Venstres Facebook politik

Jeg er ikke tilhænger af, at virksomheder har en meget stram Facebook-politik. De ansatte vil alligevel finde måder at ytre sig på. Men måske skulle Venstre så alligevel overveje at stramme lidt op. Vi har tidligere omtalt Statsministerens spindoktors politik-leg. Og nu er den så gal igen i Venstre. Denne gang er det ikke befolkningen men en navngiven medarbejder, der er problemet for en Venstre spindoktor. Jeppesen har på sin blog en kopi af Facebook-korrespondancen, hvor Ditte Okman lover at kvæle en åbenbart psykisk syg kollega på Borgen.

Jeg tror faktisk, det er meget godt, at vi har fået en konservativ socialminister, hvis Venstres løsning på problemerne med psykisk syge i samfundet er at kvæle dem. Det lyder ikke særligt humant, faktisk.

Nej, spøg til side. Hvad er det, der foregår i hovederne på Venstres kommunikationsafdeling? Er der nogen, der har en analyse?

Danske PR-konsulenter ved alt om sociale medier – synes vi selv

Min gamle arbejdsgiver Cision har lavet en undersøgelse om den nordiske mediebranches brug af sociale medier; blogs, Twitter, Facebook og den slags. Under halvdelen af de danske informatører (som det hedder i Sverige) læser blogs hver uge, og det er det laveste i undersøgelsen. I alle de andre nordiske lande, er det mere end 50 % af PR-folkene, der læser blogs – i Finland hele 73 %.

Til gengæld mener de danske kommunikatører så, at deres social media viden er meget god. Eller det gør i hvert fald 18 %, det højeste i Norden. Så kender vi os danskere igen. Der er ingen grund til at få skidt på fingrene, hvis man kan tilegne sig en masse teoretisk viden

Nå, det var lidt en flabet og ekstremt hurtig analyse af tallene fra Cision, som du i øvrigt kan finde her.

Personligt glæder jeg mig til at bruge Påsken på at kigge nærmere på materialet. Måske indeholder det i virkeligheden mere interessante konklusioner, end bekræftelsen af os danskere som Nordens overflade-folk.

Ingen vidnepligt i medierne

Hvis man er vidne til en forbrydelse i Danmark, har man pligt til at vidne, hvis man bliver indkaldt til retten. Nogle gange opfører erhvervsfolk sig som om, det samme gør sig gældende i medierne. Det gør det ikke. Man kan faktisk godt lade være med at udtale sig til medierne. Man skal bare kende konsekvensen, og det handler vores blog på Erhvervsbladet om i denne uge. Læs den her.

Nyhedskriterier i praksis

Der er en omlægning af DR1′s TV Avisen på vej. Det nuværende indhold er tilsyneladende blevet for meget med blå blink og for lidt af det, som i bund grund er vigtigt. Det fortæller chefen for TV Avisen i et interview til Berlingske.dk.

Fra august vil ‘væsentlighed’ være det vigtigste nyhedskriterium for TV Avisen. Væsentlighed dækker typisk over samfundsrelevante emner som politik, integration, økonomi og udenrigsstof.

Om det er en kritik af den nuværende redaktionelle profil på TV Avisen, eller om det er en sviner af Nyhederne på TV2, ved jeg ikke, men følgende udtalelse fortæller i hvert fald rigtig godt, hvorfor medierne er fyldt med død og ødelæggelse (sensation, konflikt, identifikation) – det er vi som publikum nemlig vilde med, og det er annoncørerne derfor også:

Hvis du skal have så mange annoncekroner som muligt, så skal du prioritere kriminalstof enormt højt. Det er ligesom kriminalromaner adspredende og der er mange mennesker, der synes, det er interessant at følge med i, men reelt set har mange af hændelserne jo ingen betydning for mit liv, dit liv eller samfundets videre udvikling. Og det gør, at vi kommer til at prioritere det stof lavere

Skal bloggere være en del af din PR-strategi?

Blogger relations – altså PR i forhold til blog-skribenter – er meget moderne blandt PR-folk. Teorien bag er, at bloggerne øver stor indflydelse på deres læsere. Der er bare noget, der tyder på, at PR-folk er rigtigt dårlige til at have relation til bloggerne. Senest er det gået galt for Helvedes Køkken – TV-programmet, som lige nu sendes på TV2. Det skyldes formentlig, at bloggerne og PR-folkenes verdener ser utroligt forskellige ud.

PR-folkenes verden

Rigtigt mange af de historier, du læser i medierne er et resultat af et samarbejde mellem en journalist og et menneske, som er ansat til at få historier i medierne. Den sidste kan være en pressemedarbejder eller en ansat på et PR-bureau. Faktisk viste en helt ny undersøgelse fra Australien, at mere end halvdelen af alle nyhedshistorier er fremkommet på den måde. Et godt bud er, at det ser nogenlunde sådan ud i Danmark også.

Det skyldes, at medier er forretninger, der skal levere indhold og gode historier til deres læsere, seere og lyttere. Journalister er i bund og grund ansat til at producere nogle spaltemillimeter – hver eneste dag, året rundt. Færre og færre journalister producerer flere og flere historier. Det viste en nylig undersøgelse, hvor nogle forskere havde opgjort samtlige nyhedsartikler i uge 46.

Det betyder så, at journalister tager imod godt, skræddersyet pressemateriale med kyshånd. Og under normale omstændigheder kunne en journalist ikke drømme om at skrive negativt om selve samarbejdet med PR-folkene. Det ville være medieverdenens svar på at bide den hånd, der fodrer dig. Hvis en pressemedarbejder behandler en journalist dårligt, så lader journalisten bare være med at skrive historien.

Bloggernes verden

Sådan tænker bloggere ikke. Det viser en række blogindlæg fra madbloggere, som folkene bag Helvedes Køkken har inviteret med til optagelserne:

• En blogger fortæller, hvorfor han ikke vil med til optagelsen.
• En anden blogger beretter om, hvor dårlig en oplevelse det var at være med.

Historierne om programmet blev altså til historier om den PR, som lå bagved. PR-folk kan lære en hel del af at læse de her blogindlæg.

Bloggere skal nemlig ikke ”bare” fylde avisen med ord, som baggrund for nogle annoncer. Bloggere er typisk engagerede mennesker. De tjener fra ingenting til uenligt lidt på deres aktiviteter. Derfor kan man heller ikke behandle dem som journalister og forvente, at de reagerer som journalister.

Hvad så?

Men hvad gør man så, hvis bloggere er en vigtig del af ens PR-strategi. Jeg ved det ikke. Eller kan i hvert fald ikke komme med et meget klart svar. Og det er et felt, som helt sikkert kommer til at udvikle sig. Man kan starte med at læse: 10 steps to building a better blogger-relations program.

Er du blogger? I så fald:

• Er du overhovedet interesseret i at opbygge relationer til kilder i virksomheder etc.?
• Hvordan skal de tage fat i dig?

Er du PR-mand (eller kvinde)?

• Har du gode eller dårlige erfaringer med relationer til bloggere?
• Hvad fungerer / fungerer ikke?

Sådan må du ikke gøre

Denne uges blogpost på evb.dk handler om fejl. Du kan læse den her

Spindoktorer skal også have løn

Berlingske.dk bringer i dag en artikel om, hvor meget den nuværende regerings ministrer har brugt af skattekroner på spindoktorer. Det beløber sig til cirka 93 millioner over hele regeringsperioden.

Hvorfor er det nu interessant? Det er det måske heller ikke, men Morten Bødskov fra S har udbedt sig tallene fra Finansministeriet. Det handler altså om politik.

Til gengæld er følgende både pudsigt og bekymrende:

I alt har regeringen i perioden fra 2002 til 2009 betalt sine spindoktorer 92,9 millioner i lønninger. Et beløb som finansministeren dog erkender reelt er højere. Alle ministerområder har nemlig ikke kunnet fremskaffe oplysninger for årene mellem 2002 og 2004, da der kun er pligt til at opbevare regnskabsmæssigt materiale i fem år.

Gad vide, hvor tallene i nogle ministerier er blevet af? De må jo være et sted. Og gad vide, hvor rasende finansministerens spindoktor er blevet, da han fik at vide, at hans chef (åbenbart) var tvunget til kun at svare halvt på et rimelig simpelt spørgsmål? Nu kan Morten Bødskov nemlig tillade sig at blive rigtig mistænksom – det ville jeg i hvert fald råde ham til at blive – og stille flere irriterende spørgsmål. Der er jo snart valg.

Må man lyve for medierne?

Dagens blog på Erhvervsbladet handler om, hvorvidt man må lyve for medierne. Et lille hint; det må man ikke, måske

Hvis man ikke har tid, skal man ikke lade sig interviewe

Hvis man ikke har tid til et interview med Kontant, så skal man lade være med at sige ja til det. Det, tror jeg, Dells direktør må sande efter gårsdagens udgave af programmet. Midt i interviewet ringer hans telefon, og han gør tegn til, at så må interviewet jo slutte. På det tidspunkt er han i gang med at forklare, hvorfor Dells kundeservice i virkeligheden er meget bedre, end Kontant fremstiller det, og at Dell ikke systematisk bryder købeloven. Det var en meget, meget dum strategi.

Lad os bare konstatere, at direktøren kommer til at fremstå helt utroligt dårligt. Det kan der næppe være to meninger om.

Der er selvfølgelig den mulighed, at han rent faktisk havde travlt og blev ringet op. Det fremgår dog af udsendelsen, at han har en pressechef, og hun har formentlig fortalt ham, at han skal huske at slukke sin telefon. Jeg kan næsten ikke tro, at der har været tale om dårlig planlægning fra Dells side – men det kan selvfølgelig være tilfældet.

Derfor må man nok behandle det, Dell foretog sig, som en form for kommunikationsstrategi. Ideen må i så fald have været, at direktøren skulle aflevere sin one-liner, og så skynde sig ud af interviewet, før han fik stillet modspørgsmål. Hvis andre skulle overveje den strategi på et tidspunkt, ved vi nu, at den ikke virker, fordi:

• Man kommer til at fremstå arrogant, når man kun har 15 minutter til at tage sig af kundernes klager.
• Kontant kan vælge at vise hele forløbet og dermed få én til at fremtå ekstremt dårligt. Og det gjorde de.
• Hele interviewet bliver vildt forvirrende, og man kommer ikke igennem med sit egentlige budskab.

I virkeligheden havde Dell vel ikke en voldsomt dårligere sag end så mange andre virksomheder. Kundeservice er jo for de fleste en afvejning af at lave god service, og så at få det til at hænge sammen økonomisk. Det kunne Dell formentlig forholdsvis let have angrebet ved at forholde sig til substansen, undskylde konkret og tage initiativ til at forbedre tingene. Det ville i hvert fald være den traditionelle måde at håndtere den slags på. Det kan man forsikre sig om ved at se en række af konfrontationsinterviewene i Kontant. Det slipper 9 ud af 10 ofre i programmet faktisk godt fra.

I stedet afspores muligheden for et godt substantielt forsvar totalt af en næsten komisk mærkelig strategi. Det er egentlig lidt ærgerligt.

Ekstrabladet omgår navneforbud – igen

Så er en ny erhvervskendis på anklagebænken. Denne gang er det ikke narko, men frihedsberøvelse af en escortpige. Ekstrabladet har døbt ham fondsfyrsten, og det er vel egentlig her, at bruddet på navneforbuddet starter i Ekstrabladets omtale af sagen.

Læs selv artiklen, der har så mange informationer, at de fleste vil være i stand til efterfølgende at finde frem til vedkommendes identitet i løbet af 10 minutter. Det gjorde jeg i hvert fald.

Ekstrabladet tager selvfølgelig en potentiel retssag med ophøjet ro. Det er de vant til. Men spørgsmålet er, om mediebranchen som sådan har en langsigtet interesse i, at nogle medier ikke mener, at loven gælder for dem?