggen (men tilsyneladende behøver de absolut ikke være uomtvistelige)
• Være kontrolleret af en enkelt leverandør

Jeg er helt sikker på, at der er en masse inspiration i den historie til andre brancher. Så, hvis du ikke har læst Politiken, så få fat i den. Jeg skal ud og have fat i Julian Mellentins bog.

Dokumentinfo – slå det nu fra, din klovn!

Så skete det igen. En “anonym” kilde blev afsløret af Dokumentinformation i Word. Denne gang Forsvarskommandoen, som står bag historien om, at “Jæger – i krig med eliten” findes på arabisk.

Det kommer jo nok ikke bag på ret mange, at det er Forsvaret selv, der har givet BT den oplysninge, men alligevel.

Reglen er:

Hvis man vil optræde som anonym kilde, så skal man lade være med at sætte afsenderadresse på den information, man sender til medierne. Hvis man opretter et Word-dokument, betyder det, at man skal huske at fjerne forfatteren i dokumentinformationen.

Alle professionelle kommunikationsfolk ved det her. Og det gør de, fordi det var sådan det blev afsløret, at en chef i Dansk Industri i 2003 hvade skrevet Anders Fogh Rasmussens nytårstale.

Brug tiden på andet end radio og tv

På PR for mindre virksomheder har vi lagt et indlæg, der anbefaler SMV’ere at satse på online og print frem for radio og tv, når de skal promovere deres forretning. Årsagen er enkel: Det handler om sandsynligheden for at komme igennem med sit budskab.

Læs indlægget her

De 5 nyhedskriterier (5): Sensation

Det er altid sjovt at læse om ting, der er vendt på hovedet. Nogle gange lægger historien selv op til det, andre gange må man være kreativ. Det er dog langt fra alle historier, der kan gøres sensationelle. Men har man noget, som vender op og ned på folks forestillinger, så kan man bruge det.

Ligesom med konflikter skal man dog passe på. Man risikerer let, at det sensationelle overskygger historien. For nogle år siden var der en virksomhed, der – med en undersøgelse – fandt ud af, at ret mange af de mennesker, der har hjemmearbejdsplads, sidder og arbejder nøgne. Stor historie – men kan du huske, hvem der havde undersøgt det? Eller hvordan det hang sammen med deres produkt?

Kriminalstoffet i vækst

Der er to stofområder i medierne, som er vokset markant de seneste 10 år – gossip og kriminalstof. Det sidste behandler Ida Willig i en kronik i Information.

Forklaringen er i virkeligheden enkel. Kriminalitet er facinerende. Det abnorme er spændende. Derfor læser vi med stor lyst om drab, voldtægter, vold og økonomisk kriminalitet.

Der er penge i skidtet.

Det sidste har også forlaget Turbulenz fundet ud af. De udgiver nu overforbryderen, “den ondeste mand i Danmark”, Peter Lundins bog: “En morders bekendelser.”

Der er sikkert mange, der mener, at forlaget ikke skal udgive bogen. Og de fleste synes nok ikke, at Peter Lundin skal tjene penge – omend indirekte – på sin forbrydelse.

Men.

Kriminalstoffet lever bare rigtigt godt op til kriterierne for en god historie i medierne. Der er – ofte negativ – identifikation, det er sensationelt og konflikten er tydelig.

Derfor bliver der næppe mindre, men snarere mere kriminalstof i fremtiden. Læs den interessante kronik, hvis du vil vide hvorfor.

De 5 nyhedskriterier (4): Identifikation

Identifikation handler om mennesker. Der skal kød og blod på. Prøv at se en nyhedsudsendelse på tv. Du vil helt sikkert hurtigt spotte, at nogle af indslagene er lavet på den måde, at en statistik viser et eller andet, og så viser de en person, som ligner. ´

En undersøgelse viser eksempelvis at flere og flere bliver dræbt i trafikken, og så interviewer man én, som har mistet sin mand i en trafikulykke. Journalister kalder det en case, eller en konsekvensekspert.

Det kan du bruge til noget. Kan du hjælpe journalisten med en god case. Så har du langt bedre chance for at få din historie i.

• Banken som tilbyder lån uden rente til muslimer, kan finde en muslimsk familie som nu for første gang får mulighed for at købe et hus.
• Virksomheden, der installerer et rensningsanlæg, kan måske lave en aftale med en familie, der bor i nærheden og nu får ren luft.

En anden kategori af artikler med identifikation er how-to artikler, altså artikler om, hvordan man gør noget. Man kunne også kalde dem gør-det-selv artikler. Hvis man har et produkt, som mange mennesker skal bruge, kan man måske få en artikel i.

• En producent af digitale kameraer kan måske give gode råd om, hvordan man tager det perfekte ferie-billede.
• En producent af gulve kan få en artikel i avisen om, hvordan man selv kan lægge et nyt gulv på

Fogedretten vil ikke forbyde omstridt bog (opdateret)

Fogedretten har netop afvist at nedlægge forbud mod “Jæger – i krig med eliten”. Hermed er der sat et foreløbigt punktum i farcen. Den på alle måder store taber er Forsvaret, hvis troværdighed og integritet har lidt et stort knæk.

Fogedrettens afgørelse er dog temmelig tvetydig, idet den på den ene side giver Forsvaret ret i deres påstand om, at bogens indhold udgør en sikkerhedstrussel. Men på den anden side henviser Fogedretten til, at bogen allerede er blevet offentliggjort og udbredt til en større ukendt gruppe af mennesker. Sidstnævnte har vægtet tungest. Læs afgørelsen her

Jeg synes, at denne kendelse rejser mange spørgsmål, blandt andet: 1) er medierne og internettet de “instanser”, der reelt bestemmer, hvad der må publiceres? 2) Er kendelsens argumentation i orden?