Anmeldelse: Få det fortalt

Du og din virksomhed har måske allerede prøver jer lidt frem med kontakt til medierne. I har skrevet pressemeddelelser og har haft kontakt med nogle journalister. Hvis du gerne vil blive endnu dygtigere til det arbejde, så er Søren Marquardt Frederiksens bog; ”få det fortalt – sådan skriver du gode pressemeddelelser” noget for dig.

Hvis du aldrig har prøvet PR, så kan du stadig læse den. Men det kan godt være, at du bliver lidt overvældet.

Bogen indeholder nemlig utroligt mange gode råd om, hvordan du får vinklet og formuleret den perfekte pressemeddelelse. Værktøjerne er gode, men der er så mange, at hvis du prøver det hele på én gang, så tror jeg aldrig, du bliver færdig til at sende noget til medierne.

Et par eksempler på gode værktøjer fra Sørens kasse:

• Han identificerer seks forskellige typer af pressemeddelelser, som kan bruges i forskellige situationer – og fire forskellige modeller at bygge dem op over.
• Han giver en rigtig god forklaring på, hvordan man konkret kan arbejde med vinkel – noget, som de fleste ikke-PR folk har svært ved at forstå.
• Han beskriver en model, som du kan bruge til at gennemgå din argumentation og sikre dig, at den hænger sammen.

For blot at nævne nogen.

Jeg er også begejstret for, at han hele tiden ser på pressemeddelelsen fra journalistens side. Når du har læst Få det fortalt, har du med garanti en bedre forståelse for, hvordan arbejdet på en redaktion foregår. Det er uhyre nyttig viden, når du skal lave pressearbejde.

Men du får ikke en simpel struktur for, hvordan du arbejder med PR i din virksomhed. Det er det, som Klaus og jeg har forsøgt at give i vores bog PR for mindre virksomheder, som til gengæld indeholder langt færre værktøjer til at forfine PR-arbejdet.

Derfor er mit forslag, at du køber Få det fortalt sammen med Klaus’ og min PR-manual for mindre virksomheder (eller låner dem på biblioteket). Men Få det fortalt kan altså anbefaler – også til dig, der arbejder med pressearbejdet i en lille eller mellemstor virksomhed.

Operation X skal da også ha’

Her på bloggen har vi samme sympati for Operation X, som vi har for Kontant. På hver sin måde er det journalistiske lavpunkter. Nu havde jeg så lige anledning til at tale dårligt om Kontant her til morgen… og så er der en lejlighed til at sige noget skidt om Operation X.

Det skal nok blive en god weekend.

Uffe Elleman Jensen siger, at Operation X er dybt ulækkert. Jeg ville nok bruge nogle andre ord, men hans pointe – at journalistikkens troværdighed lider under brug af skjult kamera og ulovlig indtrængning – det er jeg enig i.

Seerne overfalder DR’s Kontant

Det er ingen hemmelighed, at vi her på bloggen ikke altid er lige begejstrede for Kontant. Det er ofte nærmest uhyggeligt dårligt researchet og formatet er så snærende, at det tit bliver både latterligt og tamt (pyyh så kom det ud).

Og vi er ikke alene. På Kontants hjemmeside formelig overfalder seerne redaktionen efter en udsendelse om DR’s nye HD-kanal. DR bliver beskyldt for dårlig research og promovering af egne kanaler.

Jeg tror ikke, at Kontant har researchet det her program værre eller bedre, end de plejer. Det handler nok nærmere om vinkling. Kontant vinkler simpelt hen så skarpt på virkeligheden, at det bliver… ja, løgn. De opbygger programmet så ensidigt, at helt almindelige seere føler sig kaldet til at korigere.

Dårligt for Kontant.

Rigtigt dejligt for seerne, som igen viser sig at være klogere, end journalisterne går og tror.

Tid til jule PR

Højtiden skal også dækkes i medierne. Derfor handler vores blog på Erhvervsbladet i dag om jule PR. Se den her.

Næsten halvdelen af 100 iværksættere har udsendt pressemeddelelse

Iværksættere siger nej til pressemeddelelser, skriver Erhvervsbladet i dag. Baggrunden er en undersøgelse, som PR-virksomheden Kommunikationspartiet har udarbejdet på iværksætter-debatten Amino.

Jeg er ikke helt enig i vinklen på Erhvervsbladets historie. 43 % af de iværksættere, der besvarede undersøgelsen, har udsendt pressemeddelelser en eller flere gange. Det, synes jeg faktisk, er et forholdsvis stort tal.

Så vidt jeg ved, er der små 300.000 virksomheder i Danmark. Så hvis undersøgelsen var repræsentativ (og det er den helt sikkert ikke), så skulle 129.000 af dem bruge PR aktivt. Det er da en slat.

Jeg tror nu ikke, man kan bruge tallet til så meget. Men begrundelserne for at udsende eller lade være på amino-debatten er ganske interessante.

 

To tilgange til krisestyring

Det er heldigvis ikke så tit, at smv’ere får brug for det, men skulle “uheldet” være ude, har vi skrevet en kort introduktion til to former for krisestyring. Den, hvor du kan nøjes med et Q&A, og den, hvor du er nødt til selv at bære historien til medierne for at bevare mest mulig kontrol over vinklingen og budskaberne. Du kan læse den seneste blog på PR for mindre virksomheder her

Vundet eller tabt – det bestemmer du selv

Kære erhvervsmand,

I dag kan du lære noget om vinkling ved at følge med i reaktionerne på kommunalvalget. Lige nu kæmper politikerne nemlig om, hvordan du og jeg skal opfatte virkeligheden.

En vinkel er et bestemt perspektiv på en historie. Når en journalist skriver en artikel, vælger han en vinkel.

Lige nu ligger valgresultatet fra kommunalvalget og regionsrådsvalget nogenlunde fast. Fakta er på plads. Nogen er gået tilbage, nogen er gået frem. Nogen har vundet borgmesterposter, nogen har tabt borgmesterposter.

Men hvem har vundet og tabt? Det er i den kamp, du kan lære to ting om vinkling, som du kan bruge, når du udsender årsregnskab eller laver en historie om den seneste udvikling i din virksomhed.

Du bestemmer vinklen

Faktum er, at Venstre er gået tilbage og formentlig taber flere borgmesterkæder, end de vinder. Siger næstformand Kristian Jensen så, at; “vi er kede af, at vi har tabt.” Ikke på mit TV i morges. Der var Kristian Jensens udlægning, at han glædede sig over, at det borgerlige Danmark var gået frem, fordi De Konservative og Dansk Folkeparti har taget terræn.

Faktum er også, at Socialdemokraterne har tabt mange, mange mandater. Er deres kommunikation så præget af nederlagsstemning. Nej: For på grund af SF’s fremgang, vinder S rigtigt mange nye borgmesterposter.

Med andre ord; selv om du kommer ud med underskud i din virksomhed, så har du måske vundet nye markeder, investeret i fremtiden eller noget helt tredje.

Vinklen skal kunne holde til spørgsmål

Men man skal dog passe på. En vinkel skal kunne holde til en kritisk gennemgang af journalisten. Som min gamle chef altid sagde: “Det der holder jo kun, hvis vi forudsætter, at journalisten ikke må stille spørgsmål.”

Eksempelvis kan Venstre ikke bygge deres valgsejr på, at de overtager borgmesterstolen i Kalundborg. Det holder jo kun, indtil journalisten påpeger, at de altså taber borgmester-poster i rigtigt mange andre kommuner.

Din vinkling gælder altså om at finde den bedst mulige udlægning af fakta, som dog stadig holder vand. Det er vinkling set fra et PR-perspektiv.

Læs også vores andre artikler om vinkling.

 

Online medier: En dementi, der virker

Vi har ved flere lejligheder her på bloggen revset online medier for at lade artikler med faktuelle fejl stå, selvom de også kommer med dementier af indholdet i andre artikler. Problemet er, at hvis man kun finder artiklen med fejl, ja så hjælper en dementi jo ingenting.

På ErhvervsBladet.dk bevæger de sig i den rigtige retning, og de kan måske være medvirkende til, at også andre online medier får lavet en ordentlig drejebog for dementier. ErhvervsBladet.dk har gjort følgende:

• Skrevet en traditionel dementi. Læs den her
• Rettet artiklens overskrift og indhold. Læs den her
• Bedt “forudrettede” om at skrive en blog om misforståelsen. Læs den her

Bloggen er måske ikke pinedød nødvendig, men til gengæld er den pædagogisk. Og hellere for meget “rigtig” information end for lidt.

Kompliment herfra.

Læs også: Presseskik: Behov for nye regler for dementier

Note: Nogen vil måske finde det utroværdigt, at jeg roser ErhvervsBladet.dk i dette indlæg, når jeg nu også blogger for mediet sammen med Jacob. Det kan jeg godt forstå, men sådan er det nu engang

Mange vil betale for online nyheder

Det er lige nu det helt store dyr i den danske medieåbenbaring. Vil danskerne betale for nyheder på nettet? En ny undersøgelse spår, at det vil de (måske) godt (artikel om undersøgelsen fra New York Times).

Især folk med tilknytning til blog-verdenen og de nye medier har været meget skeptiske. Omvendt har især Berlingke koncernen insisterert på, at det bliver muligt at opkræve betaling for online nyheder.

Boston Consulting Group har foretaget en undersøgelse i en række lande – dog ikke i Danmark. Den viser, at omkring halvdelen godt vil betale for nyheder på nettet. Det er i øvrigt især den halvdel, som i forvejen betaler for nyheder på print.

Jeg kan personligt være i tvivl om, hvorvidt man kan få danskere til at betale for den type nyheder, som ligger på de danske nyhedssider. Det kan jo være lige meget, om jeg læser Ritzaus telegrammer og andre fælles historer det ene eller det andet sted. Omvendt kan det godt være, at man kan tjene lidt penge på niche-ting: Lokalnyheder, skræddersyet erhvervsjournalistisk eller lignende.

Egentlig er jeg bare glad for, at jeg ikke sidder i en af mediekoncernerne og skal træffe beslutningen.

Læs også:

Nyheder på nettet mod betaling

Berlingske indfører brugerbetaling på nettet

Danmarks mest krævende PR-job?

Københavns politi vil nu ansætte en decideret kommunikationschef. At der er et stort behov for at oprette sådan en stilling, kan der næppe være nogen tvivl om. Samtidig vil jeg mene, at det må være det PR-job i Danmark med den største arbejdsbyrde. De eneste jobs, der kommer i nærheden af det, er toppolitikernes særlige rådgivere.

Hvis det lyder som en udfordring for dig, kan du læse mere om jobbet her