Højtiden skal også dækkes i medierne. Derfor handler vores blog på Erhvervsbladet i dag om jule PR. Se den her.

Iværksættere siger nej til pressemeddelelser, skriver Erhvervsbladet i dag. Baggrunden er en undersøgelse, som PR-virksomheden Kommunikationspartiet har udarbejdet på iværksætter-debatten Amino.

Jeg er ikke helt enig i vinklen på Erhvervsbladets historie. 43 % af de iværksættere, der besvarede undersøgelsen, har udsendt pressemeddelelser en eller flere gange. Det, synes jeg faktisk, er et forholdsvis stort tal.

Så vidt jeg ved, er der små 300.000 virksomheder i Danmark. Så hvis undersøgelsen var repræsentativ (og det er den helt sikkert ikke), så skulle 129.000 af dem bruge PR aktivt. Det er da en slat.

Jeg tror nu ikke, man kan bruge tallet til så meget. Men begrundelserne for at udsende eller lade være på amino-debatten er ganske interessante.

Det er heldigvis ikke så tit, at smv’ere får brug for det, men skulle “uheldet” være ude, har vi skrevet en kort introduktion til to former for krisestyring. Den, hvor du kan nøjes med et Q&A, og den, hvor du er nødt til selv at bære historien til medierne for at bevare mest mulig kontrol over vinklingen og budskaberne. Du kan læse den seneste blog på PR for mindre virksomheder her

Kære erhvervsmand,

I dag kan du lære noget om vinkling ved at følge med i reaktionerne på kommunalvalget. Lige nu kæmper politikerne nemlig om, hvordan du og jeg skal opfatte virkeligheden.

En vinkel er et bestemt perspektiv på en historie. Når en journalist skriver en artikel, vælger han en vinkel.

Lige nu ligger valgresultatet fra kommunalvalget og regionsrådsvalget nogenlunde fast. Fakta er på plads. Nogen er gået tilbage, nogen er gået frem. Nogen har vundet borgmesterposter, nogen har tabt borgmesterposter.

Men hvem har vundet og tabt? Det er i den kamp, du kan lære to ting om vinkling, som du kan bruge, når du udsender årsregnskab eller laver en historie om den seneste udvikling i din virksomhed.

Du bestemmer vinklen

Faktum er, at Venstre er gået tilbage og formentlig taber flere borgmesterkæder, end de vinder. Siger næstformand Kristian Jensen så, at; “vi er kede af, at vi har tabt.” Ikke på mit TV i morges. Der var Kristian Jensens udlægning, at han glædede sig over, at det borgerlige Danmark var gået frem, fordi De Konservative og Dansk Folkeparti har taget terræn.

Faktum er også, at Socialdemokraterne har tabt mange, mange mandater. Er deres kommunikation så præget af nederlagsstemning. Nej: For på grund af SF’s fremgang, vinder S rigtigt mange nye borgmesterposter.

Med andre ord; selv om du kommer ud med underskud i din virksomhed, så har du måske vundet nye markeder, investeret i fremtiden eller noget helt tredje.

Vinklen skal kunne holde til spørgsmål

Men man skal dog passe på. En vinkel skal kunne holde til en kritisk gennemgang af journalisten. Som min gamle chef altid sagde: “Det der holder jo kun, hvis vi forudsætter, at journalisten ikke må stille spørgsmål.”

Eksempelvis kan Venstre ikke bygge deres valgsejr på, at de overtager borgmesterstolen i Kalundborg. Det holder jo kun, indtil journalisten påpeger, at de altså taber borgmester-poster i rigtigt mange andre kommuner.

Din vinkling gælder altså om at finde den bedst mulige udlægning af fakta, som dog stadig holder vand. Det er vinkling set fra et PR-perspektiv.

Læs også vores andre artikler om vinkling.

Vi har ved flere lejligheder her på bloggen revset online medier for at lade artikler med faktuelle fejl stå, selvom de også kommer med dementier af indholdet i andre artikler. Problemet er, at hvis man kun finder artiklen med fejl, ja så hjælper en dementi jo ingenting.

På ErhvervsBladet.dk bevæger de sig i den rigtige retning, og de kan måske være medvirkende til, at også andre online medier får lavet en ordentlig drejebog for dementier. ErhvervsBladet.dk har gjort følgende:

• Skrevet en traditionel dementi. Læs den her
• Rettet artiklens overskrift og indhold. Læs den her
• Bedt “forudrettede” om at skrive en blog om misforståelsen. Læs den her

Bloggen er måske ikke pinedød nødvendig, men til gengæld er den pædagogisk. Og hellere for meget “rigtig” information end for lidt.

Kompliment herfra.

Læs også: Presseskik: Behov for nye regler for dementier

Note: Nogen vil måske finde det utroværdigt, at jeg roser ErhvervsBladet.dk i dette indlæg, når jeg nu også blogger for mediet sammen med Jacob. Det kan jeg godt forstå, men sådan er det nu engang

Det er lige nu det helt store dyr i den danske medieåbenbaring. Vil danskerne betale for nyheder på nettet? En ny undersøgelse spår, at det vil de (måske) godt (artikel om undersøgelsen fra New York Times).

Især folk med tilknytning til blog-verdenen og de nye medier har været meget skeptiske. Omvendt har især Berlingke koncernen insisterert på, at det bliver muligt at opkræve betaling for online nyheder.

Boston Consulting Group har foretaget en undersøgelse i en række lande – dog ikke i Danmark. Den viser, at omkring halvdelen godt vil betale for nyheder på nettet. Det er i øvrigt især den halvdel, som i forvejen betaler for nyheder på print.

Jeg kan personligt være i tvivl om, hvorvidt man kan få danskere til at betale for den type nyheder, som ligger på de danske nyhedssider. Det kan jo være lige meget, om jeg læser Ritzaus telegrammer og andre fælles historer det ene eller det andet sted. Omvendt kan det godt være, at man kan tjene lidt penge på niche-ting: Lokalnyheder, skræddersyet erhvervsjournalistisk eller lignende.

Egentlig er jeg bare glad for, at jeg ikke sidder i en af mediekoncernerne og skal træffe beslutningen.

Læs også:

Nyheder på nettet mod betaling

Berlingske indfører brugerbetaling på nettet

Københavns politi vil nu ansætte en decideret kommunikationschef. At der er et stort behov for at oprette sådan en stilling, kan der næppe være nogen tvivl om. Samtidig vil jeg mene, at det må være det PR-job i Danmark med den største arbejdsbyrde. De eneste jobs, der kommer i nærheden af det, er toppolitikernes særlige rådgivere.

Hvis det lyder som en udfordring for dig, kan du læse mere om jobbet her

Det handler om pressemeddelelser, e-mails og sociale medier på vores blog på Erhvervsbladet i denne uge. Alt sammen med det praktiske formål at komme i kontakt med medierne.

Læs den her.

Læs også: Hvordan distribuerer man en pressemeddelelse

I dag faldt jeg over en artikel, hvor en brancheorganisation har benyttet Google Adwords aktivt i deres krisestyring i forhold til en kritisk artikel i Times. Du kan læse artiklen her.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den konkrete sag, men den er led i en trend. Virksomheder og organisationer lægger sig ikke længere automatisk fladt ned, når medier kører over dem. Vi så det med Pelsavlerne og – til dels – med SuperBest. Det er en spændende trend…

Læs også: vores artikler om Operation X.

Rigtigt mange pressemeddelelser når aldrig frem til modtageren, og en del af dem, der gør, kan modtageren ikke åbne. Når man dertil lægger, at meget af det, der når frem, er helt irrelevant, så har man et problem. Det viser en lille britisk undersøgelse af mediers problemer med PR e-mail. Du kan selv læse undersøgelsen, for resultaterne er egentlig ikke overraskende.

Du kan også bare tage disse gode råd, når du sender presssematerialer til medier:

1. Kopier teksten ind i e-mailen. Lad være med at sende din pressemeddelelse som et vedhæftet dokument, der skal åbnes. Det er muligt, at “alle kan åbne en word eller PDF fil.” Men hvorfor tage chancen.
2. Billeder er altid godt som illustration. Men lad være med at vedhæfte dem i e-mailen. Du risikerer, at e-mailen aldrig kommer frem, eller at billedet bliver fjernet. Link i stedet til billedet på din hjemmeside, så kan mediet selv hente det, hvis de får brug for det.
3. Send kun din pressemeddelelse til medier, som er relevante. Ja, du kan sagtens finde programmer, hvor du kan sende din pressemeddelelse til 1500 danske medier – men lad være med det. Din historie og vinkel skal være relevant for mediet – ellers skal du lade være.

Læs også: Vores øvrige artikler om pressemeddelelser