Undersøgelse: Journalisterne har mindre tid til deres historier

Journalisterne arbejder mere, de skal producere mere indhold, og de har mindre tid til research. Det viser en ny undersøgelse fra Oriella PR Network. Det giver dig nogle muligheder i PR-arbejdet.

Undersøgelsen dækker 350 journalister i Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Sverige, Holland og Storbritanien. Der er altså ingen danske journalister med. Men billedet er nok meget dækkende.

40 % af journalisterne skal producere mere indhold, end de skulle sidste år, næsten 30 % har mindre tid til research, og et lignende antal arbejder flere timer. Det er hårdt at være journalist, og det sidste år har åbenbart gjort det hele værre.

Men hvad betyder det for dig, der gerne vil have medierne til at fortælle din historie.

To ting:

1. Medierne er sultne efter stof

I de seneste år er der sket en voldsom forskydning i udbud af og efterspørgsel på nyheder. I “gamle dage” var der et vist antal sider i aviserne og et vist antal minutter i radio og TV. Men internettet betyder, at journalisterne har al plads i verden. Og de arbejder hele tiden hårdt på at fulde den. Medieudbuddet er simpelt hen større, det betyder at efterspørgslen efter historier også er større. Barren for, hvornår noget er en historie i medierne sidder simpelt hen lavere. Du har lettere ved at komme ud.

2. Gennemarbejdet PR hjælper journalisten

Med mindre tid til research skal du gøre det nemt for journalisten at formidle din historie – simpelt hen ved at gøre hans eller hendes arbejde, i hvert fald det meste af det. En velgennemarbejdet pressemeddelelse med en god vinkel er udgangspunktet. Men endnu bedre bliver det, hvis du har bearbejdet en undersøgelse. Eller fundet en case eller anden kilde, som journalisten kan ringe til. Og vedhæfter et billede. Med andre ord; de ting, man tidligere havde god tid til på redaktionen.

Læs eventuelt om, hvordan du gør i vores bog PR-manual for mindre virksomheder (den kan købes hos boghandlerne eller lånes på bibliotekerne.)

De 5 nyhedskriterier (2): Væsentlighed

Journalister arbejder med 5 nyhedskriterier; aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation. Når du overvejer væsentlighedskriteriet, skal du tænke på, hvordan din historie får betydning for andre end din virksomhed.

Se også indlægget om Aktualitet her.

• Når du åbner en filial i en ny by, får det naturligvis betydning for lokalsamfundet. Der skal formentlig ansættes nogle medarbejdere. Det samme er tilfældet, hvis din virksomhed udvider.
• Din nye kantineordning er måske kun vigtig for dine medarbejdere. Men hvis der er en kantine med sund mad, så dine medarbejdere kan tabe sig, bliver det måske pludseligt væsentligt.
• Ansættelsen af en bogholder i kørestol har kun noget med virksomheden at gøre. Men hvis det er et led i en strategi om at give minoriteter en mulighed på arbejdsmarkedet, bliver det pludseligt væsentligt.

Det er altså her, du skal tænke på, om din historie får betydning for andre.  Eller om du kan sørge for at beskrive den, så den får betydning for andre.

4 grunde til, at journalisten ikke valgte dig

Har du nogensinde læst en artikel i avisen og tænkt; “hvis bare journalisten havde ringet til mig, så var den blevet meget bedre.”?

Her er 4 grunde til, at journalisten ikke ringede:

1. Du har aldrig været i medierne før

Journalister interviewer ofte folk, de kender fra medierne i forvejen. Det skyldes til dels dovenskab. Hvis man skal vide noget om uddannelse, er det bare lettere at ringe til Jakob Lange end finde en ukendt forsker på et universitet.

Løsning: Du må skabe dig en profil blandt journalisterne. Det kan du kun ved at være opsøgende, kommentere, skrive læserindlæg, sende pressemeddelelser.

2. Du fremstår ikke som ekspert

Inden journalisten skrev sin artikel, har han sikkert researchet på internettet. Men du dukkede ikke op, fordi du aldrig har skrevet eller udtalt dig om emnet.

Løsning: Du må skabe dig en profil som ekspert. Skriv blogindlæg, kommenter på artikler i fagblade på nettet.

3. Sidste gang talte du nuanceret om emnet i en time

Ja. Journalister vil gerne forstå det, de skriver om. Men de vil aller helst få forståelsen fra én, der kan skære det ud i pap. Hvis du fortæller om hovedregler, undtagelser til hovedreglerne og undtagelser til undtagelserne, så bliver du ikke ringet op igen.

Løsning: Lær at give klare svar. Tænk på, at du fortæller manden eller konen derhjemme om det.

4. Du tog ikke telefonen

Det går som regel rigtigt stærkt i medierne. Hvis du ikke vender meget hurtigt tilbage til journalisten, så finder han bare en anden at ringe til. Sådan er det. Hvis du sidder i møde to timer, kan det godt være, at historien allerede er skrevet.

Løsning: Prioriter mediehenvendelser, giv din sekretær besked på at afbryde dig, hvis du sidder i møde

Permission PR: Hvis dine journalistkontakter skulle melde sig til

I denne uge beskæftigede vi os lidt med de muligheder man har for at sende en pressemeddelelse ud. Noget af det værste, man kan gøre, er at blive doven og sende sin pressemeddelelse til alle de medier, man kan komme afsted med. Det er ikke PR, det er spam.

Endnu mere radikal er Jeff Davis fra FoodSmart Communications. Han sender åbenbart kun presseinformation til journalister og medier, som aktivt har bedt om det. Permission marketing, bare som PR. Klummen er spændende at læse: Shotgun Media Relations Must Die: Why Permission-Based PR Is the Next Big Thing, og ifølge Jeff Davis virker det. 200 journalister og medier står på hans liste.

Om det ville virke i virkeligheden i Danmark, er jeg ikke helt sikker på. Men der er ingen tvivl om, at hvis en journalist selv har bedt om informationen, så vil han helt sikkert se mere interesseret på det, når det kommer. Derfor synes jeg også, man skal give journalister mulighed for at abonnere på ens pressemeddelelser.

En anden lære fra Jeff Davis kunne være, at du hele tiden skal tænke på journalisterne og medierne som abonnenter, der kan afmelde deres abonnement. Hver gang du sender noget ud, skal du tænke: Er det her relevant for dem, jeg sender det til – og vil de også selv synes det, når de modtager det.

Respons på PR-manualen

Kasper Tidemann fra Meeho var den første, der købte PR-manualen. Han sendte denne respons og sagde, at vi godt måtte lægge det på. Tak for det, Kasper.

“Der skal lyde stor positiv respons herfra for bogen, som jeg har fået
læst færdig nu. Det er godt med et pragmatisk værktøj til at angribe
PR, og i den forbindelse en god idé med arbejdspapirerne og de
konkrete eksempler – det gør det hele meget jordnært. Jeg synes det er
en rigtig god skrivelse, og jeg håber at der kommer mere godt fra jer
to i fremtiden.”