Svindel-program under anklage

TV2’s Operation X er kommet under anklage for at ville lave utroværdigt og underminerende fjernsyn om danske pelsavlere. Anklagen bliver fremført i Politiken af Pelsdyravlerforeningen og går på:

• At lave manipulerende fiktion frem for journalistik
• At undlade at kontakte myndigheder, hvis der er tale om dyremishandling
• At undlade at inddrage forskning og rapporter

Der er sådan set ikke noget bemærkelsesværdigt i, at Pelsdyravlerforeningen går i flæsket på Operation X, når de finder ud af, at der laves et program om deres branche. Men det er bemærkelsesværdigt, at de henviser til en læk hos TV2, der af følgende grund har valgt at advare Pelsdyravlerforeningen: “at tv-stationen var så manipulerende i sin indgang til erhvervet, at vedkommende af moralske grunde følte sig nødsaget til at advare os.”

Hvis det står til troende, at en medarbejder hos TV2 (egentlig hos producenten) har følt sig nødsaget til at advare Pelsdyravlerforeningen om urent trav, glæder det mig faktisk en hel del. Det er blandt PR-folk – og formentlig også blandt mange journalister – alment kendt, at programmer som Operation X, Kontant og Basta handler mere om underholdning og satire end om kritisk forbrugerjournalistik.

Programmerne følger alle en bestemt dramatisk (krimi)opskrift:

1. Etablering af problem (sandsynligvis dyremishandling)
2. Fremvisning af den stakkel, det er gået ud over (i dette tilfælde en mink)
3. Dokumentation (sikkert noget skjult kamera eller Spiegelhauer, som løber fra A til Z)
4. Validering af dokumentation (sikkert en ekspert inden for dyrevelfærd)
5. Konfrontation med skurken (minkavleren)

Det er sgu godt fjernsyn, det er i hvert fald underholdende. Desværre er der tit knas med fakta og med neutraliteten i fremstillingen. Hvad angår neutralitet, skyldes det, at det er lettest at formidle en entydig skurk. Hvad angår fakta, er der mange eksempler på, at man har en lidt tvivlsom omgang. I foråret behandlede Kontant eksempelvis en sag om to piger (stakler), der havde fået udslet af noget legetøj fra Top-Toy (skurken) - udfyld selv resten ved hjælp af ovenstående opskrift. Man glemte desværre at sige, at der var solgt 10.000 enheder af produktet, og at disse to piger var de eneste, som havde fået en allergisk reaktion.

Nå, jeg glæder mig til at følge nærværende sag i den kommende tid. Samtidig vil jeg sige, at det ærgrer mig, at man på tv har omdannet kritisk (forbruger)journalistik til underholdning. For der er jo skurke nok derude, og ovenstående programmer rammer også plet engang imellem – man ved bare aldrig hvornår…

Journalist dømt for dyremishandling

Som omtalt i sidste uge på denne blog har en journalist fra DR Kontant været en tur i retten, hvor hun var sigtet for overtrædelse af dyreværns- og dyreforsøgsloven. Baggrunden for sigtelsen er et program i 2004, hvor man illustrerede en shampoos giftighed ved at hælde det i et fiskeakvarium. Forsøget lykkedes, og 12 gubbier døde.

Ifølge JP er journalisten nu blevet kendt skyldig, men slipper for straf på grund af sagens alder.

DR Kontant i retten for dyremishandling

Hvor langt må man som journalist gå, når man skal illustrere over for seerne, at en skælshampoo er giftig? Nogenlunde det spørgsmål skal retten i Glostrup i disse dage tage stilling til. Årsagen er ifølge Journalisten.dk et fem år gammelt program, hvor DR Kontant slog 12 gubbier ihjel ved at hælde shampoo i deres vand.

Formålet var at vise, hvor farlig shampooen var. Det lykkedes, men samtidig faldt det en del for brystet, at det var nødvendigt at slå fiskene ihjel. Derfor er den ansvarlige journalist nu på anklagebænken for brud på henholdsvis dyreforsøgs- og dyreværnsloven.

Se udsendelsen her

Om DR’s journalist skal dømmes eller ej, har jeg ingen holdning til. Til gengæld kunne hun godt arbejde lidt med hendes budskab, når hun forsvarer anvendelsen af fiskene:

“Vi anså det for at være et tilstrækkeligt lavtstående dyr til at det var offeret værd”

Det er muligt, men hvis jeg skulle rådgive en person, der var anklaget for dyremishandling, ville jeg råde vedkommende til at udtale sig bare en anelse mere diplomatisk.

Jeg glæder mig til at høre udfaldet af sagen.

Arla som den rare Goliat

Af Klaus Risom

Den klassiske beretning om Davids kamp mod Goliat er blevet kopieret utallige gange inden for såvel fiktionen som journalistikken. Et godt eksempel på det er den måde, som forbrugerprogrammer som Kontant er skruet sammen på. Her er det bare den magtesløse forbruger over for den svigefulde virksomhed. Inden for politik bruges opstillingen også ganske ofte som ramme for en argumentation – her er der en perlerække af eksempler i forbindelse med udvisningssager af enkeltindivider, som i varierende grad blot er et nummer i et koldt system. Det samme gælder generelt for Danmarks og danskeres rolle i verden (EU, NATO, fodbold, etc.) – gæt selv, hvem vi er. 

Men hvorfor er det egentlig så udbredt en fortælling. Den korte forklaring er, at vi alle sammen kan identificere os med David – vi har alle været den lille i en eller anden situation, og det er jo ikke så rart – og desuden er det en god dramatisk historie. Næstefter sex er action (konflikt) superinteressant for os mennesker…

Kommunikationsrådgivere bruger også flittigt David-Goliat, når vi skal placere vores kunder i en eller anden kontekst. Her er normalen at placere kunden som David, der skal have al sympatien fra publikum.

Arla har ofte lidt den skæbne at være Goliat i forbindelse med diverse uskønne sager om monopollignende adfærd over for mindre konkurrenter. Men ikke i dag, for her er Goliat blevet til den rare onkel, som generøst tager en af de små konkurrenter i sin beskyttende favn.

Opdateret: Det viser sig, at der er tale om selvsamme mejeri, som Arla blev dømt for at tryne for to år siden. Læs mere her