Politiske taler gennem 175 år

Så er julegaven til politik-, retorik- og PR-nørden kommet på gaden. Det sker i form af bogen “Ingen over Tinget – Intet under tæppet”, som er en gennemgang af markante politiske taler de seneste 175 år. Den kan helt sikkert få sådan en som mig godt igennem en mørk og lang vinter.

I Politikens anmeldelse af den, får PR-folk også lige en bredside. Den slags misforstår jeg altid som værende en form for ros.

Bogen bringer de gamle døde til live i kampen mod nutidens spøgelsesskribenter. Som modsætning til spindoktorernes salgstaler, der efterhånden er skåret ned til sms-længde, er det oplivende at læse freestyle-taler fra de seneste 175 år.

Areks ytringsfrihed

Vi har flere gange givet bogbranchen gode karakterer for deres evner til at sælge ligegyldige fodboldsspilleres bøger på saftige konflikthistorier – som for eksempel David Nielsens: Sorte Svin.

Nu er Bogkompagniet på banen med Arek Onyszkos bog; Fucking polak. Og den har fået, hvad den kunne trække af historier om hans kærlighed til HA, bøsseforskrækkelse og irritation over blonde sportsværter (det må jo nok være Camilla Martin, gætter jeg på).

Faktisk har den fået så megen skrue, at FC Midtjylland har fyret ham.

I den forbindelse småbrokker Arek Onyszko sig lidt i Ekstra Bladet over, at han ikke har ytringsfrihed.

Jeg troede, at jeg boede i et frit land. Jeg troede at Danmark var et land, der havde ytringsfrihed. Men det har man åbenbart ikke. I Danmark må man ikke sige sin egen mening.

Siger han således til avisen.

Det er jo ikke helt korrekt. Der er ingen, der betvivler, at Arek Onyszko må sige, næsten lige hvad han vil – under ansvar for loven. I øvrigt ligesom alle os andre. Derfor udkommer bogen da også – på torsdag så vidt jeg kan se.

Men med ytringsfrihed følger ikke omkostningsfrihed. Det er som om, ytringsfrihedsdebatten nogle gange kammer over i, at man heller ikke må kritisere indholdet. “Jeg har da lov til at sige, hvad jeg vil,” bliver et argument for, at andre ikke må sige mig imod.

Arek Onyszko må sige, hvad han vil. Men FC Midtjylland har på den anden side også ret til så at sige: “Det vil vi ikke forbindes med.”

Fogedretten vil ikke forbyde omstridt bog (opdateret)

Fogedretten har netop afvist at nedlægge forbud mod “Jæger – i krig med eliten”. Hermed er der sat et foreløbigt punktum i farcen. Den på alle måder store taber er Forsvaret, hvis troværdighed og integritet har lidt et stort knæk.

Fogedrettens afgørelse er dog temmelig tvetydig, idet den på den ene side giver Forsvaret ret i deres påstand om, at bogens indhold udgør en sikkerhedstrussel. Men på den anden side henviser Fogedretten til, at bogen allerede er blevet offentliggjort og udbredt til en større ukendt gruppe af mennesker. Sidstnævnte har vægtet tungest. Læs afgørelsen her

Jeg synes, at denne kendelse rejser mange spørgsmål, blandt andet: 1) er medierne og internettet de “instanser”, der reelt bestemmer, hvad der må publiceres? 2) Er kendelsens argumentation i orden?

Skandaler sælger bøger

Især hvis skandalerne bliver tilsat noget konspiration. “Jæger – i krig med eliten”  er blevet sat i scene med netop disse to ingredienser. Pudsigt nok indeholder bogen efter sigende ingen af delene. De, der har læst den, siger tværtom, at den er en hyldest til livet som elitesoldat. Men Forsvaret har formået at gøre den både skandaløs og konspiratorisk. Hvis fogedretten ikke forhindrer det, kommer “Jæger – i krig med eliten” helt sikkert til at sælge godt.

De to nyhedskriterier konflikt og sensation kommer i den grad i spil i omtalen af bogen.

Andre skandaløse bøger før “Jæger – i krig med eliten” har solgt særdeles godt. De mest kendte eksempler på verdensplan er: 1) Salman Rushdies “De sataniske vers”, som fik det iranske præstestyre til at nedkalde en fatwa over Rushdie. Bogen er en intellektuel og kontroversiel satire over religiøse figurer, der på ingen måde appellerer til et bredt publikum. 2) Dan Browns “Da Vinci mysteriet”, som Vatikanet fordømte. Bogen er et litterært makværk og bør glemmes hurtigst muligt.

Start her, hvis sociale medier skal være en del af din PR

Hvis Linkedin, Twitter og Facebook skal være en del af din PR-strategi, eller hvis du bare er nysgerrig, så kan du starte med at læse Rick og Nikki Carters helt nye e-bog: “The grumpy old managers guide to… Social Media Marketing.”

Som titlen næsten selv siger, så er den til dig, der synes, at de her sociale medier er lidt overvurderede. Den er til dig, der vil se resultater af din indsats i sociale medier.

Rick og Nikke gennemgår de gængse sociale værktøjer; Linkedin, Twitter, Facebook og din egen blog. Bogen giver et godt overblik, og et godt beslutningsgrundlag for dig, der overvejer, om det er tiden værd at blogge og tweete.

De to forfattere ejer det australske PR-firma, E-nova.

Sneak peak på PR-manualen

Google Books har indexeret PR-manualen, så du kan tage et snig-kig på indholdet.

PR og søgeoptimering

PR handler ikke kun om at komme i avisen. Det handler også om at placere sig online, så folk der søger på Google finder en.

I sidste uge blev Klaus og min bog, PR-manual for mindre virksomheder, omtalt i Erhversbladet. Det var der mange, der så, da avisen landede i deres postkasse. Der er helt sikkert også nogen, der er endt på den her blog, fordi de efterfølgende har opsøgt den på baggrund af avisen.

Men man finder os også, hvis man på Google søger efter: “de 5 nyhedskriterier”, “medieomtale til virksomheder” eller “PR for lille virksomhed”. Det skyldes, at vi efterhånden har placeret os i søgeresultaterne online.

Netop det har Edelman Digital udgivet et lille whitepaper om. Du kan downloads: “Search Engine Visibility” her (PDF). Edelman kalder det Reputational Search og giver gode råd til, hvordan du kan optimere din PR, så det giver resultater i søgemaskinerne.

Det hele er meget teknisk, og der opfordres til en masse research på søgeord. Det hele tager sit udgangspunkt i ideen om key messages. At man forsøger at udvikle og placere nogle budskaber i medierne. Disse budskaber skal nu ændres, så de passer til Søgere – ikke Læsere.

Alt sammen super-interessant.

Mit råd vil dog være, at man skriver sine pressemeddelelser, blog-indlæg, blog-svar, på jordnært dansk (eller engelsk eller hvilket sprog man nu ønsker at bruge). Det er jo helt almindelige ord og vendinger, man søger på.

Eksemplet fra Edelman selv er, at hvis man har ondt i holvedet, søger man nok på “kurere hovedpine” og ikke “aspirin.”

Derfor er det en god ide, at forklare sit produkt og sin virksomhed med de helt almindelige ord, som målgruppen bruger.

Ny PR-bog får hård medfart

Bæredygtig kommunikation er titlen på en ny dansk bog om PR, som tager fat om virksomheders motivation for at fremstå bæredygtige og grønne. Læs en beskrivelse her

Bogen er henvendt til store virksomheder med fuldvoksne kommunikations- og marketingafdelinger.

Jeg har ikke selv læst bogen (endnu), men det har en fra målgruppen, som også har anmeldt den for Børsen. Det drejer sig om Frank Dybdal Lilleøre fra Danske Bank. Han giver bogen følgende salut med på vejen:

“Bogen er modig og givetvis godt ment. Der er mange gode eksempler og betragtninger. Den ægger til debat med sine provokerende spørgsmål og idealistiske svar.

Men den er også frelst og selvmodsigende. Først at udpege kommunikationsfolk som hovedanklagede for virksomhedens hvidvaskning af information og så derefter proklamere, at de bør stå i spidsen for en etisk inkvisition.”

PR-manualen: Journalistkontakt (fra kap. 6)

Efter at du har skrevet din pressemeddelelse er det nu tid til, at du tager kontakt til det medie, som du jo allerede på et tidligere tidspunkt har udvalgt dig. Du har måske også allerede udvalgt dig en specifik journalist på det medie, som du vil tage kontakt til. Hvis ikke, frygt ej, det er alligevel redaktionen, som i sidste ende bestemmer, og derfor kan det være ligeså nyttigt at kontakte den.

I dette kapitel beskriver vi først, hvordan et medie fungerer, og hvordan og hvem du skal tage kontakt til, når du gerne vil have bragt din historie. Til sidst giver vi nogle gode råd til, hvordan du skal tackle den omvendte situation, nemlig at blive kontaktet og interviewet af en journalist.

6.1 Hvordan fungerer et medie?
Lad os slå fast med det samme, at alle medier er særegne arbejdspladser med individuelle forhold. Alligevel kan det godt lade sig gøre at sige noget generelt, som gælder for dem alle sammen.

Redaktionen og journalisten
Alle medier har en redaktion. Det er redaktionen, som beslutter, hvilke historier der fortjener at blive undersøgt nærmere af journalisterne, og det er ligeledes redaktionen, som beslutter, hvilke historier der i sidste ende bliver bragt af mediet. Når du sidder og læser avis, vil du øverst på siden kunne se, hvem der har redigeret den pågældende side, sektion eller tillæg. En redaktion har altså rigtig meget at skulle have sagt. Samtidig må du dog ikke undervurdere redaktionens lydhørhed over for journalister, der af egen drift opsporer interessante historier.

PR-manualen: Sæt mål og gå efter dem (fra kap. 3)

Her er starten på kapitel 3: Sæt mål og gå efter dem, fra PR-manualen for mindre virksomheder.

Omtale i medierne kan bringe dig tættere på dine mål. Og det er vel egentlig den vigtigste grund til at være i medierne. Eller hvad?

I Berlingske Nyhedsmagasins Guldnummer 2007 var der en artikel med overskriften: ”Esplanadens bedste valg.” Prøv lige et kort øjeblik at lukke øjnene og forestil dig, hvordan den nye Maersk-direktør, Nils Smedegaard Andersen har følt det, da han læste den overskrift. Hvordan ville du selv have det i maven, hvis du så den – og den handlede om dig? Har du en lille medieluder i maven?

Det kan være helt utroligt vanedannende at være i medierne. Det er ikke få gange, vi har oplevet kunder, som er gået fra ”den, der lever stille, lever godt” til ”hvor skarpt skal jeg formulere det, for at det kommer på”. Lige pludselig bliver det at være på vigtigere end målet. Man skærer sine historier lidt skarpere, end de kan holde. Man skaber konflikter med andre virksomheder eller organisationer. Eller man fortæller historier om sin virksomhed, som egentlig ikke skulle ud.
Derfor er det vigtigt at sætte sig mål for presseindsatsen. Det tager vi fat på i dette kapitel.