Erhvervsjournalistik kan også handle om sex

Erhvervsjournalister har også drifter, ligesom læserne af erhvervsmedierne også har det. Og sex sælger – især online. Vi klikker lystigt ind på alle artikler, der bare tilnærmelsesvis handler om det. Det har tabloiderne for længst regnet ud, men erhvervsmedierne kan også være med. Her kommer et eksempel:

Pas på sex i sommervarmen

Artiklen handler om, at selvom de kvindelige medarbejdere måske nok er lidt lettere påklædt, så skal cheferne alligevel passe på deres kommentarer. Det er 3F, som er ude og vise flaget.

Sexchikane er en klassiker inden for devisen “erhvervsjournalistik kan også handle om sex”. Men der er mange andre måder at binde en erhvervshistorie sammen med sex for at give den mere fræk kant:

• Hvis du nu er HR-konsulent, kan du jo komme med udtalelser om “kærlighed på jobbet”
• Hvis du har noget at gøre med www, kan du sige noget om, hvor mange der surfer porno i arbejdstiden
• Hvis du arrangerer julefrokoster, så…
• Hvis du leaser kopimaskiner…
• Etc.

Én løftet pegefinger: hold det sobert.

Forbered dine svar på journalistens spørgsmål

Selvom du ikke kan vide, hvad en journalist helt præcis har tænkt sig at spørge om, så kan du alligevel godt forberede dine svar. Herved sikrer du dig, at dine budskaber er skarpe. Det handler denne uges blogindlæg på PR for mindre virksomheder om.

Skab indhold via søgeord

Når brugerne af din blog søger på bestemte ord eller sætninger, kan det være inspiration til at skabe nyt indhold. Det hander dagens blog på PR for mindre virksomheder om. Læs den her.

Stor undersøgelse af nyhedsmedier

OECD har netop udgivet en stor rapport med titlen: “Evolution of the News and Internet”.

Download rapporten

Ifølge Politiken bekræfter den, at de klassiske nyhedsmedier som omnibusavisen er under stort pres fra blandt andet gratis nyheder på internettet.

MEN avisen er ikke død, som det så fint hedder i artiklens overskrift. Til gengæld ligger fremtiden i, at medierne specialiserer sig og går målrettet efter et mere snævert publikum.

Sidstnævnte kan der være noget om, for Kristeligt Dagblad og Dagbladet Børsen er nogen af de danske dagblade, der klarede sig allerbedst igennem helvedesåret 2009. Hvis jeg ikke husker helt forkert, oplevede Børsen faktisk en lille stigning i oplaget i 2009.

Artikler om de 5 nyhedskriterier

Vi har samlet links og artikler om de fem klassiske nyhedskriter. Der er ganske mange, der lander på denne side, fordi de har søgt på “nyhedskriterier” på Google. Derfor har vi nu samlet en side, som vi håber giver den information, som de fleste leder efter.

Hvis det ikke er den information, du leder efter – så sig til. Så vil vi se, om vi kan hjælpe.

Du finder siden her: http://talegaver.wordpress.com/nyhedskriterier/

Sådan bliver du ekspert i medierne

 Henrik Byager, Kim Valentin, Steen Bocian. Du kender navnene, fordi de er eksperter i medierne. Kim Valentin i privatøkonomi, Steen Bocian i nationaløkonomi, og Henrik Byager i alt der har tilknytning til kommunikation og reklame. De bruger deres ekspertrolle til at få kunder i butikken.

Vil du også være ekspert i medierne?

Her er, hvad der kræves:

• Et interessant emne: Du skal være ekspert i noget, der er interessant for andre mennesker. Jeg hørte engang et radioprogram med en mand, som vidste helt utroligt meget om bier og deres færden. Det er sikkert en af hans få optrædender i medierne. Det er bedre at vide noget om boligøkonomi, kommunikation, kriminialitet eller noget andet, som ofte er oppe i medierne.
• Kommmunikationsevner: Det er vigtigt at vide noget om det emne, du er ekspert i. Men det er vigtigere at kunne formidle det på en let tilgængelig måde. Det er nok hovedårsagen til, at så mange journalister optræder som eksperter i medierne. De er sjældent den, der ved mest om emnet, men de kan formidle det. Hvis du vil være ekspert i medierne, så er du nødt til at gå på kompromis med, at du ikke altid får alle nuancerne med.
• Evne til at skyde fra hoften: Når du bliver ringet op af medierne, skal du kunne svare med det samme. “Jeg skal lige bruge nogle dage på at checke op på den nyeste forskning på området,” er ikke et godt svar. Når du er færdig med at undersøge forskningen, så er mediedagsordnen en ny.
• Skarphed: Journalister vinkler deres tekster. Derfor har de behov for eksperter, som kan konkludere skarpt. Alt for meget “på den ene side og på den anden side” gør journalistens artikel kedelig. Du skal derfor være parat til at være lidt skarp. Turde have en mening – sådan lidt sort / hvidt.
• Tilgængelighed: De bedste eksperter er dem, der er lette at komme i kontakt med for medierne. Der findes masser af eksperter i kommunikation, men det er nemmere at ringe til Henrik Byager, fordi man ved, at han vil udtale sig. Journalisterne skal altså kunne få fat på dig.

Læs vores andre artikler om eksperter

Sommer PR

I dag handler bloggen på Erhvervsbladet om, hvordan du kommer i medierne her hen over sommeren. Læs den her.

Blogs: Ansvar for indlæg og kommentarer

Hvor langt kan man gå på sin blog – eller rettere hvor langt må man gå? Det spørgsmål tager en af Børsens VIP-bloggere, som er mediejurist, op i et indlæg. Problemstillingen handler især, om man kan stilles til ansvar for de kommentarer, som andre skriver til et af ens indlæg.

Udbyder du en blog-tjeneste, hvor brugerne frit (dvs. uden din forudgående kontrol) kan ytre sig, ifalder du ikke ansvar herfor. Det kræver dog, at du gør det klart for brugerne, at de ikke må publicere ulovlige indlæg, at du ikke på nogen måde kan siges at opfordre til ulovlige indlæg, og at du i øvrigt fjerner eventuelt ulovligt indhold, så snart du får kendskab til det.

Her på bloggen har vi selv oplevet problemstillingen et par gange. Især i forbindelse med sagerne om navneforbud, hvor henholdsvis jetsetdronningen og fondsfyrsten blev debatteret flittigt. Vores valg var at slette indlæg eller sekvenser, som vi mente, var i strid med navneforbuddet, og som dermed potentielt kunne give os problemer.

Goliat versus Goliat

En klassisk opstilling af en konflikthistorie i medierne er David mod Goliat. Alle de historier om den lille (sagesløse) forbruger mod den store (onde) virksomhed er sådanne historier.

Til gengæld er det sjældent, at Goliat møder Goliat i medierne. Men det er sket i denne uge, hvor Boliga og Boligsiden for gud ved hvilken gang er oppe at toppes om, hvem der er den største Goliat, når det kommer til at forsøge at opnå et monopol inden for boligsøgning og -fremvisning på nettet.

Hvem der har ret,  skal jeg ikke blande mig i, men for kommunikationsnørder er det god underholdning:

Først beskylder Boliga Boligsiden

og så beskylder Boligsiden Boliga

PR kan også bruges i din interne kommunikation

PR forbinder man altid med håndtering af de eksterne interessenter. Men du bør også være dig bevidst om, at du kan bruge udmeldingerne i medierne til at fortælle dine medarbejdere en ting eller to. Det handler denne uges indspark på evb.dk om. Læs det her