Presseskik: Behov for nye regler for dementier

Fejl sker alle steder. Også hos medierne. Her er praksis, at man efterfølgende kommer med en dementi, hvor man beklager fejlen og desuden fortæller, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

Denne praksis har fungeret nogenlunde i mange år, men nu hvor netmedierne i stigende grad dominerer nyhedsstrømmen, er der behov for en ny tilgang til, hvordan man forholder sig til dementier. Problemet er nemlig, at netmedierne er alt for dårlige til at pille artikler med fejlagtige oplysninger af igen – eller rette dem. Og online artikler bliver som bekendt ikke brugt til at pakke fisk ind i, men forbliver tilgængelige i rigtig, rigtig lang tid.

I går blev Wonderful Copenhagen hængt ud for at have haft annoncer for købesex i deres turistbrochurer. Det var Ritzau, som lavede historien, og den blev bragt i en lang række medier. Problemet er bare, at Wonderful Copenhagen aldrig har haft sådanne annoncer i deres materiale. Men hvis du kun støder på artiklen med de fejlagtige oplysninger, så…

For mig at se er der kun to løsninger på dette: 1) Man må lovgive på området; 2) eller journalister og medier må selv tage hånd om problemet og konsekvent rette eller fjerne artikler med fejlagtige oplysninger. Sidstnævnte vil naturligvis være at foretrække.

Sådan skriver du den fede pressemeddelelse

I dag giver jeg – og Søren Marquardt Frederiksen – gode råd om, hvordan du skriver den fede pressemeddelelse. Det sker i Erhvervsbladet, som også har lagt artiklen på nettet. Artiklen indeholder en tre-trins-raket til at skrive en god pressemeddelelse. Så er det bare om at komme ud over stepperne.

Hvis du vil lidt videre end det, så kan du skaffe dig vores bog: PR-manual for mindre virksomheder. Den kan købes på nettet eller lånes på biblioteket.

Klaus og jeg kommer også gerne ud og holder foredrag, hvis I er en forening eller noget, der gerne vil høre mere om, hvordan man sådan helt konkret arbejder med at komme i medierne.

Genbrugs-PR og halvnøgne damer

“NU har jeg det! Hvad med om vi tog nogle billederne af damespillerne i meget lidt tøj, lavede en kalender for at samle penge ind. Det giver nogle skejser i klubkassen … og garanteret også noget PR.”

Jeg tror, det er sådan, det foregår ude i klubberne. Der findes vel snart ikke en sportsgren, hvor damespillerne ikke har lavet en kalender, hvor de er halvnøgne. Egentlig skulle man tro, at aviserne og internetmedierne ikke gider skrive om det længere.

Men så tager man fejl.

For man kan sagtens genbruge PR, og seneste skud på stammen er Jyllandsserie-spillerne fra Thisted FC. Og det er ikke kun Ekstra Bladet, der har skrevet om den sag.

Hvis du vil klæde damespillerne i din klub af og lave en kalender for at få PR, skal du bare lige huske én ting: Send billeder med pressemeddelelsen – for det er vist nok det, der er interessant for Ekstra Bladet, Nordjyske og de andre, der har skrevet om det.

Vi elsker iværksættere

Jeg elsker iværksættere.

Man får selv en masse energi, når man taler med én, der med gå-på-mod i øjnene fortæller om sin ide, sit nye produkt og marked. Derfor elsker jeg iværksættere.

Læs mere på vores blog på Erhvervsbladet.

Mink, form og etik

I aften ruller Operation X over skærmen med et program om minkavl – lavet i samarbejde med Ekstra Bladet. Det er sjældent, at et tv-program får så meget opmærksomhed allerede før det bliver sendt. Men minkavlerne har rullet det store arsenal ud – med forsøg på fogedforbud, helsides annoncer i medierne og en hjemmeside, hvor minkavlerne fortæller den anden side af historien.

Jeg skal ikke tage stilling til, om den er gal med dyretikken hos minkavlerne. Det ved jeg nemlig ikke ret meget om.

Men vi ved allerede nu, at den i hvert fald er gal med etikken hos journalisterne. Det afslørede manden bag udsendelsen Miki Mistrati i Mennesker & Medier i sidste uge.

Dele af udsendelsen er nemlig skabt ved, at dyreaktivister er klatret over hegnet hos minkavlerne og har fotograferet minkene. Det er ulovlig indtrængen, og det er strafbart.

Journalister er underlagt de samme regler som os andre. Journalister skal, i deres arbejde, overholde straffeloven, ligesom os andre.

Undtagelsesvis må de bryde reglerne, men det kræver to ting:

1. At forbrydelsen sker, fordi journalisterne ønsker at afdække vigtige samfundsforhold. Det er nok tilfældet her.
2. Og, at man har forsøgt at afdække forholdene uden brug af strafbare og uetiske metoder.

Det er på det sidste punkt, udsendelsen har et problem. I Mennesker & Medier siger Miki Mistrati således, at rækkefølgen er ligegyldig. Altså, at man først har researchet med uetiske – og muligvis strafbare – metoder, og så har forsøgt at afdække forholdene med almindelige journalistiske metoder.

Men faktorernes orden er altså ikke ligegyldig. Man skal forsøge den etiske vej først.

Problemet er i virkeligheden, at Operation X har en bestemt form, hvor Skjult kamera er en integreret del af programmet. Derfor er det uinteressant, hvis man ikke kan præsentere kornede, rystede billeder. Det er bare ikke en undskyldning.

Og det er et problem, når journalister og medier på den måde springer over hvor gærdet er lavest. De etiske regler omkring journalistik er lavet for at beskytte os alle sammen mod overgreb fra medier. Ligesom de dyreetiske regler er lavet for at beskytte dyrene mod overgreb fra minkavlerne.

Anmeldelse: God start for ny e-paper

Så er den første digitale lørdagsavis fra Børsen kommet online. Og på Børsen har de ikke taget nogen chancer, men lavet en 16 siders e-paper med vægt på, at den skal tage sig lækkert ud. Det er lykkedes, og når de første par barnesko er udtrådt, kan Børsen lørdag blive rigtig god.

Navigation

Børsen lørdag er bygget på en platform fra zmags, som er intuitiv at finde rundt i. Blandt andet er der et oversigtskort, hvor man kan se alle siderne og rent faktisk ganske let visuelt afkode, hvad de enkelte sider handler om. Samtidig er loadtiden ret kort, så man har fornemmelsen af at bladre rundt i avisen.

Kommunikationsværktøjer

På forsiden bliver man mødt af korte trailere, der præsenterer artiklerne i avisen. Det fungerer, og det samme gør de tv-indslag, der er en del af hver “artikel”. Artiklerne består af fire elementer: 1) korte tekster, 2) tv-indslag, 3) ekstra billedmateriale (foto) samt 4) fakta og information. Sidstnævnte kan indholdsmæssigt blive meget stærkere, men det kommer nok hen ad vejen.

Redaktionelt

Vin, bil, bolig og Mærsk (erhverv). Det er redaktionens fire udvalgte. Et meget konservativt valg, som ikke skræmmer abonnenterne, men bestemt heller ikke udfordrer dem. Her skal man på sigt være mere ambitiøs, hvis man vil skille sig ud fra mængden. Og det skal man ville.

Sammenhæng mellem PR og forretning

Det skal der være. Basta.

Men det er ikke ensbetydende med, at det altid handler direkte om mersalg. På vores blog for ErhvervsBladet.dk har vi skrevet et indlæg om dette. Du kan læse den her

Børsen går digitalt om lørdagen

Fra på lørdag modtager Børsens abonnenter en lørdagsavis via mail, altså en e-paper. Det fortæller chefredaktøren i dag.

Som vi også tidligere har berettet her på bloggen, er Børsen et af de meget få dagblade, der rent faktisk oplever en lille fremgang i oplagstal og antal læsere. Derfor må det nye initiativ ses som en offensiv for at tiltrække endnu flere til.

En lørdagsudgave er efter min ubeskedne mening logisk. Hidtil har Børsen ikke kunnet konkurrere med de almene dagblade i weekenden. Godt nok har man forsøgt med at kalde fredagsudgaven for “weekend”, men hos mig er det i hvert fald ikke slået igennem. Jeg håber, at de nu går over til at behandle fredagsudgaven som enhver anden hverdag.

Endvidere slynger Børsen en stikpille afsted til især Berlingske Media, men også JP/Politiken: “Det er både et opgør med mikrobetaling og et opgør med gratis-princippet. Jeg tror ikke på forretningsmodellen i nogen af delene”.

Berlingske har gjort sig til fortaler dels for forsøg med mikrobetaling og dels for, at medierne skulle gå sammen og finde en fælles betalingsplatform. Det bliver i så fald uden Børsen. Stærkt, længe leve den fri konkurrence.

Jeg er begejstret, og mine forventninger er store. Nu skal jeg bare finde ud af, hvilken mailadresse vi har registreret hos Børsen…

Kan det passe?

Der står ganske meget sludder i medierne. Noget er bare dårlig research, og noget er sikkert decideret løgn. Og så er der mellemkategorien. En god historie, som journalisten synes, det vil være ærgerligt at researche alt for grundigt – hvis det skulle vise sig at være løgn.

Det sidste har Chris Atkins bevist i England fornylig, hvor han og hans team plantede en række historier om kendte i de britiske tabloid-medier. Mange af de medier har en hotline, man kan ringe til med gode tips (som så bliver belønnet med lidt klingende mønt). Historierne, som Chris Atkins plantede gik lige igennem, selvom de altså var.. løgn.

Nå. Men det sker jo nok også i Danmark. Det er næppe altid, journalisterne på Se & Hør – for at tage et eksempel – gider gøre det store nummer ud af at få bekræftet en historie om en kendt. Sådan helt i bund.

Det forsøger Anders Birchow og Jeppe Søe nu at gøre noget ved med www.kandetpasse.dk. Her kan kendte og virksomheder (men lige nu er det vist mest kendte) skrive deres side af historien.

Det skal jeg følge med i. Men det er der næppe mange andre, der skal. Som Søren Storm skriver på sin blog dseneste, så gør de ikke så meget for at komme ud med historierne. Hvis formålet er reel reputation management, skal man nok være mere aktiv end det her.

Faktisk virker det mere, som om sitet forsøger at skabe sig et publikum på ryggen af de kendte, så man kan tjene lidt håndører på reklamerne. Men det er jo også ok, og vi andre kan så få os et billigt grin ind imellem over slagsmålene mellem de kendte og sladderpressen.

Hvordan aktualitet og sensation fordrejer virkeligheden…

Man kan stadig høre journalister sige, at de blot beskriver verden, som den er. Men de fleste af dem tror nok trods alt ikke på det.

Journalistik beskriver en del af verden, den del som er interessant at læse om. Man skriver om det, som er aktuelt og sensationelt – og dermed fordrejer man verdens problemer.

Se det er jo ikke noget nyt, men jeg faldt over et billede hos Pew Research Center, som siger det hele bedre end 1.000 ord.

Hvilken sygdom, tror du, er den vigtigste i verden lige nu? Kræft? Fedme?

Se den samlede amerikanske journalist-stands svar her.

Hint: Det er ikke den sygdom, der slår flest mennesker ihjel (Malaria er faktisk slet ikke på listen), men det er den sygdom, der bedst lever op til nyhedskriterierne aktualitet og sensation.