Nyhedsbureau har succes med undersøgende journalistik

Reuters har det seneste år forsøgt sig med en ny afdeling, der producerer lange og undersøgende artikler, som vi kender dem fra især dagbladenes weekendtillæg. Normalt er nyhedsbureauer kendt for kun at lave såkaldte telegrammer, der er korte og præcise. Det skriver Mediawatch.

Den nye afdeling har været en så stor succes, at Reuters nu udvider den. Men hvorfor kan nyhedsbureauer nu tjene penge på at lave undersøgende journalistik, der ellers altid har været et af dagbladenes varemærker?

Min vurdering er, at det primært skyldes de massive nedskæringer i antallet af journalister på dagblade verden over, hvor redaktionerne de senere år er blevet mindre og mindre. Det betyder, at dagbladene ikke længere selv har kapacitet til at producere den undersøgende journalistik. Og her kommer eksempelvis Reuters ind i billedet.

Til nørderne

For omkring 100 år siden bestod en del af den undersøgende journalistik i Danmark af, hvad man vel bedst kan betegne som ‘rejsebeskrivelser’. En journalist rejste ud i verden og sendte lange artikler (nærmest essays) hjem til Danmark med beretninger fra eksotiske steder rundt om i verden.

Det absolut mest fantastiske eksempel på dette er Johs. V. Jensens artikelsamling “Den gotiske Renaissance” fra 1901, hvor Jensen dels er i Spanien og dels i Frankrig. Køb den, lån den, læs den. Kulturhistorisk et af de vigtigste værker.

Trendhistorier giver mulighed i medierne

I denne uge på PR for mindre virksomheder på Erhvervsbladet beskæftiger vi os med trendhistorier. Historier, som er oppe i tiden, og som du kan udnytte i din PR. Læs om askesyker, finanskriser og svineinfluenze lige her.

Virksomheder skal også udvise hensyn

Når det gælder deres PR-arbejde. I denne uges indspark på evb.dk slår jeg på tromme for, at virksomheder ligesom journalisterne også bør skele til reglerne for god presseskik. Læs den her

Skal dommere sende pressemeddelelser?

Nu skal Domstolsstyrelsen evaluere den ordning med mediedommere, som vi har haft i et års tid. Du kan læse om det i Advokaten, som også beskriver et par sager, som har vist, at det her med dommere, der udtaler sig i medierne ikke er sådan helt ligetil. I Danmark har vi haft tradition for, at dommere udtaler sig via deres domme. De har ikke tidligere optrådt særligt meget i medierne – og stort set aldrig forsvaret eller forklaret deres domme.

Det bliver rigtigt spændende at se, hvad Domstolsstyrelsen når frem til. Sagen er den, at der er mange problemer i retsreportager, som mediedommere kunne afhjælpe. Et ganske lille eksempel: Danske journalister omtaler i praksis næsten altid strafferammen – altså den maksimale straf. Derfor hører man ofte, at en tiltalt; “risikerer op til 6 års fængsel,” selvom sagen reelt er den, at han formentlig idømmes 30 dage. Én af mediedommernes opgaver er netop at kunne hjælpe med at afklare retspraksis.

Blot 300 aktive twittere i DK

Sad og læste en artikel om et amerikansk bibliotek, der vil arkivere alle tweets, som hver dag bliver skrevet på verdensplan. Det drejer sig om 55 millioner dagligt. Om det er en god ide, må eftertiden vel få lov til at bedømme, men umiddelbart er relevansen til at overse, hvis du spørger mig.

Til gengæld fremgår det også af artiklen, at man for nylig har kortlagt antallet af aktive twittere i Danmark. Der er 300, og 2/3 af dem er mediefolk. Konklusionen ud fra disse tal kan kun være, at twitter ikke er slået igennem i Danmark, og det på trods af at værktøjet har fået massiv omtale og opmærksomhed.

Og jeg tror heller aldrig, at det kommer til at ske. For det er jo ikke ligefrem, fordi vi danskere ikke har taget eksempelvis facebook til os. Derudover er der vist nok også mindst lige så mange registrerede mobiltelefonnumre i Danmark, som der der indbyggere. Med andre ord kan vi godt lide at kommunikere – bare ikke på twitter.

PR: Gør det nemt

Nogle gange skal man bare få tingene gjort. Det handler denne uges blog på PR for mindre virksomheder om. Se den her.

Utraditionel erhvervsportal på evb.dk

ErhvervsBladet.dk har som bekendt ændret format i marts og udkommer nu online og som magasin. Men der sker også andet nyt på evb.dk. Man har lanceret en ny erhvervsportal, hvor virksomheder selv kan publicere nyheder, fortælle om deres produkter og udveksle erfaringer. Se portalen her

Det er et modigt, men meget interessant træk af evb.dk. Til Markedsføring udtaler chefredaktøren blandt andet:

Vi ved, at der er masser af danske virksomheder, der har behov for at komme ud med deres budskaber til vores målgruppe. Den mulighed giver vi dem nu med brancheportalen. Vores ønske er, at vi kan bidrage proaktivt til at skabe merværdi for landets små og mellemstore virksomheder med det her nye tilbud. Vi forventer en stor tilgang af medlemmer, når først portalen bliver kendt blandt vores læsere

Evb.dk har i øvrigt 100.000 besøgende om dagen.

Spindoktorers troværdighed i bund

Ifølge en undersøgelse, som Catinet har lavet for Journalisten, finder over halvdelen af danskerne, at spindoktorer har lav eller meget lav troværdighed. Blot ni procent af de adspurgte finder, at vi har en høj eller meget høj troværdighed. Det skriver Ritzau i et telegram.

Til gengæld er journalisters troværdighed steget markant. I 1999 var journalisters troværdighed helt i bund, men nu mener over 20 procent, at de er troværdige. Den positive udvikling begrundes med, at journalistik er blevet mere udbredt til blandt andre virksomheder med egne online tv-kanaler samt inddragelse af publikum gennem den såkaldte borgerjournalistik.

En hurtig konklusion kunne derfor være, at kendskab til fag og arbejdsmetode skaber øget troværdighed. Om det er manglende kendskab, som så til gengæld skaber utroværdighed i forhold til spindoktorer, er måske nok lidt farligt at konkludere, men det er en mulighed.

Det kunne også være, at vi bare skal lære at opføre os ordentligt – ikke mindst på facebook

Du kan læse meget mere om undersøgelsen på Journalisten.dk

Hold dig fra den kvikke bemærkning

I hvert fald når du kommunikerer online. Gem de upassende kommentarer til, når du fredag aften hænger i baren. Her er der ingen, som husker det alligevel. Denne uges indlæg på evb.dk handler om din adfærd online.

Hvorfor skulle DR dække Okman-sagen?

Med jævne mellemrum dukker der følgende spørgsmål op i medierne: Er en historie blevet valgt fra eller vinklet alt for positivt, fordi der er en personlig relation mellem journalist og kilde?

Seneste eksempel er relationen mellem Okman (nu tidligere konsulent for Venstre) og Vestergaard (nyhedsvært på DR’s TV-Avisen). Tidligere har relationen mellem de to tv-værter Frøkjær og Rudolph i forbindelse med et såkaldt blødt interview i Go’morgen Danmark været kritiseret heftigt.

DR’s nyhedsdirektør begrunder den manglende dækning af Okman-sagen med, at den ikke er væsentlig nok til at være et indslag på TV-Avisen. Og det synes jeg faktisk, at han har ret i. Historien er sjov for medieinteresserede og tabloidpressen at rode rundt i, men for det brede publikum og den almindelige borger har den ikke nogen nævneværdig betydning.

I stedet for at stille spørgsmålet – som mange gør i øjeblikket – “Hvorfor dækker DR ikke Okman-sagen?”, skulle man snarere vende det rundt og spørge “hvorfor skulle DR dække Okman-sagen?”.

Som tidligere omtalt her på bloggen har DR umiddelbart før påske i øvrigt meldt ud, at TV-Avisen fremover vil have væsentlighed som vigtigste nyhedskriterium. Set i det lys giver deres prioritering i denne sag meget god mening.