Krisestyring: Stilhed forøger rygtestormen (2)

I mandags kritiserede jeg Brøndby for ikke at komme med en klar udmelding om, hvorfor man havde fyret direktøren. Samtidig krydsede jeg fingre for, at en sådan udmelding ville komme hurtigt, så gætterierne ville få en ende, før Brøndby, altså brandet og forretningen Brøndby, led endnu større skade.

Status to dage senere er, at bestyrelsen er kommet med én vag udmelding og ellers har aftalt at holde kæft. Brøndbys storsponsor har til gengæld udtrykt overraskelse over fyringen samt givet til kende, at den nu forhenværende direktør var en del af fremtidsplanen for genrejsning af klubben.

Imens byder snart sagt alle andre ind med forslag til og teorier om, hvad der er gået galt i Brøndby. Og især Berlingskes erhvervsjournalister har benyttet tumulten til at kaste et kritisk blik på forretningen Brøndby. Eksempelvis her og her.

En del af teorierne og historierne er næret af et utal af anonyme kilder fra Brøndby, der især har set sig sure på bestyrelsesformanden. Det faktum, at informationer fosser ud af virksomheden, mens ledelsen er tavs, gør behovet for snarlig kommunikativ handling fra netop ledelsen endnu mere akut.

Og kommunikationen skal ikke være for tilhængernes skyld, pyt med dem i denne sammenhæng. Nej, kommunikationen skal iværksættes over for samarbejdspartnerne, ikke mindst den hær af sponsorer, som Brøndby vitterligt har.

Bag om Novo og de andre

Det er ikke kun politikere, som må trækkes med kommentatorer, der gennemborer deres budskaber og underliggende motiver. Det sker også for erhvervslivet, og de bryder sig lige så lidt om det, som politikerne gør. Dog klynker erhvervslivet ikke i samme grad, som nogen af vores politikere er begyndt på.

Indenfor erhvervslivet hedder de som oftest ‘analytikere’: finans-, aktie-, erhvervs- og økonomiske analytikere er de mest gængse betegnelser. Sådanne har eksisteret i umindelige tider, og virksomhederne lever med deres analyser på samme måde som Mærsk lever med Frank Aaens tilstedeværelse på generalforsamlingerne med sin kritiske aktie i hånden. Det er irriterende, men et vilkår.

En af disse analytikere, Niels Lunde på Politiken, har lavet en klon mellem erhvervsanalytikeren og den politiske kommentator. Det gør han med sin blog, hvor han i spinguider går bag om erhvervslivet. Den seneste er Spinguide til olie for mad-skandalen i Irak, hvor Lunde gengiver citater fra diverse interessenter og derpå kommer med ’spinguidens oversættelse’. Her kommer et eksempel på en oversættelse:

“Sandheden? Sandheden er at den pæne danske offentlighed ikke vil høre sandheden. De folk som danske virksomheder handler med ude på de fjerne markeder, de går hverken i korte bukser eller i matrostøj.”

Det er efter min mening stærkt underholdende, og til tider får man da også den fornemmelse, at Lunde gør sig lidt for umage med at være revy-sjov. Dog fejler tyngden ikke noget.

Det gør den heller ikke hos en anden af analytikerne, Jens Christian Hansen på Business, der tidligere på ugen også gav en analyse af Novos kommunikation kontra deres egentlige handlinger. Hansen finder dog ingen grund til morskab på sin blog om Novos indblanding i olie for mad-skandalen: Landets etiske spydspids erkender snyd, svindel og korruption

“Med denne seneste udvikling i Olie for Mad-skandalen er der hvirvlet så meget mudder op, at det er fuldstændig umuligt for omverdenen at finde ud af, hvad der konkret er foregået. Der er ingen helte i dette skuespil, kun en masse skurke.”

Kritisk journalistik med for meget kant?

VKR-gruppen har de seneste 10 dage befundet sig på den forkerte side af en spærreild af beskyldninger og spekulationer om urent trav. Sagen drejer sig om en lille virksomheds politianmeldelse af en tidligere medarbejder, der har udført arbejde for et VKR-datterselskab. I en klassisk David-Goliat ramme har VKR ikke taget sig særlig godt ud. Læs mere om sagens kerne og forløb

VKR’s hidtidige håndtering af mediestormen er der allerede andre, som har forholdt sig særdeles kritisk over for, så det vil jeg lade ligge. Til gengæld er jeg stødt på en artikel på Business, hvis vinkling og indløb balancerer lige på kanten af, hvad der solid kritisk journalistik, og hvad der er at gå over stregen.

Artiklen bærer overskriften VKR-skandalen nærmer sig koncernchefen og er ledsaget af et billede af koncernchefen. Selve artiklen indledes på følgende måde:

“Skandalesagen i VKR-gruppen, bedst kendt for Velux-vinduet, involverer nu næsten direkte koncernchef Leif Jensen. Et brev fra Leif Jensens juridiske chef afslører, at VKR allerede for år siden forsøgte at presse Divine til at opgive en ansats konkurrenceklausul.“

Formuleringen “involverer nu næsten direkte” sætter koncernchefen i forbindelse med sagen, selvom han ikke har det. Det samme kan siges om overskriften og billedet. Den  holder balancen på kanten, men også kun lige…

Laver Nordea en Danske Bank? (update)

I morgen kommer Nordeas længe ventede årsregnskab, og journalisterne er allerede ved at gå ud af deres gode skind af utålmodighed. I flere erhvervsmedier er der således blevet varmet op til morgendagens “regnskabs-event”. Se eksempel her

Danske Bank kom med deres årsregnskab i sidste uge og fik en hård medfart rent mediemæssigt. Få det genopfrisket her

Nu er der to spørgsmål, der presser sig på: 1) Hvordan ser Nordeas regnskab så rent faktisk ud? 2) Får Nordea samme tur af medierne, som Danske Bank fik? Uanset hvad bliver Nordeas årsregnskab sandsynligvis den mest omtalte nyhed tirsdag.

Update: Det gjorde Nordea ikke. Banken leverede et solidt resultat. Alligevel er der lidt malurt i bægeret, når det kommer til den danske del.