Areks ytringsfrihed

Vi har flere gange givet bogbranchen gode karakterer for deres evner til at sælge ligegyldige fodboldsspilleres bøger på saftige konflikthistorier – som for eksempel David Nielsens: Sorte Svin.

Nu er Bogkompagniet på banen med Arek Onyszkos bog; Fucking polak. Og den har fået, hvad den kunne trække af historier om hans kærlighed til HA, bøsseforskrækkelse og irritation over blonde sportsværter (det må jo nok være Camilla Martin, gætter jeg på).

Faktisk har den fået så megen skrue, at FC Midtjylland har fyret ham.

I den forbindelse småbrokker Arek Onyszko sig lidt i Ekstra Bladet over, at han ikke har ytringsfrihed.

Jeg troede, at jeg boede i et frit land. Jeg troede at Danmark var et land, der havde ytringsfrihed. Men det har man åbenbart ikke. I Danmark må man ikke sige sin egen mening.

Siger han således til avisen.

Det er jo ikke helt korrekt. Der er ingen, der betvivler, at Arek Onyszko må sige, næsten lige hvad han vil – under ansvar for loven. I øvrigt ligesom alle os andre. Derfor udkommer bogen da også – på torsdag så vidt jeg kan se.

Men med ytringsfrihed følger ikke omkostningsfrihed. Det er som om, ytringsfrihedsdebatten nogle gange kammer over i, at man heller ikke må kritisere indholdet. “Jeg har da lov til at sige, hvad jeg vil,” bliver et argument for, at andre ikke må sige mig imod.

Arek Onyszko må sige, hvad han vil. Men FC Midtjylland har på den anden side også ret til så at sige: “Det vil vi ikke forbindes med.”

Mink, form og etik

I aften ruller Operation X over skærmen med et program om minkavl – lavet i samarbejde med Ekstra Bladet. Det er sjældent, at et tv-program får så meget opmærksomhed allerede før det bliver sendt. Men minkavlerne har rullet det store arsenal ud – med forsøg på fogedforbud, helsides annoncer i medierne og en hjemmeside, hvor minkavlerne fortæller den anden side af historien.

Jeg skal ikke tage stilling til, om den er gal med dyretikken hos minkavlerne. Det ved jeg nemlig ikke ret meget om.

Men vi ved allerede nu, at den i hvert fald er gal med etikken hos journalisterne. Det afslørede manden bag udsendelsen Miki Mistrati i Mennesker & Medier i sidste uge.

Dele af udsendelsen er nemlig skabt ved, at dyreaktivister er klatret over hegnet hos minkavlerne og har fotograferet minkene. Det er ulovlig indtrængen, og det er strafbart.

Journalister er underlagt de samme regler som os andre. Journalister skal, i deres arbejde, overholde straffeloven, ligesom os andre.

Undtagelsesvis må de bryde reglerne, men det kræver to ting:

1. At forbrydelsen sker, fordi journalisterne ønsker at afdække vigtige samfundsforhold. Det er nok tilfældet her.
2. Og, at man har forsøgt at afdække forholdene uden brug af strafbare og uetiske metoder.

Det er på det sidste punkt, udsendelsen har et problem. I Mennesker & Medier siger Miki Mistrati således, at rækkefølgen er ligegyldig. Altså, at man først har researchet med uetiske – og muligvis strafbare – metoder, og så har forsøgt at afdække forholdene med almindelige journalistiske metoder.

Men faktorernes orden er altså ikke ligegyldig. Man skal forsøge den etiske vej først.

Problemet er i virkeligheden, at Operation X har en bestemt form, hvor Skjult kamera er en integreret del af programmet. Derfor er det uinteressant, hvis man ikke kan præsentere kornede, rystede billeder. Det er bare ikke en undskyldning.

Og det er et problem, når journalister og medier på den måde springer over hvor gærdet er lavest. De etiske regler omkring journalistik er lavet for at beskytte os alle sammen mod overgreb fra medier. Ligesom de dyreetiske regler er lavet for at beskytte dyrene mod overgreb fra minkavlerne.

De 5 nyhedskriterier (3): Konflikt

Velkommen på forsiden, siger de i Ekstra Bladets reklamer. Konflikter er et af de mest potente redskaber at arbejde med som journalist. Tænk på, hvor meget omtale skandaler får – PFA-sagen, Roskilde Bank og IT-Factory er typiske eksempler på konflikthistorier.

Men hårde konflikter har altid en bagside. Det er nemt at komme i medierne, hvis du vil kritisere en kollega – men lad hellere være. Det kommer altid lidt skidt tilbage med mindre det gøres med stor elegance.

Når du laver PR for din virksomhed er det nok bedre at arbjede med de øvrige nyhedskriterier:

• Aktualitet
• Væsentlighed
• Identifikation og
• Sensation

Sådan gør du Ekstra Bladets redaktion stiktosset

VisitDenmark er rigtig kommet i vælten på grund af Karen26-kampagnen, som har fået en del folk op af stolene af forargelse. Personligt synes jeg, at der er tale om en overreaktion, men lad det nu ligge.

Ud over at lave rav i den er det også lykkes for VisitDenmark at gøre Ekstra Bladet hamrende sure – eller sådan ser det i hvert fald ud, hvis man følger Ekstra Bladets dækning af, hvad der nu er blevet til en problematisk sag for VisitDenmark. Noget tyder på, at EB føler sig holdt for nar, og det er jo ikke særlig sjovt.

11. september bringer EB en artikel om den danske mor, der efterlyser faren til hendes barn. Det er en klassisk personnær artikel.

12. september er EB ved at finde ud af, at der vist er tale om et markedsføringstiltag. Men det er stadig spændende:

“Den usædvanlige fremgangsmåde har også pirret mange mediers nysgerrighed. F.eks. her på ekstrabladet.dk”

13. september har EB fundet ud af, at de er blevet snydt, og at det er VisitDenmark, der står bag. Og nu er EB blevet stiktosset. Artiklen Skattekroner bag løgn på Youtube indledes på følgende vis:

“Den groteske historie om en dansk kvinde ved navn ‘Karen’, der efterlyser faren til sin søn ‘August’ på Youtube, har nu taget en ny drejning. Det viser sig nu, at turistorganisationen VisitDenmark står bag videoen, der er løgn fra ende til anden.”

Og hvad der sikkert gør Ekstra Bladet endnu mere irriteret er, at det er TV2 Nyhederne, som VisitDenmark er gået til med sin bekendelse. Lidt længere nede i artiklen fortsætter den bitre tone:

“Historien skulle bruges til at lokke flere turister til landet, oplyser organisationen, der således har brugt danske skattekroner til at markedsføre landet på en løgn.”

Voila. Sådan gør du Ekstra Bladet til din bitre fjende: 1) Du laver et utraditionelt markedsføringstiltag; 2) du er så (u)heldig, at EB bruger mange ressourcer på det; 3) Du giver din afslørende historie til et andet medie; 4) EB tager sin hævn.

Linksamling: Debat om navneforbud

Latterligt gammeldags eller vigtigt redskab for at undgå at folk hænges ud. I denne uge blev navneforbud sat på dagsordenen. Vi har prøvet at samle noget af diskussionen:

Ekstra Bladet mener, at navneforbuddet er pinligt, fordi alle jo alligevel ved, hvem kvinden er.

Oluf Jørgensen, som er Journalisternes yndlings-jura-ekspert, mener da også, at Ekstra Bladet skal tage en retssag på spørgsmålet. Han mener nemlig ikke, at retten nødvendigvis kan kræve, at Ekstra Bladet slører den sigtede i allerede offentliggjorte artikler.

Bloggerne er enige med Ekstra Bladet. Det er helt omsonst at forsøge at håndhæve navneforbuddet, når alle og enhver alligevel kan finde det på internettet.

Den tiltaltes advokat vil til gengæld gerne opretholde navneforbuddet. Han overvejer faktisk at retsforfølge bloggere, twittere og andre, der bryder det.

Han mener i øvrigt også, at medierne har været for dårlige til at sløre hans klient.

Det har så i dag fået politikerne på banen. De vil kigge på retsplejeloven for at sikre, at den er fulgt med tiden.

Læs også vores artikler om emnet:

• Hvad er et navneforbud?
• Vi havde jo allerede krænket hende
• Navneforbud uden virkning