Fiasko listes ud på en helligdag

Jeg er stor fortaler for, at man selv skal fortælle de dårlige nyheder om ens virksomhed eller organisation. På den måde får man lukket trolden ud af æsken og som minimum nedtonet en potentiel skandalehistorie. Logikken er simpel: Er nyheden først blevet fortalt, er den ikke længere så interessant for medierne at dykke dybt ned i og granske.

I Odense Kommune har man bedrevet lige netop denne form for krisestyring og kontaktet Ritzau med en historie om en stor fiasko. Kommunen har tilbudt sine 1.300 medarbejdere, at de kunne få fri fra arbejde fire timer om måneden, hvis de i stedet brugte tiden på frivilligt arbejde. Det har kun fem medarbejdere valgt at gøre. Er medarbejdere i Odense Kommune så selvtilstrækkelige eller ekstreme arbejdsnarkomaner? Nej, at man har så lille opbakning til et projekt, kan kun pege tilbage på den måde, som projektet er sat sammen på.

Det er altså en virkelig dårlig nyhed, og derfor har de ansvarlige i kommunen valgt at afbryde deres juleferie for at tage toppen af kritikken, der formentlig vil hagle ned over dem efter nytår. Udmærket krisestyring, der dog mangler et element. De har glemt at fortælle, hvordan de vil gøre det bedre næste gang.

Talegaver: 2009 i tal

2009 er forbi, næsten i hvert fald. Samtidig er 2009 det første fulde kalenderår, hvor Jacob og jeg har drevet denne blog om især PR, men også om medier, journalistik og andre kommunikationsrelaterede emner.

Vi begyndte for alvor på bloggen i efteråret 2008 efter, at manuskriptet til PR-manualen lå klar (at der så gik 4-5 måneder, før den blev trykt er helt anden sag). Til vores store forundring var og er der ikke rigtig nogen af vores danske PR-kollegaer, der helhjertet blogger om PR, og derfor anser vi ubeskedent Talegaver som den første danske PR-blog.

Der findes masser af især amerikanske PR-blogs og -fora, og vi håber, at flere danske PR-folk også begynder at bidrage med deres input på selvstændige og uafhængige blogs med PR som omdrejningspunkt.

Opråb: Kom ind i kampen. I arbejder med kommunikation, så kommunikér. Jo flere desto bedre.

I skrivende stund har 14.624 besøgt Talegaver i løbet af 2009. Det giver følgende tal:

• Månedligt gennemsnit: 1.219 (12 måneder)
• Ugentligt gennemsnit: 287 (51 uger)
• Dagligt gennemsnit: 41
• Travleste dag: 680 (5. august)
• Travleste uge: 2.231 (uge 32)
• Travleste måned: 3.819 (august)

Nærværende indlæg er i øvrigt nummer 387, hvoraf omkring 300 er skrevet i 2009.

Tak, fordi du læser med

Minkavlere og Ekstra Bladet igen

Det måtte jo komme. Sagsanlægget fra minkavlerne, som nu har sendt et krav på godt 1 mill. til Miki Mistrati, som er manden bag udsendelsen og historierne om minkavlerne.

Du kan læse om erstatningskravet her.

Og du kan læse vores artikler om sagen her.

Minkavlerne beskylder Miki Mistrati for at have medvirket til, at aktivister brød ind på en række minkgårde for at filme syge mink til brug for en Operation X udsendelse og Ekstra Bladet. Sådan nogle dyreaktivister slæber potentielt smitte med sig ind, og derfor har avlerne brugt godt 1 mill. kroner på efterfølgende prøver.

Det vil de nu have Miki Mistrati til at betale for.

Miki Mistrati forsvarer sig sådan:

Jeg fik et tip om at kigge kritisk på pelsdyrindustrien og opsøgte derefter en række dyreværnsforeninger. De fortalte om forholdene, som jeg dog ville se dokumentation for, før jeg gik videre med sagen, og den skaffede de.

Derudover hav han dem et kamera, som de kunne bruge.

Det er altså medvirken, og det klæder Ekstra Bladet rigtigt dårligt ikke at indrømme deres deltagelse. Man kan ikke gemme sig bag aktivisterne.

Når man har bedt nogen om at skaffe dokumentation og givet dem et kamera – så kan det altså ikke komme bag på en, at de går ind og filmer dyrene.

Noget helt andet er så, om det var berettiget alligevel, fordi det var den eneste måde at skaffe dokumentationen på. Men det må en efterfølgende retssag vise.

Årets værste

Det er tid til tilbageblik. Årets bedste og årets værste – her på bloggen. Vi lægger ud med de værste mediesager, som vi har beskæftiget os med. Mange i mediebilledet har gjort en slet figur, men vi beskæftiger os ikke med det hele.

Forsvaret og bogen

Sagen om Thomas Rathsacks bog: “I krig med eliten” udstillede endnu engang, at Forsvaret har store problemer med krisestyring i medierne. Generaler og andre i uniform stod nærmest i kø for begå fejl i en sag, som det lykkedes Forsvaret at blæse helt ud af proportioner. Til gengæld viste den så endnu engang, at skandaler sælger bøger.

Læs også:

• I krig med eliten
• Dokumentinfo – slå det ny fra din klovn

Ny Alliance

Forsvarets håndtering bogen kostede kun et par medarbejdere – heriblandt Forsvarschefen – jobbet. Værre var det i Ny Alliance. Det lykkedes meget, meget hurtigt at flytte et parti fra stor succes til … ja, ingenting. Storbytossernes parti er nu afgået ved døden – eller har i hvert fald skiftet navn, personkreds og politik så mange gange, at man næppe kan tale om det samme parti.

Og så havde de ladet en dokumentarist filme hele forløbet, som blev vist på TV i februar. Ny Alliance slår klovn, kaldte Klaus det. Jeg tror, mange af de involverede er kede af dokumentaren, men vi andre kunne klaske os på lårene af grin.

Mediehusene og de nye medier

De gamle mediers forståelse af nye medier er også lidt af en skamplet på 2009. De gamle medier skal snart til at forstå, at de ikke længere kun udgiver aviser, som er glemt dagen efter. De har et ansvar for, at de artikler, de bringer på nettet, faktisk ikke bliver glemt.

Her på bloggen illustrerede vi sagen med en artikel om et flået rådyr. Historien var løgn, men den ligger endnu på BT.dk. Det er simpelt hen for ringe.

Hvem skal ellers med på listen over de værste historier i år? Giv et bud i kommentarfeltet.

Årets mest citerede eksperter i økonomi

Hvis du er ekspert i økonomi, skal du på den her liste fra Børsen. Hvert år opgør Børsen nemlig de mest citerede økonomer i Danmark. Og hvis du vil til tops på listen, skal du lige huske at sende en ansøgning til en bank. Det er bankøkonomerne, der suverænt tager de øverste pladser på listen.

Hvis du vil vide mere om, hvordan man bliver ekspert i medierne, så læs denne artikel fra PR for mindre virksomheder.

Spindoktor taber sutten på facebook

Journalister gør ikke altid, som kommunikationsrådgiveren prædiker – heldigvis. De kan ikke se det relevante i ens historie, eller – og det er endnu værre – de ser relevansen i historien, men har en helt anden vinkling. Og hvis denne vinkling så oven i købet er negativ, så kommer de grå hår farende.

Men man tager sgu “nederlaget” med værdighed og holder sin frustration bag lukkede døre. Det glemte statsministerens rådgiver lørdag morgen, da hun på facebook skrev følgende:

- Undskyld udfaldet: Men hold kæft hvor er det sølle, at danske journalister ikke kan se, at der er ved at ske et gennembrud i forhandlingerne nu – og at min chef ikke er ’usikker’, men derimod i gang med en lille genistreg i samarbejde med gode kræfter fra andre lande

Det skriver Berlingske. Sidenhen er rådgiveren kommet på andre tanker:

- Det er jo ikke statsministeriets pressechef, men mig som privatperson, der gav udtryk for et øjebliks frustration og træthed over for mine Facebook-venner. Jeg skal beklage, hvis det er faldet nogle for brystet. Danske journalister har arbejdet hårdt og lavet et flot stykke arbejde under klimatopmødet

Frustration og træthed er forståeligt. Vi kan alle mangle søvn eller overblik. Privatperson og ikke pressechef går til gengæld ikke. Det er dårligt spin. Hendes egen chef har selvfølgelig selv brugt den – privatperson og ikke statsminister -  i forbindelse med en vis lamas besøg i Danmark. Dengang var det også dårligt spin. Det svarer til at sige: “Det var mig, bare en anden slags mig”. I min verden er det kun skuespillere, som troværdigt kan komme med den udmelding. Kineserne og pressen købte den heller ikke…

Nuvel, det er snart jul, og selvom det er en stor kikser, så er det nok snart glemt igen. Men hvis jeg var journalist på Christiansborg, ville jeg stille følgende spørgsmål til rådgiveren, næste gang hun vil placere et budskab: “Udtaler du dig som rådgiver eller som privatperson?”

Når vi her på bloggen til januar går i kødet på begrebet “sociale medier”, kan denne episode i øvrigt meget vel dukke op igen, men med en facebook-vinkel i stedet.

15 PR katastrofer

Nu nærmer jul og årsskifte sig med raske skridt. Det betyder, at medier flyder over med lister over det bedste og værste i løbet af året. I år skifter vi oven i købet til et nyt årti.

Her er en liste over de 15 værste PR katastrofer i dette årti. Du vil kunne huske mange af dem.

Show, don’t tell

Denne uges blog på ErhvervsBladet.dk handler om, at du skal vise dine meritter i pressemeddelelser – ikke bare påstå. Se den her.

Klaus og jeg tager nu en lille ferie på ErhvervBladet.dk men vender frygteligt tilbage i januar. Men vi kan næppe holde os fra denne blog over julen.

Journalister skal have fri adgang

Jeg elsker at hade journalister, men jeg elsker også at holde med dem. Jeg kan skifte imellem de to standpunkter flere gange i løbet af en enkelt dag. Hvis jeg en dag formelt bliver erklæret sindsyg, vil jeg anføre det som en PR-relateret arbejdsskade.

Lige nu holder jeg med dem. For jeg synes ikke, at det er i orden, at politiet ikke giver dem fri adgang til at dække og dokumentere urolighederne i forbindelse med COP 15. Nyhedschefen fra Politiken har skrevet et udmærket indlæg om problematikken: Pressekortet gælder kun til Legoland

Klimaet har brug for en PR-rådgiver

OK. Jeg kan ligeså godt være helt ærlig. Jeg er ved at være godt træt af klima. Man kan jo ikke lukke op for sit TV eller læse en avis lige nu uden at få en klima-vinkel stoppet ned i halsen.

Personligt tror jeg, Go’Morgen Danmark tog prisen en morgen, hvor der sad en eller anden klima-ekspert (dem er der tilsyneladende rigtigt mange af), som opfordrede mig til ikke at drikke kaffe en hel dag. Det var så åndsvagt, at jeg tog bilen på arbejde i stedet for toget. Der er nemlig kopholder i min bil, så jeg kan drikke min kaffe på vejen

Til min glæde – og trøst – har jeg lige set en undersøgelse fra amerikanske Pew, som viser, at klima faktisk ikke fylder ret meget i mediebilledet. I 2009 kun omkring 1,5 % (i de amerikanske medier). Du kan se selve undersøgelsen her.

Kunne man måske håbe, at Danmark efter det hypede klimatopmøde mediemæssigt kunne komme tilbage på det spor? Jeg tror det. Der må også være nogle journalister, som er trætte af, at deres programmer, aviser og netsider skal ødelægges af søgte klimavinkler om CO2-besparelsen ved ikke at lave kaffe.