Anmeldelse: God start for ny e-paper

Så er den første digitale lørdagsavis fra Børsen kommet online. Og på Børsen har de ikke taget nogen chancer, men lavet en 16 siders e-paper med vægt på, at den skal tage sig lækkert ud. Det er lykkedes, og når de første par barnesko er udtrådt, kan Børsen lørdag blive rigtig god.

Navigation

Børsen lørdag er bygget på en platform fra zmags, som er intuitiv at finde rundt i. Blandt andet er der et oversigtskort, hvor man kan se alle siderne og rent faktisk ganske let visuelt afkode, hvad de enkelte sider handler om. Samtidig er loadtiden ret kort, så man har fornemmelsen af at bladre rundt i avisen.

Kommunikationsværktøjer

På forsiden bliver man mødt af korte trailere, der præsenterer artiklerne i avisen. Det fungerer, og det samme gør de tv-indslag, der er en del af hver “artikel”. Artiklerne består af fire elementer: 1) korte tekster, 2) tv-indslag, 3) ekstra billedmateriale (foto) samt 4) fakta og information. Sidstnævnte kan indholdsmæssigt blive meget stærkere, men det kommer nok hen ad vejen.

Redaktionelt

Vin, bil, bolig og Mærsk (erhverv). Det er redaktionens fire udvalgte. Et meget konservativt valg, som ikke skræmmer abonnenterne, men bestemt heller ikke udfordrer dem. Her skal man på sigt være mere ambitiøs, hvis man vil skille sig ud fra mængden. Og det skal man ville.

Børsen går digitalt om lørdagen

Fra på lørdag modtager Børsens abonnenter en lørdagsavis via mail, altså en e-paper. Det fortæller chefredaktøren i dag.

Som vi også tidligere har berettet her på bloggen, er Børsen et af de meget få dagblade, der rent faktisk oplever en lille fremgang i oplagstal og antal læsere. Derfor må det nye initiativ ses som en offensiv for at tiltrække endnu flere til.

En lørdagsudgave er efter min ubeskedne mening logisk. Hidtil har Børsen ikke kunnet konkurrere med de almene dagblade i weekenden. Godt nok har man forsøgt med at kalde fredagsudgaven for “weekend”, men hos mig er det i hvert fald ikke slået igennem. Jeg håber, at de nu går over til at behandle fredagsudgaven som enhver anden hverdag.

Endvidere slynger Børsen en stikpille afsted til især Berlingske Media, men også JP/Politiken: “Det er både et opgør med mikrobetaling og et opgør med gratis-princippet. Jeg tror ikke på forretningsmodellen i nogen af delene”.

Berlingske har gjort sig til fortaler dels for forsøg med mikrobetaling og dels for, at medierne skulle gå sammen og finde en fælles betalingsplatform. Det bliver i så fald uden Børsen. Stærkt, længe leve den fri konkurrence.

Jeg er begejstret, og mine forventninger er store. Nu skal jeg bare finde ud af, hvilken mailadresse vi har registreret hos Børsen…

Willis rider Bagger en sidste tur

Den her har jeg ventet på: Flere bestyrelser frygter søgsmål. Og nu kom den så, historien om at forsikringsmæglerne får store mængder af henvendelser i kølvandet på IT Factory sagen, fordi bestyrelserne frygter søgsmål. Jeg undrer mig dog over, at den først kommer nu.

Tricket er ganske simpel PR-strategi, og handler om at finde en krog, som journalisten kan hænge sin historie på.

Masser af bestyrelsesmedlemmer rundt omkring i de danske bestyrelseslokaler er ikke forsikret. Men det er ingen historie, fordi journalisten ikke kan finde nogen grund til, at historien lige skal skrives nu. Der vil jo stadig være masser uden forsikring i morgen – ligesom der var masser i går. Det er med andre ord ikke en nyhed.

Hvad gør man så, hvis man – som Willis – godt vil sælge nogle flere bestyrelsesforsikringer. Jo, man siger, at man får markant flere henvendelser lige nu på grund af Bagger-sagen. Se, så er det en nyhed. Man har skabt en krog, så journalisten kan indlede sin artikel med:

Bestyrelsesmedlemmers frygt for at bliver gjort erstatningsansvarlige og beskyldt for at have snorksovet ved bestyrelsesbordet har de seneste tre måneder – siden Stein Bagger-sagen blev kendt – fået telefonerne til at gløde hos forsikringsmæglere rundt om i landet.

Det behøver ikke engang at kunne dokumenteres. Willis vil faktisk ikke oplyse, hvor mange henvendelser, de får. Partneren Klaus Stubkjær Andersen siger dog, at han modtager fire gange så mange henvendelser som før – men stadig uden tal på. Så hvis han fik 1 hver dag, får han nu 4. Hvis han fik 100, får han nu 400. Mon ikke tallet snarere er 4 end 400.

Det er selvfølgelig utrolig tynd journalistik. Men det er Willis nok ligeglade med. De får rendyrket produktomtale i Børsen og på business.dk, og så er de vel glade.

Om 14 dage kan Børsen så skrive historien om, at forsikringsmæglerne oplever et boom i henvendelserne omkring bestyrelsesforsikringer, fordi Børsen skrev en artikel, som gjorde de stakkels bestyrelsesmedlemmer opmærksomme på, at de ikke havde nogen forsikring.

Igen – uden tal. Det er såmænd ikke så svært.

Nyheden ingen vil skrive om

Det har været et særdeles hårdt år for den skrevne presse. Dansk Oplagskontrol er netop kommet med opgørelsen over udviklingen i avisernes oplag i 2008. Det er ikke rar læsning for langt de fleste bladhuse. Et dagblad kan dog med sindsro bringe historien, og det er Dagbladet Børsen, der som en af de meget få går svagt frem. Se opgørelsen her

Men vi skal nok ikke forvente en intensiv dækning af denne nyhed fra de andre dagbladsmedier – især ikke dem, som hører til i Berlingske-familien.

En lille krølle på halen: Skattekommissionen har lækket, at et af deres forslag i den kommende skattereform er at afskaffe momsfritagelsen på aviser, hvilket jo vil gøre dem 25 procent dyrere for os læsere. Det reagerede bladhusene sjovt nok ikke særlig positivt på.

Dagbog fra en nyhedsstrøm (3): Ikea-kvinden

Af Klaus Risom

Her på tredjedagen for de mangelfulde observationer skal det handle om, hvordan ikke-nyheder finder vej i nyhedsstrømmen.

Det bringer os til Sverige, hvor magasinet Chef med jævne mellemrum udvælger en markant leder og bedømmer vedkommende. 10. november får Jeanette Söderberg hidtil højeste pointhøst, nemlig 36: Alla dyrkar Ikea-Jeanette

Den dyrkelse bliver til nok en portrætartikel (sikkert blandt mange) i dag på Dagens Industri. Her skal det for en god ordens skyld tilføjes, at Ikea-Jeanette er en respekteret erhvervs-kendis i Sverige, som er gået hele vejen fra kasselinjen til direktionsgangene i Ikea, så succes er hende ikke uvant (kilde: smuk, svensk kollega).

Og hvad rager Ikea-Jeanettes 36 point i et svensk magasin så os? Ja, det er faktisk ikke helt let at svare på. Alligevel dukker ikke-nyheden op i Danmark med følgende overskrift: Ikea-kvinde er Sveriges bedste chef.

Børsens artikel henviser til omtalen fra Dagens Industri, som nok er fra i dag, men alligevel… Min opfattelse er dog, at aktualiteten (selv om historien jo reelt er et par dage gammel) er det tætteste, vi kommer på bare et af de klassiske nyhedskriterier. Muligvis havde det hjulpet en del, hvis journalisten havde valgt at fokusere mere på askepot-historien i Söderbergs imponerende karriere.

Dog vil jeg godt hive en håndfuld point op af lommen, fordi artiklen introducerer begrebet “Ikea-kvinde” – ikke-nyhed eller ej.

Én historie – flere vinkler

Af Klaus Risom

Hvor mange forskellige måder kan en historie fortælles på? Almindeligvis rigtig mange, og det er i den forbindelse, at kommunikationsrådgivere taler om “vinkling”, og kritikere taler om “spin”.

Et skolebogseksempel ses i dags datos mediebillede, hvor Brøndbys regnskab for tredje kvartal finder vej til spalterne. Et regnskab lyver ikke (for det meste), og Brøndbys viser et lille underskud. Det er der ikke den store nyhed i, men at finanskrisen truer med at have en effekt er til gengæld lidt mere spændende, så det bliver vinklen: Brøndby også ramt af finanskrisen

Set ud fra Brøndbys synspunkt er det ikke en dagsorden, som man ønsker, der skal kværnes rundt i al evighed. Derfor vender man finanskrisen til noget positivt og udtrykker en forventning om, at flere vil se fodbold i krisetider, fordi de små glæder i hverdagen bliver vigtigere: Brøndby-chef: Finanskrise kan få flere til fodbold

Voila, solidt PR-håndværk.

Volatil troværdighed

Af Klaus Risom

En af grundpillerne i PR er, at opfattelsen af din kommunikation er ekstremt afhængig af den platform, hvorfra du kommunikerer. Mao. er din platform solid og troværdig, er din kommunikation det også. Det er bl.a. også derfor, at kommunikationsrådgivere insisterer på, at kunderne kun skal udtale sig om emner, som hænger sammen med deres fagområde. På den måde kan de etablere sig som eksperter.

Men hvad fanden gør man, når platformen er undermineret? Mange ville vælge at holde kæft – især hvis de var aktieanalytiker i en af de banker, hvis troværdighed (og likviditet) der er stor usikkerhed omkring.

Søren Møller Sørensen fra Amagerbanken har valgt en mellemting i sit blogindlæg på borsen.dk, der bærer overskriften Vær forsigtig med aktierne. Analysen i bloggen er forsigtig og neutral, hvilket indikerer, at Sørensen er klar over, at hans troværdighed (på trods af hans ekspertise) lider under bankens flossede image.

At Amagerbankens troværdighed er under pres, fremgår bl.a. Jens Christian Hansens blog på Business.dk med overskriften Amagerbanken lever på kanten.