Sådan gør du Ekstra Bladets redaktion stiktosset

VisitDenmark er rigtig kommet i vælten på grund af Karen26-kampagnen, som har fået en del folk op af stolene af forargelse. Personligt synes jeg, at der er tale om en overreaktion, men lad det nu ligge.

Ud over at lave rav i den er det også lykkes for VisitDenmark at gøre Ekstra Bladet hamrende sure – eller sådan ser det i hvert fald ud, hvis man følger Ekstra Bladets dækning af, hvad der nu er blevet til en problematisk sag for VisitDenmark. Noget tyder på, at EB føler sig holdt for nar, og det er jo ikke særlig sjovt.

11. september bringer EB en artikel om den danske mor, der efterlyser faren til hendes barn. Det er en klassisk personnær artikel.

12. september er EB ved at finde ud af, at der vist er tale om et markedsføringstiltag. Men det er stadig spændende:

“Den usædvanlige fremgangsmåde har også pirret mange mediers nysgerrighed. F.eks. her på ekstrabladet.dk”

13. september har EB fundet ud af, at de er blevet snydt, og at det er VisitDenmark, der står bag. Og nu er EB blevet stiktosset. Artiklen Skattekroner bag løgn på Youtube indledes på følgende vis:

“Den groteske historie om en dansk kvinde ved navn ‘Karen’, der efterlyser faren til sin søn ‘August’ på Youtube, har nu taget en ny drejning. Det viser sig nu, at turistorganisationen VisitDenmark står bag videoen, der er løgn fra ende til anden.”

Og hvad der sikkert gør Ekstra Bladet endnu mere irriteret er, at det er TV2 Nyhederne, som VisitDenmark er gået til med sin bekendelse. Lidt længere nede i artiklen fortsætter den bitre tone:

“Historien skulle bruges til at lokke flere turister til landet, oplyser organisationen, der således har brugt danske skattekroner til at markedsføre landet på en løgn.”

Voila. Sådan gør du Ekstra Bladet til din bitre fjende: 1) Du laver et utraditionelt markedsføringstiltag; 2) du er så (u)heldig, at EB bruger mange ressourcer på det; 3) Du giver din afslørende historie til et andet medie; 4) EB tager sin hævn.

About these ads

3 svar til Sådan gør du Ekstra Bladets redaktion stiktosset

  1. Det er lidt interessant, hvordan EB i første omgang skriver en artikel uden nogen form for kildekritik. De har fundet en film-stump på Youtube og accepterer det som virkelighed.

    Det bliver spændende, hvornår de begynder at citere CSI som virkelige drabssager :-)

  2. Lars siger:

    Det er så ringe journalistisk arbejde at man må tage sig til hovedet og så er det dobbelt moralsk. Nu skriver idioterne så også at filmen skulle have et problem i forhold til den danske markedsføringslov. Sagen er dog den at denne film jo netop ikke er lanceret i Danmark men udenfor Danmark for at trække turister til Danmark. Det har journalisterne på EB og TV2 næppe fattet endnu eller også ved de simpelthen ikke at dansk lovgivning kun gælder i Danmark.

  3. Klaus Risom siger:

    @Jacob.

    Ja, EB ville nok gerne have haft en lidt mere kritisk tilgang til Karen26, end de (og så mange andre) rent faktisk havde.

    Et eller andet sted kan jeg ikke lade være med at se Karen26 som et symptom på, at kommunikation, der fremstår amatøragtig, bliver opfattet mere troværdigt hos mange journalister, end prof. bearbejdede budskaber. Gad vide om Grey har haft dette i tankerne, da de lavede kampagnen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: