Morder politianmelder JydskeVestkysten

I forbindelse med dækningen af en mordsag tog en fotograf fra JydskeVestkysten billeder af gerningsstedet. Problemet er bare, at gerningsstedet var en båd, som den nu morddømte ejer, og at fotografen ikke havde fået tilladelse til at tage billederne.

Derfor har morderen nu politianmeldt JydskeVestkysten/Syddanske Medier for at skaffe sig uretmæssig adgang og viderebringe private forhold.

Sagen er interessant, fordi den blot er et af flere eksempler på, at medierne tilsidesætter folks – der er på anklagebænken eller sigtet – helt basale rettigheder. Andre eksempler på dette er sagerne mod ‘fondsfyrsten’ og ‘jetsetdronningen’, som vi også tidligere har behandlet her på bloggen.

DR Syd har spurgt Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole om hans syn på sagen, og jeg kunne ikke være mere enig:

- Jagten på solohistorier og på at sætte dagsorden gør, at medierne hele tiden søger at tilfredsstille et behov, der er ved borgerne for at snage i den her slags sager. Men det er vigtigt, at journalister og redaktører trækker grænser. Man kan ikke forvente, at borgerne gør det.

Til gengæld finder jeg JydskeVestkystens udtalelse omkring sagen særdeles uprofessionel, men til gengæld meget illustrativ i forhold til mediernes holdning til kriminelles rettigheder. Chefredaktøren fra Syddanske Medier:

- Jeg tager anmeldelsen helt roligt. Skulle vi ende i en retssag, gør det ikke noget, det er mod en af de mest bestialske mordere i Danmark i mange år

Kafka i økonomi- og erhvervsministeriet

Der har været mange påstande fremme om den såkaldte mailsag, hvor der ifølge en ny portrætbog om Lars Løkke Rasmussen er blevet slettet belastende mails i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hvis det er rent faktisk er sket, så er det ikke bare en skandale, men også strafbart.

Tirsdag aften har ministeriet så valgt at udsende en pressemeddelelse, hvor de forklarer sagens sammenhæng – eller i hvert fald den del, som omhandler ministeriet:

Det er i den sammenhæng blevet oplyst, at en medarbejder i maj måned 2009 (i tilknytning til ovennævnte spørgetime) modtog et telefonopkald fra ministerens særlige rådgiver, som vedkommende på daværende tidspunkt opfattede som en besked om at stoppe al sin mailkorrespondance med Sundhedsministeriet om spørgetimen samt slette den hidtidige korrespondance herom.

Medarbejderen rådførte sig på daværende tidspunkt straks med sin nærmeste chef, som – helt korrekt – afviste, at der kunne blive tale om at slette mailkorrespondancen.

Ministeriet har sammen med den pågældende medarbejder gennemgået sagens akter samt medarbejderens e-mailkonto og konstateret, at ministeriet fortsat er i besiddelse af alt relevant materiale.

Citatet er fra den del af den temmelig lange pressemeddelelse, som benævnes “foreliggende fakta om forløbet” og fortsætter med at konstatere, at den særlige rådgiver ikke har erindring om telefonsamtalen, som særlig rådgiver ikke har kompetence til at instruere medarbejdere, og i øvrigt er han heller ikke længere ansat.

Det her får oppositionen, Mogensen & Kristiansen, med flere det rigtig sjovt med i de kommende dage. Ikke mindst formuleringen “i besiddelse af alt relevant materiale”. Hvad betyder det?

Læg i øvrigt mærke til, at pressemeddelelsen er udsendt om aftenen, hvor størstedelen af journalisterne selvfølgelig ikke er på arbejde. Klassisk værktøj inden for krisestyring.

Blog-manualen udkommer på Forlaget Myll

I løbet af ganske kort tid kommer vores nye ebog med en guide til erhvervsfolk om, hvordan de med en blog kan markedsføre deres virksomhed online.

Ligesom det var tilfældet med PR manual for mindre virksomheder, vil vi ikke selv stå for udgivelsen og salget. Dette har vi overladt til Forlaget Myll.

I forbindelse med udgivelsen vil der her på bloggen komme en række indlæg, som bygger på de forskellige dele af bogen.

Når sproget driller…

Egentlig er dette indlæg mere egnet til Politikens bagside-redaktion, men her skal vi nu også have det lidt sjovt engang imellem. Man bliver åbenbart godt udrustet af at være bureau for Danske Bank:

…står vi nu – som selvstændigt bureau – og skal til at redefinere os selv. Vores 10 års erfaring med Danske Bank har udrustet os til nye udfordringer og givet os en fantastisk ballast.

HR og PR

Er lige stødt på en artikel, som på bedste vis illusterer, hvordan PR kan understøtte HR. Det drejer sig om en historie om en fynsk virksomhed, der giver medarbejdere, som kan finde nye kollegaer, 20.000 kroner for ulejligheden. Historien kører i dag på flere erhvervsnyhedsmedier, bland andet på evb og epn. Læs den her

Virksomheden opnår flere ting ved historien:

• Signalerer vækst og succes
• Signalerer handlekraft
• Tiltrækker potentielle kandidater
• Generel branding af virksomheden

Og hvordan har de gjort det, jo de har fortalt en god journalistisk historie. Kompliment.

De 4 erhvervsnyhedsmedier i DK

På PR for mindre virksomheder er der blevet lagt et indlæg med en kort guide til de fire erhvervsnyhedsmedier i DK. Du kan læse den her

Nogen vil nok mene, at jeg burde tælle TV2 News med, men de viser mere royal- og kriminalstof end erhvervsnyheder – sådan sat lidt på spidsen

Hvor langt rækker etikken?

En håndfuld store internationale virksomheder bliver i dagens Politiken hængt ud, fordi en underleverandørs underleverandør anvender giftige kemikalier i produktionen på en plantage i Malaysia. Se artiklen

Hvis påstandene viser sig at være rigtige – og det er der noget, der tyder på ud fra reaktionerne – så er det naturligvis noget rigtig skidt for de arbejdere, som udsættes for kemikalierne. Så er det slået fast.

Hvad der til gengæld rent kommunikationsmæssigt og forretningsetisk er rigtig interessant er, hvor langt ude i kæderne man kan stilles ansvarlig som virksomhed. Mao. hvor langt skal etikken række? Og er det såvel rimeligt som nødvendigt at nævne virksomheder i tredje led, når man dækker sådan en sag?

Kommunikationsmæssigt står disse store internationale virksomheder nu over for en omgang krisestyring i en sag, som de umiddelbart ikke har nogen indflydelse på. De er tredje led i en distributionskæde, som man hverken kan forvente eller forlange, at de har indflydelse på. De har med garanti spurgt deres underleverandør, om de har styr på etikken, og fået svaret “ja”. Det er de nødt til at tro på, for ressourceforbruget til at tjekke underleverandørers underleverandører ville være uoverskueligt.

Rent journalistisk er jeg uenig i, at de overhovedet er blevet inddraget, simpelthen fordi det er unødvendigt. Journalisten har nemlig allerede etableret en god journalistisk historie med en dansk ejer af plantagen, et svensk-dansk firma, som aftager mange af deres produkter, giftige kemikalier, arbejdere med helbredsproblemer relateret til kemikalierne, en ekspert med udsagn om farligheden – og jeg kunne blive ved. Alligevel ringer journalisten til de internationale virksomheder og beder om en udtalelse og en holdning til problematikken.

Helt ærlig: Hvad pokker skal de svare? De bliver stillet til ansvar for noget, som ikke er deres ansvar. Udover at stille spørgsmål ved forretningsetikken, bør man på Politiken måske i dette tilfælde også kaste et blik på sig selv. Jeg tror egentlig ikke, at journalisten har gjort det i nogen ond mening, men næste gang bør man tænke sig en ekstra gang om.