Minkavlere og Ekstra Bladet igen

Det måtte jo komme. Sagsanlægget fra minkavlerne, som nu har sendt et krav på godt 1 mill. til Miki Mistrati, som er manden bag udsendelsen og historierne om minkavlerne.

Du kan læse om erstatningskravet her.

Og du kan læse vores artikler om sagen her.

Minkavlerne beskylder Miki Mistrati for at have medvirket til, at aktivister brød ind på en række minkgårde for at filme syge mink til brug for en Operation X udsendelse og Ekstra Bladet. Sådan nogle dyreaktivister slæber potentielt smitte med sig ind, og derfor har avlerne brugt godt 1 mill. kroner på efterfølgende prøver.

Det vil de nu have Miki Mistrati til at betale for.

Miki Mistrati forsvarer sig sådan:

Jeg fik et tip om at kigge kritisk på pelsdyrindustrien og opsøgte derefter en række dyreværnsforeninger. De fortalte om forholdene, som jeg dog ville se dokumentation for, før jeg gik videre med sagen, og den skaffede de.

Derudover hav han dem et kamera, som de kunne bruge.

Det er altså medvirken, og det klæder Ekstra Bladet rigtigt dårligt ikke at indrømme deres deltagelse. Man kan ikke gemme sig bag aktivisterne.

Når man har bedt nogen om at skaffe dokumentation og givet dem et kamera – så kan det altså ikke komme bag på en, at de går ind og filmer dyrene.

Noget helt andet er så, om det var berettiget alligevel, fordi det var den eneste måde at skaffe dokumentationen på. Men det må en efterfølgende retssag vise.

Årets værste

Det er tid til tilbageblik. Årets bedste og årets værste – her på bloggen. Vi lægger ud med de værste mediesager, som vi har beskæftiget os med. Mange i mediebilledet har gjort en slet figur, men vi beskæftiger os ikke med det hele.

Forsvaret og bogen

Sagen om Thomas Rathsacks bog: “I krig med eliten” udstillede endnu engang, at Forsvaret har store problemer med krisestyring i medierne. Generaler og andre i uniform stod nærmest i kø for begå fejl i en sag, som det lykkedes Forsvaret at blæse helt ud af proportioner. Til gengæld viste den så endnu engang, at skandaler sælger bøger.

Læs også:

• I krig med eliten
• Dokumentinfo – slå det ny fra din klovn

Ny Alliance

Forsvarets håndtering bogen kostede kun et par medarbejdere – heriblandt Forsvarschefen – jobbet. Værre var det i Ny Alliance. Det lykkedes meget, meget hurtigt at flytte et parti fra stor succes til … ja, ingenting. Storbytossernes parti er nu afgået ved døden – eller har i hvert fald skiftet navn, personkreds og politik så mange gange, at man næppe kan tale om det samme parti.

Og så havde de ladet en dokumentarist filme hele forløbet, som blev vist på TV i februar. Ny Alliance slår klovn, kaldte Klaus det. Jeg tror, mange af de involverede er kede af dokumentaren, men vi andre kunne klaske os på lårene af grin.

Mediehusene og de nye medier

De gamle mediers forståelse af nye medier er også lidt af en skamplet på 2009. De gamle medier skal snart til at forstå, at de ikke længere kun udgiver aviser, som er glemt dagen efter. De har et ansvar for, at de artikler, de bringer på nettet, faktisk ikke bliver glemt.

Her på bloggen illustrerede vi sagen med en artikel om et flået rådyr. Historien var løgn, men den ligger endnu på BT.dk. Det er simpelt hen for ringe.

Hvem skal ellers med på listen over de værste historier i år? Giv et bud i kommentarfeltet.

Årets mest citerede eksperter i økonomi

Hvis du er ekspert i økonomi, skal du på den her liste fra Børsen. Hvert år opgør Børsen nemlig de mest citerede økonomer i Danmark. Og hvis du vil til tops på listen, skal du lige huske at sende en ansøgning til en bank. Det er bankøkonomerne, der suverænt tager de øverste pladser på listen.

Hvis du vil vide mere om, hvordan man bliver ekspert i medierne, så læs denne artikel fra PR for mindre virksomheder.

15 PR katastrofer

Nu nærmer jul og årsskifte sig med raske skridt. Det betyder, at medier flyder over med lister over det bedste og værste i løbet af året. I år skifter vi oven i købet til et nyt årti.

Her er en liste over de 15 værste PR katastrofer i dette årti. Du vil kunne huske mange af dem.

Show, don’t tell

Denne uges blog på ErhvervsBladet.dk handler om, at du skal vise dine meritter i pressemeddelelser – ikke bare påstå. Se den her.

Klaus og jeg tager nu en lille ferie på ErhvervBladet.dk men vender frygteligt tilbage i januar. Men vi kan næppe holde os fra denne blog over julen.

Klimaet har brug for en PR-rådgiver

OK. Jeg kan ligeså godt være helt ærlig. Jeg er ved at være godt træt af klima. Man kan jo ikke lukke op for sit TV eller læse en avis lige nu uden at få en klima-vinkel stoppet ned i halsen.

Personligt tror jeg, Go’Morgen Danmark tog prisen en morgen, hvor der sad en eller anden klima-ekspert (dem er der tilsyneladende rigtigt mange af), som opfordrede mig til ikke at drikke kaffe en hel dag. Det var så åndsvagt, at jeg tog bilen på arbejde i stedet for toget. Der er nemlig kopholder i min bil, så jeg kan drikke min kaffe på vejen

Til min glæde – og trøst – har jeg lige set en undersøgelse fra amerikanske Pew, som viser, at klima faktisk ikke fylder ret meget i mediebilledet. I 2009 kun omkring 1,5 % (i de amerikanske medier). Du kan se selve undersøgelsen her.

Kunne man måske håbe, at Danmark efter det hypede klimatopmøde mediemæssigt kunne komme tilbage på det spor? Jeg tror det. Der må også være nogle journalister, som er trætte af, at deres programmer, aviser og netsider skal ødelægges af søgte klimavinkler om CO2-besparelsen ved ikke at lave kaffe.

Tema: Medierne er blevet sociale

Og nej, jeg mener hverken facebook eller twitter. Ikke nødvendigvis i hvert fald. Nej, det drejer sig om, at de “rigtige medier” er blevet sociale og vil dialogen og interaktionen med deres publikum i en sådan grad, at publikum ofte producerer deres eget indhold.

Eksempler på dette er borgerjournalistikken på jv.dk (Frifelt Whistklub), voxpops eller Ekstrabladets “Nationen”. Men det gælder sådan set også for tv-programmer som “Vild med dans” og “Hvem vil være millionær”.

Er dette godt eller skidt? Er det amatøragtigt og middelmådigt, eller får publikum omsider den indflydelse, som det burde have haft for længst?

Disse spørgsmål er blot et par af dem, som Jacob og jeg vil tage op i løbet af januar. Et tema, der i bred forstand behandler mediernes begejstring for at være sociale.

Er din PR klar til Google?

Google lancerer hele tiden nye tjenester. Men er din PR klar til Google? Min gamle kollega Alexander Mason har skrevet en artikel, som du bør læse.

Den firkantede klods skal i det firkantede hul…

Vi taler meget om nyhedskriterne her på bloggen. Men det er også vigtigt, at din presseindsats passer ind i journalistens format.

Hvad er et format?

Ja, det er den form, som journalistens produkt skal passe ned i, når det er færdigt. Et helt konkret eksempel. Hvis journalisten har fået 1.200 anslag til at fortælle historien, ja så skal hans artikel være 1.200 anslag lang. Det er format.

Men der findes også andre formater. DR’s kontant er eksempelvis et meget fast format. Det er noget med en forbruger-historie, hvor forbrugeren er blevet snydt. Og så konfronterer studieværten skurken til sidst. Sådan var det i hvert fald i starten. Sådan et format fungerer ikke, hvis skurken ikke vil stille op.

Gear, som anmelder alle mulige gadgets, kan ikke anmelde din gadget, hvis du ikke har et fedt billede af den. Det er også et fomat.

Udover at leve op til nyhedskriterierne skal din historie altså passe ind i mediets format. Det sikrer du bedst ved rent faktisk at kende mediet. Hvis du selv læser, hører eller ser det pågældende medie, har du hurtigt en klar fornemmelse af, om din historie passer ind – eller hvordan du kan få den til det.

Medierne elsker Rasmus Modsat

For nogle år siden fik boligøkonom Jens Lunde fra Handelshøjskolen i København utroligt meget omtale. Det var dengang – måske kan du huske det – hvor boligpriserne kun kunne gå én vej; op. Alle var enige om, at danskerne hver eneste måned blev rigere og rigere på friværdi. Bankerne sagde, ejendomsmæglerne sagde det, realkreditinistutterne sagde. Alle sagde det.

Altså lige på nær Jens Lunde, som holdt fast i, at det hele ville ramle. 

Pointen her er ikke, at Jens Lunde fik ret. Pointen er, at journalister ofte leder efter Rasmus Modsat historien.

Når vi alle sammen går og mener, at klimaet er helt ad helvede til, så er der plads til folk, der siger, at det ikke passer (typisk Bjørn Lomborg).

Når vi alle sammen går og tror, at alle indvandrere (1., 2. eller 3. generation) er arbejdsløse, så er der plads til historien om den arbejdsplads, som hellere vil have indvandrere end danskere.

Den slags historier lever nemlig op til et af de vigtige journalistiske nyhedskriterier: Sensation.

Og det kan du udnytte, hvis du spotter en trend – og har nogle oplysninger eller meninger, som går den modsatte vej. Det kan i sig selv være ganske interessant for en journalist. Og en øjenåbner for os andre.

Læs også: Finanskrisen og julen sælger alt.