Din blog – din dagsorden

De traditionelle medier samler stort set ikke historier op fra blogs, viser en ny amerikansk undersøgelse af mediebilledet (inkl. blogs, twitter og youtube) over et år. Derfor skal du bruge din blog til at sætte din egen dagsorden – ikke forsøge at sætte dagsordnen i andre medier. Det gør man ved at skrive historier, som taler meget direkte til ens målgruppe.

Undersøgelsen fra PEW viser, hvilken type historier der fungerer godt på en blog. Ifølge undersøgelsen var topnyhederne i blog-verdenen nyheder som:

• Talte til følelserne
• Havde direkte indvirkning på individers eller gruppers rettigheder
• Udløste ideologisk passion

Rigtigt mange af de store historier i blogosfæren er politiske. Men læren fra undersøgelsen er nok alligvel, at gode bloghistorier taler direkte til folk og deres hverdag. Jo mere direkte, jo bedre. Hvis du kan gøre det, er du rigtigt langt med dine blogindlæg. 

I forhold til din øvrige PR-strategi betyder det, at du kan lave historier, som er meget nicheprægede – bare de taler direkte til en del af din målgruppe.

Et eksempel fra en blog hos elektrikeren Vangstrup El, som fortæller historien om, at Vangstrup El har en elektriker, som kan døvesprog. Umiddelbart en historie, som stort set kun er relevant for de døveinstituttioner, som er i Danmark. Til gengæld er den meget relevant for dem. Sådan en historie har ikke de store chancer i det brede mediebillede, men som blogindlæg fungerer det – både i dag, i morgen og om et år.

Derfor bør en blog være en del af din virksomheds PR-strategi. Så kan du bruge de brede, “almindelige” medier til de store historier om din virksomhed, og din blog til at fortælle de helt konkrete historier om, hvorfor din virksomhed er interessant for små grupper af personer eller virksomheder.

Tak til Ny Journalistik for at gøre mig opmærksom på undersøgelsen.

For mange dagblade i DK?

Er lige stødt på et interessant indspark i forhold til det skrantende dagbladsmarked med faldende oplag og annonceindtægter. Indsparket går på, at der i stedet for tre omnibusdagblade kun burde være to, som delte markedet imellem sig. De tre landsdækkende omnibusdagblade i Danmark er Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten.

Det er prof. Anker Brink Lund, som kommer med indsparket, og det gør han på Mediawatch. Lund forventer, at Politiken mere og mere vil udvikle sig til et nichedagblad a la Information, og dømmer dermed Politiken som “taber” i omnibusmarkedet.

Hvad taler for, at det er Politiken, som lider denne skæbne?

• Politiken og JP blev en del samme virksomhed for et par år siden, og da JP er Danmarks største dagblad vil man nok satse på det, hvis markedet bliver endnu mere presset.
• Politiken har en naturlig konkurrent i Københavnsområdet, nemlig Berlingske. Det har JP til gengæld ikke, hvis man ser bort fra de regionale mediehuse og dagblade i Jylland og på Fyn.
• Politikens politiske ståsted er radikalt, mens JP’s er borgerligt liberalt og Berlingskes er borgerligt konservativt. Umiddelbart er der flere, som overordnet kan identificere sig med JP’s og Berlingskes politiske ståsteder.

Hvad kunne tale for, at det ikke er Politiken, som taber?

• Politiken er pt. Danmarks andet største omnibusdagblad. Berlingske er mindst.
• Politiken er landsdækkende, hvorimod både JP og Berlingske reelt set er regionale. Især Berlingske er meget vanskelig at opdrive vest for Storebælt.
• JP/Politiken koncernen er en langt sundere forretning end Berlingske koncernen, som kører med massive underskud.

Dette er tre argumenter for og imod Lunds forudsigelse. Kom endelig med dine indspark til dette emne.

K: Navneforbud hovedreglen

I dag har De Konservative foreslået, at man vender reglen om navneforbud i retsplejeloven om. Det vil betyde, at der er navneforbud i en sag indtil andet bliver bestemt af en dommer. Du kan læse mere om forslaget her.

Jeg tror ikke, det er en særligt god ide. Offentlighed i retsplejen er et grundprincip i en retsstat, og det skal man ikke pille for meget ved. Man kunne frygte, at der vil blive nedlagt navneforbud i alt for mange sager.

Vi har skrevet en del om navneforbud – du kan læse vores artikler her.

Skriv en standardtekst om din virksomhed

De fleste pressemeddelelser slutter med en kort tekst om den virksomhed eller organisation ,som sender den. I denne uges blogs på PR for mindre virksomheder kan du læse om, hvordan du skriver sådan én.

Konkurrencestyrelsen ransager Ritzau

Flere medier beretter om, at Konkurrencestyrelsen med en dommerkendelse i hånden har foretaget en razzia hos nyhedsbureauet Ritzau her til morgen.

Når Konkurrencestyrelsen er involveret, handler det nok om misbrug af dominerende position på markedet. Om Ritzau har gjort sig skyldig i dette, har jeg ingen holdning til. Selv afviser bureauet anklagen.

Ritzau skal dog have en applaus for selv at udsende et telegram om razziaen. Som Politiken.dk skriver i deres billedtekst:

Konkurrencestyrelsen er mødt uanmeldt op hos Ritzau, rapporterer … Ritzau.

Rationalet bag ved udsendelsen af telegrammet er, at nyheden vil komme ud under alle omstændigheder og ved at selv at bære den ud, sikrer Ritzau, at deres version af begivenheden kommer frem med det samme. Klassisk krisestyring.

Bag om enkeltsagen

De seneste par dage har en grov fejl på Odense Universitetshospital, hvor man har kunstigt befrugtet et par med mange psykiske problemer, kørt i medierne. Myndighederne måtte tvangsfjerne barnet kort efter fødslen. Det er et godt eksempel på, hvad man inden for politik kalder for en “enkeltsag”. Et enkeltstående tilfælde bliver hevet frem og gennemtygget af politikere, medier og andre meningsdannere.

Det starter med en borgmester, som kræver lovstramning, og ryger derefter op på ministerniveau, som konkluderer, at lægerne bør skamme sig, men at loven er god nok.

Styrken ved enkeltsagen er som regel, at den kan præsenteres sort/hvid, og at man ikke er i tvivl om, at der i enkeltsagen er et problem, sket en fejl eller lignende. Svagheden ved enkeltsagen er, at den ikke er repræsentativ og en generel problemstilling. Derfor bliver politikere, som benytter sig af enkeltsager også ofte af deres modstandere, beskyldt for at være underlødige og populistiske.

Især Dansk Folkeparti og før dem Fremskridtspartiet bliver ofte fremhævet, som et af de partier, der benytter sig af enkeltsager. Det er korrekt, men det gælder i lige så høj grad for alle de andre partier. I ovennævnte eksempel er det venstrefolk, som kører enkeltsagen og får masser af pressedækning.

Lad mig sige det igen: “Fugle på taget”

Én af de første ting man lærer på spindoktor-skolen er, at ens budskab skal være konsistent. Med andre ord; man skal sige det samme, hver gang man bliver spurgt. Men det kan også blive for meget. Tilsyneladende har regeringspartierne besluttet sig for alle sammen at sige, at Socialdemokraternes udspil: Fair løsning, er “fugle på taget”.

Strategien bag er ganske enkel. Første gang vi siger det, er der ikke nogen, der lægger mærke til det. Anden gang ganske få, tredje gang lidt flere. Og når vi selv er ved at brække os over at sige “fugle på taget”, så har en mindre del af den danske befolkning forstået budskabet.

Du ser noget af det samme i mange af forbrugerprogrammerne på TV; Kontant, Basta og den slags. Interviewofferet har besluttet sig for, at ligegyldigt hvad han bliver spurgt om, vil han sige: “Vi har ganske rigtigt begået en fejl. Men vi har altså 1 mio. tilfredse kunder. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke altid kan blive bedre. Nu vil vi analysere den her sag grundigt og ændre vores procedure.”

Det hele bliver selvfølgelig lidt trist at høre på, men det virker.

Tal til pressen

Gæsteblog af Henrik Feindor Christensen, adm. direktør i Analyse Danmark

Har du tænkt over, hvad der skal til for at få spalteplads i medierne, hvis man ikke betaler for at annoncere, præsenterer noget banebrydende, er kendt, kongelig eller ligefrem involveret i en skandale eller lignende?

Hvis du vil have dine budskaber over disken, gøres det i mange tilfælde lettest ved at pakke det ind i nogle tal, der understøtter eller fungerer som en platform for dit budskab.

Du kan sikkert nikke genkendende til, at man ofte bliver fanget af overskrifter a la ”8 ud af 10 danskere gør….”, ”6 ud af 10 Socialdemokrater mener, at….”, ”1 ud af 5 Toyotaejere synes …..” og det gælder både journalister og læsere.

”Folket har talt”-målinger opfattes som regel, som noget næsten faktuelt og kan ofte låne troværdighed til udtalelser om et emne. Der kan dog være stor forskel på kvaliteten af sådanne målinger. Derfor er der nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man ikke vil havne i den situation, at man er stået frem i medierne og har sagt noget, som der efterfølgende sættes spørgsmålstegn ved.

Syv ting, man som minimum bør have styr på, er:

Validitet

Helt grundlæggende skal der være overensstemmelse mellem det, man ønsker at måle, og det man rent faktisk måler, dvs. afdækker spørgsmålene rent faktisk det, du har behov for at vide?

Spørgsmålsformuleringerne

Det er vigtigt, at spørgsmålene er entydige i deres formulering og ikke er tendentiøse

Svarmulighederne

Svarmulighederne skal være udtømmende og valget af skalaer bør overvejes nøje

Konteksteffekter

Spørgsmålenes rækkefølge kan også have en betydning for svarene. Det er derfor vigtigt at rækkefølgen overvejes nøje

Stikprøven

Undersøgelsen skal så vidt muligt være repræsentativ for målgruppen. Derfor er det vigtigt hvordan, hvem og hvor mange, der udtrækkes i stikprøven.

Svarprocent

En meget lav svarprocent medfører en risiko for, at det ikke er hele den gruppe man ønsker at undersøge, som er repræsenteret. Derfor skal bortfaldet minimeres f.eks. vha. belønning for deltagelse, påmindelser samt ved at holde undersøgelserne så korte og præcise som muligt. Størrelse og omfang af præmier og lignende må vurderes fra sag til sag og vil typisk afspejle den forventede involveringsgrad i målgruppen.

Tolkning

Det er selvfølgelig vigtigt, at man har belæg for alle tolkninger og konklusioner, som offentliggøres, og at man ikke kommer fra A til Z uden mellemregninger. Det lyder umiddelbart banalt, men det er en disciplin med mange faldgruber. Ofte er det en god idé at tænke i mulige vinkler eller historier inden man udarbejder undersøgelsen, da man herved kan stille spørgsmålene, så de ønskede teser kan testes.

Hvis du gør det rigtigt, og evt. også allierer dig med nogle gode PR-folk, som kan finde en god vinkel på tallene og/eller selve historien, kan du for en beskeden investering få en ellers ubetalelig eksponering, som i mange tilfælde også huskes bedre end f.eks. en annonce.

Hvis du selv vil bestemme – så må du betale

Denne uges indlæg på PR for mindre virksomheder handler  om forskellen på PR og marketing. Det sker med udgangspunkt i spørgsmålet: “Kan det virkelig passe, at man kun får sine citater til gennemsyn og ikke hele artiklen?” Ja, det kan det. Læs hele bloggen her

Det er altid en god dag at bringe dårlige nyheder

En af hovedreglerne i krisekommunikation er: “Alle kan komme i krise i medierne,” og derfor bør man forberede sig på det. Det er der bare desværre rigtigt mange topledelser, som ikke gør. Sagen er bare den, at virksomheder hver eneste dag bliver udsat for kritisk omtale i medierne.

 

En lillle illustration af krisehistorier fra dagens Børsen:

 

• Halvandet års vakuum i topledelsen på grund af konkurrenceklausuler i Torm fører til ledelsesflugt. Det truer selskabet på livet. 
• Faldende stålpriser sender Dansteel i minus. Minusset er faktisk ca. 100 mio. kroner værre end ventet.
• Isoleret beliggenhed og vanskelige transport-forhold fører til underskud i for Mærsk i Kasakhstan.
• Kvartalsregnskabet fra Jyske Bank i går var langt værre end ventet.

 

Fire konkrete virksomheder, fire større eller mindre krisesager. Håndteret rigtigt kan alle virksomhederne formentlig komme positivt ud. Håndteret dårligt kan sagerne være med til at øge usikkerheden om virksomhederne, skade deres brand og værdi på markedet.

 

Nu er der her tale om forholdsvis store virksomheder. Men mindre virksomheder kan også risikere at komme i krise. Eksponeringen er ikke så stor, og dermed er risikoen mindre end for Jyske Bank og Mærsk. Men risikoen er der.

 

Som topledelse bør man derfor have en eller anden form for plan for, hvordan man vil håndtere en krise i medierne.

 

Læs mere om krisestyring her.