Næsten halvdelen af 100 iværksættere har udsendt pressemeddelelse

Iværksættere siger nej til pressemeddelelser, skriver Erhvervsbladet i dag. Baggrunden er en undersøgelse, som PR-virksomheden Kommunikationspartiet har udarbejdet på iværksætter-debatten Amino.

Jeg er ikke helt enig i vinklen på Erhvervsbladets historie. 43 % af de iværksættere, der besvarede undersøgelsen, har udsendt pressemeddelelser en eller flere gange. Det, synes jeg faktisk, er et forholdsvis stort tal.

Så vidt jeg ved, er der små 300.000 virksomheder i Danmark. Så hvis undersøgelsen var repræsentativ (og det er den helt sikkert ikke), så skulle 129.000 af dem bruge PR aktivt. Det er da en slat.

Jeg tror nu ikke, man kan bruge tallet til så meget. Men begrundelserne for at udsende eller lade være på amino-debatten er ganske interessante.

 

Der sendes for mange pressemeddelelser…

 … men der sendes helt sikkert også for få. I Erhvervsbladet i fredags sagde erhvervsredaktør på Jyllands-Posten Steen Rosenbak:

Det, der irriterer mig mest ved pressemeddelelser, er, at der er alt for mange. Overflowet betyder, at man på forhånd er negativt indstillet. Det er svært at lave om, fordi det er en stor industri, der lever af at lave pressemeddelelser, mener Steen Rosenbak, hvis råd til virksomhederne er, at de kun skal sende en meddelelse ud, når de har en meget vigtig historie.

Jeg er enig med Steen Rosenbak. Der sendes helt sikkert mange pressemeddelelser, som ikke burde sendes. Det er typisk pressemeddelelser uden en historie, eller som er helt irrelevante for mediet.

Men der sendes også for få pressemeddelelser. Der ligger uhyre mange historier ude i virksomhederne – især de små og mellemstore – som aldrig bliver fortalt. Historier som fortjener at blive fortalt. Jeg ved det, fordi jeg taler med mange af den slags virksomheder.

Hvis alle de små virksomheder lader sig skræmme af, at der er mange, der henvender sig til medierne, så overlader de mediebilledet til de store virksomheder. De overlader mediebilledet til dem, der har råd til at ansætte folk, som er dygtige til at kreere historier til medierne – og det er synd.

Derfor skal journalisterne blive dygtigere til at se historier, som ikke lige er tygget 100 % for dem med skarp vinkel, datamateriale og gode citater.

Og omvendt skal virksomhederne lige tænke sig om en ekstra gang, før de sender materiale til medierne. Tænk: ”Ville jeg gide læse det her, hvis det ikke handlede om mig selv.”

Sådan skriver du den fede pressemeddelelse

I dag giver jeg – og Søren Marquardt Frederiksen – gode råd om, hvordan du skriver den fede pressemeddelelse. Det sker i Erhvervsbladet, som også har lagt artiklen på nettet. Artiklen indeholder en tre-trins-raket til at skrive en god pressemeddelelse. Så er det bare om at komme ud over stepperne.

Hvis du vil lidt videre end det, så kan du skaffe dig vores bog: PR-manual for mindre virksomheder. Den kan købes på nettet eller lånes på biblioteket.

Klaus og jeg kommer også gerne ud og holder foredrag, hvis I er en forening eller noget, der gerne vil høre mere om, hvordan man sådan helt konkret arbejder med at komme i medierne.

5 veje til den gode historie

På PR for mindre virksomheder har vi i dag et indlæg om, hvor du skal lede efter de gode historier, som du kan bruge som afsæt for din PR:

1. Begivenheder i virksomheden
2. Branchen/markedet
3. How to-historier
4. Sæson
5. Eksterne begivenheder

Synger du også i bilen?

Det spørgsmål har Den Blå Avis stillet sine brugere i en undersøgelse, som så er blevet til en pressemeddelelse, der så igen er blevet til en artikel.

Undersøgelser og statistikker  er meget nyttige værktøjer i bestræbelserne på at finde gode historier til ens pressemeddelelser. De giver nemlig journalisterne noget fakta at arbejde med, og nogle “almene sandheder” om eksempelvis vores hang til sang til i bilen. At undersøgelser og statistikker også kan være stærkt manipulerende, er så en helt anden sag.

Nærværende eksempel har jeg også taget op af en anden grund. Når man arbejder med PR skal det nemlig altid være en kæphest, at der er en klar sammenhæng mellem PR og forretningsmæssige interesser. Ellers er det sgu spild af tid og ressourcer. Og her kommer i hvert fald jeg lidt til kort med hensyn til DBA’s undersøgelse.

Man kan selvfølgelig købe musikudstyr, bilradioer, etc. på DBA, men tættere på en sammenhæng mellem PR og forretning kommer jeg altså ikke. Hvis du har et bud eller kender nogen, som kender nogen, der har været med til at lave undersøgelsen, må du meget gerne give lyd fra dig.

Det gælder også, hvis du kører i BMW og ikke finder, at følgende udsagn holder vand. Læg mærke til forholdet mellem repræsentation og konklusion: “Bag rattet i ‘bimmerne’ bliver der til gengæld kastet håndtegn. Tre ud af 20 BMW-ejere vil nemlig helst fylde øregangene med hiphop-stjerner som Eminem og 50 Cent.”

Undersøgelse: Journalisterne har mindre tid til deres historier

Journalisterne arbejder mere, de skal producere mere indhold, og de har mindre tid til research. Det viser en ny undersøgelse fra Oriella PR Network. Det giver dig nogle muligheder i PR-arbejdet.

Undersøgelsen dækker 350 journalister i Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Sverige, Holland og Storbritanien. Der er altså ingen danske journalister med. Men billedet er nok meget dækkende.

40 % af journalisterne skal producere mere indhold, end de skulle sidste år, næsten 30 % har mindre tid til research, og et lignende antal arbejder flere timer. Det er hårdt at være journalist, og det sidste år har åbenbart gjort det hele værre.

Men hvad betyder det for dig, der gerne vil have medierne til at fortælle din historie.

To ting:

1. Medierne er sultne efter stof

I de seneste år er der sket en voldsom forskydning i udbud af og efterspørgsel på nyheder. I “gamle dage” var der et vist antal sider i aviserne og et vist antal minutter i radio og TV. Men internettet betyder, at journalisterne har al plads i verden. Og de arbejder hele tiden hårdt på at fulde den. Medieudbuddet er simpelt hen større, det betyder at efterspørgslen efter historier også er større. Barren for, hvornår noget er en historie i medierne sidder simpelt hen lavere. Du har lettere ved at komme ud.

2. Gennemarbejdet PR hjælper journalisten

Med mindre tid til research skal du gøre det nemt for journalisten at formidle din historie – simpelt hen ved at gøre hans eller hendes arbejde, i hvert fald det meste af det. En velgennemarbejdet pressemeddelelse med en god vinkel er udgangspunktet. Men endnu bedre bliver det, hvis du har bearbejdet en undersøgelse. Eller fundet en case eller anden kilde, som journalisten kan ringe til. Og vedhæfter et billede. Med andre ord; de ting, man tidligere havde god tid til på redaktionen.

Læs eventuelt om, hvordan du gør i vores bog PR-manual for mindre virksomheder (den kan købes hos boghandlerne eller lånes på bibliotekerne.)

Kamphunde og kendisser

Vi har ofte her på bloggen talt om, at en historie eller et emne kan have mange vinkler – det har vi gjort i forbindelse med pressemeddelelser, der som tommelfingerregel skal indeholde én historie med én vinkling, så fokus bliver fastholdt på det primære budskab.

Samme tommelfingerregel gælder i lige så grad for indlæg på en blog. I blog-formatet er der dog meget friere tøjler til at være kreativ. Og det har Peter Skaarup fra DF været i sin blog på Politiken. Her vinkler han den uendelige debat om kamphunde med en bredside til Hollywood-kendisser, som gør dem endnu mere moderne.

Jeg havde nok selv valgt en anden og mindre klodset vinkling. Men hvad indlægget savner i finesse, har det til gengæld i pædagogik. Det er lige til “skolebogen for vinkling”.

Er pressemeddelelsen død?

Lige nu diskuterer vi, om pressemeddelelsen er afgået ved døden ovre på PR for mindre virksomheder.

Hvad mener du?

Undersøgelse: Sociale pressemeddelelser giver mere omtale

En såkaldt Social Media News Release (SMNR) giver langt mere omtale end traditionelle pressemeddelelser. Det viser en undersøgelse fra RealWire, et bureau som distribuerer pressemeddelelser. Det kan dog skyldes, at det større arbjede, der ligger i en SMNR betyder, at virksomhederne bruger dem til de gode historier.

En SMNR er en pressemeddelelse, som bruger nogle af de muligheder, som sociale medier har. Det kan være uddybende links via Delicious, billed-materialer eller video – i det hele taget multimedie-indhold, som man kan dele på tjenester som Facebook og Twitter.

Ifølge undersøgelsen giver sådan nogle pressemeddelelser langt mere omtale end de mere traditionelle. Mest markant er den ekstra omtale på blogs, hvor SMNR’en giver 336 % mere omtale. Men i alle typer af medier, giver SMNR’en mere dækning.

Skal man så lægge hele sin PR-strategi om og lave multimedier i stedet for den traditionelle pressemeddelelse?

Svaret er nej. Det er stadig, historien der tæller. Hvis historien er god, bliver den bragt i traditionelle medier og på blogs – og den bliver tweetet og delt på Facebook. Uanset formen.

Formen skal passe til den, der skal bruge den, som vi også har beskrevet det før: Hvordan distribuerer man en pressemeddelelse?

Tal er vigtigere end ord

Tal er en af mine største kæpheste, når en kunde ønsker at gøre sig gældende i forhold til pressen. I visse tilfælde er tallene faktisk vigtigere end de budskaber, som de underbygger.

Helt grundlæggende er tal ensbetydende med fakta: Salgstal, ledighedstal, aktiekurser, inflation, antal medarbejdere, priser, omsætning… Eller: Statistikker, undersøgelser, regnskaber, redegørelser, prognoser, indekser, år til dato…

Journalister kan godt lide fakta, fordi det er urørligt og kan bruges som dokumentation. Men fakta er naturligvis kedeligt, hvis der ikke er nogen, som kommer med en fortolkning af det. Det er din opgave som kilde at komme med denne fortolkning. Tænk bare på alle de historier, der findes omkring ejendomsmarkedet. De er alle baseret på tal og til tider meget kreative fortolkninger af disse.

Derfor: Når man støder på tal i forbindelse med sin virksomhed, branche eller andet relateret, skal man altid stoppe op og vurdere, om det kan blive til en historie, der egner sig til pressen.