Der må være ret skægt i statsministeriet for tiden – på trods af dårlige meningsmålinger, et stort hul i statskassen, uro mellem V og K, etc.
Alligevel er Løkkes spindoktor igen på banen på sin facebook-profil med en udtalelse om, at chefen gør det godt, men at alle andre bare ikke fatter det:
Skattelettelsernes natur: Først vil vi ikke have dem, når vi så får dem er de aldrig store nok, men hvis nogen truer med at tage dem fra os, så flejner vi på tværs! Danmark er et dejligt land at lege med politik i
Det skriver 180 grader.
En lignende fadæse blev lavet i forbindelse med COP 15: Spindoktor taber sutten på facebook. Dengang måtte hun komme med en undskyldning, og mon ikke det samme bliver tilfældet denne gang. For statsministeren kan vel ikke leve med, at hans spindoktor sviner vælgerne/danskerne til (godt nok efterfulgt af en smiley)?
Det kan jo også bare være mig, som ikke har forstået den geniale kommunikationsstrategi…

Det er jo så skønt med moderne kommunikation, at enhver lallende idiot kan svine andre mennesker til… og så ophæve det igen med en smiley
Nu har jeg det. Det er en viral kampagne, der på lang sigt skal få danskerne til at elske Løkke. Og vi er nu en del af den. Det kræver vist en dobbelt
Og så undrer nogle politikere sig over, at vi har lede ved dem og deres profession?? Yurk!
Ja, det var dumt og naivt af Søs at tro, at hun kunne skrive private ting på FB, når hun har det job. MEN!
Det får mig til at brække mig af politikerlede, når man puster sager som den her op. ALLE med en halv hjerne kan læse, at hun skriver i en sindsoprevet tilstand og er sarkastisk. Og sarkasme og ironi er ellers noget, vi danskere plejer at sætte en stor ære i – også at kunne aflæse det, når andre er det.
Når man afkræver Løkke svar på denne måde, så handler det udelukkende om en magtdemonstration – de har MAGTEN til at afkræve ham et svar. Der er sgu’ da ikke nogen, som rent faktisk interesserer sig for svaret, for alle ved godt, hvorfor Søs skrev, som hun gjorde. Og 99 % af dem på Christiansborg har på et eller andet tidspunkt tænkt nøjagtigt det samme selv, når de har haft en hård arbejdsdag.
Lad dog være med at være hellige, politikere, og tag så og koncentrer jer om jeres arbejde med at skabe fremgang for borgerne – i stedet for at føre symbolpolitik og heksejagt.
Øv, siger jeg bare.
Blev lige irriteret nok til at køre videre i samme spor
http://www.kommunikationsforum.dk/jesper-andersen/blog/drop-nu-heksejagten-og-symbolpolitiken
@Jesper. Jeg kan kun være enig med dig i, at det er en lille sag. Der er imidlertid to ting i den, som jeg personligt finder bekymrende:
1. Professionalismen blandt dele af pressetalsmandskorpset i politik er meget lille. Det er sådan set pressechefens rolle at hjælpe statsministeren med at kommunikere klart. Nu er det så anden gang, hun laver støj i sindsoprevet tilstand på Facebook – så må hun squ lade være med at skrive ting i sindsoprevet tilstand. Det er da det første, vi lærer på PR-skolen.
2. Og så er der den her med “leger”. Vi har en statsminister om hvem vi nu ved, at han ikke kender reglerne i FN og kun kan cykle meget langsomt op ad bakke (til gengæld går det måske stærkt nedad?). Og så ved vi altså, at hans allernærmeste medarbejdere “leger” politik. Det er lidt skræmmende, når nu vi igen har underskud på statsfinanserne, synes jeg.
@Jesper – nu fik jeg også læst dit indlæg på K-forum, og vi er vel nærmest enige.
God ide at sætte politkerne til at løse problemer i stedet for at tvinge hinanden til at svar på mærkelige spørgsmål.
Et forslag i den retning: Med al den støj, pressecheferne i regeringen sender i øjeblikket, skulle man måske sende dem på orlov et års tid eller to. Så har politikerne jo kun de reelle problemer at diskutere
Du har ret, Jacob, det var dumt af Søs. Og hendes magtfulde, eller skulle man sige indflydelsesrige, rolle taget i betragtning, kan man godt blive bekymret. Hun har jo statsministerens øre og skulle derfor gerne være toppen af poppen.
Men altså, jeg har mødt hende en enkelt gang og har indtrykket af, at hun er fagligt meget skarp. Hun har bare ikke været vant til at tænke sociale medier ind i sit kommunikationsverdensbillede. Det kan man kun håbe ændrer sig.
Men jeg vil altså ikke tage ordet “leger” bogstaveligt eller kæde det sammen Lars Løkke Rasmussens dårlige vinter. Der var en dum talemåde – i min øjne klart sarkastisk og skrevet i frustration – ikke et udtryk for magtens arrogance eller en barnlig indstilling til jobbets alvor.
Jesper
@Jacob: og nu ser jeg så dit indlæg nr. 2
(mærkelig forsinkelse). Men du har helt ret, Jacob. Gad vide om ikke der ville være færre intriger uden spindoktorerne?
@Jesper og Jacob. Super debat.
Enig, at man som politiker burde have andre ting at lave end at drive “storpolitik” på denne sag.
Til gengæld er jeg henholdsvis enig og uenig vedr. spindoktorens kompetencer:
1) Facebook COP 15
2) Lille Lars er en familiefar
3) Konen bliver sendt i byen
4) Facebook “leger politik”
Hvor mange fejl er der plads til, når man arbejder for statsministeren?
[...] Spindoktor: Politik er en leg [...]